2010’erne var gode år for kulturen

Det offentlige øgede kulturudgifterne med 20 procent fra 2010 til 2020. Staten noget mere end kommunerne.

De fleste husker nok især det statslige omprioriteringsbidrag som den centrale økonomiske faktor for kulturlivet i 2010’erne. Trods dette var 2010’erne et tiår med god vækst for kulturen. Det viser statistik fra Danmarks Statistik.

Fra 2010 til 2020 øgede det offentlige driftsudgifter til kultur fra 19,2 mia. kr. til 23,1 mia. kr., svarende til en stigning på 20 procent. Kommunerne øgede udgifterne fra 8,1 mia. kr. i 2020 til 9,4 mia. kr. i 2020, svarende til en stigning på 17 procent, staten øgede udgifterne fra 11,2 mia. kr. til 13,7 mia. kr., svarende til en stigning på 22 procent.

I samme periode udgjorde den generelle statslige løn- og prisfremskrivning 10,9 procent. Ifølge Danmarks Statistik steg nettoprisindeksen med 12,9 procent fra 2010 til 2020.

Det samlede kulturliv har således gennem tiåret modtaget flere midler fra det offentlige og har haft en mindre udgiftsstigning, end de forskellige former for driftstilskud fra det offentlige har givet.

De traditionelle kulturområder som kulturarv, medier, biblioteker, scene og musik har dog haft en reel nedgang i løbet af tiåret. Væksten har især været indenfor folkeoplysning og anden/tværgående kulturel aktivitet.

VLAK-årene: Kulturudgifterne steg også

Også i VLAK-årene steg driftsudgifterne til kultur. Fra 2015 til 2019 steg de samlede offentlige driftsudgifter til kultur med 1,4 mia. kr., svarende til 6,7 procent. I samme periode udgjorde den generelle statslige løn- og prisfremskrivning 5,2 procent. Kulturen har således reelt haft 1,5 procent mere at gøre godt med efter VLAK-årene.

Indenfor Kulturministeriets område (finanslov, licens og udlodningsmidler) steg driftsudgifterne fra 12,1 mia. kr. i 2015 til 13,2 mia. kr. i 2019, svarende til en stigning på 9,2 procent. I samme periode steg de kommunale kulturudgifter kun med 4,9 procent.

VLAK-regeringen var således bedre til at holde kommunernes kulturudgifter i ave end egne kulturudgifter.

Den væsentligste stigning i de offentlige kulturudgifter skete dog i SR(SF)-perioden 2011-2015. Her steg de samlede offentlige kulturudgifter fra 20,1 mia. kr. til 23,4 mia. kr., en stigning på hele 16 procent.

En væsentlig del af denne stigning kan dog forklares med, at folkeoplysningsområdet budgetteknisk flyttedes fra Ministeriet for Børn og Undervisning til Kulturministeriet i 2012.

I samme periode udgjorde den generelle statslige løn- og prisfremskrivning 3,0 procent. I denne periode steg kommunernes kulturudgifter med 20 procent, hvorimod staten haltede efter med en stigning på 14 procent.

VLAK-perioden udgjorde således en opbremsning i udgiftsstigningen i forhold til SR(SF)-perioden. Opbremsningen forhindrede dog ikke, at kulturudgifterne fortsat kunne stige, trods den hårde retorik i perioden.