Finansloven blev vedtaget. Men også kvoter og film og kunst på arbejdspladser blev diskuteret i april.
Den vigtigste kulturpolitiske beslutning hvert år: finansloven. Det kunne man bare ikke mærke på årets facebookdebat. Måske fordi der reelt var så lidt på spil? SF’s Charlotte Broman Mølbæk forsøgte at lægge an til diskussion om finansloven gennem dette indlæg:
Kære kulturminister. Dit ministerie har vistnok glemt noget i jeres finanslovsudspil på kulturområdet. Men mon ikke jeg kan hjælpe jer med hukommelsen 😉 Lad os gå 1,5 år tilbage i tiden til d. 23/9-22 hvor daværende kulturminister, Ane Halsboe-Jørgensen, fik resultaterne fra ministeriets egen foreningsundersøgelse. Her var resultaterne tydelige. Foreningslivet og de mange frivillige følte sig presset af bureaukratiske byrder, hvor administrativt arbejde fyldte mere end fællesskab, sammenhold, trivsel og aktiviteter for vores børn og unge. Spørgeskemaet der blev udsendt via Dansk ungdoms fællesråd, Danmarks idrætsforbund, DGI, Dansk firmaidræt og dansk folkeoplysnings samråd, blev ligeså chokeret over resultaterne som jeg selv gjorde. • 73% oplevede udfordringer med af hverve frivillige • 46% af de foreningsaktive svarede, at de inden for det seneste år har gjort sig overvejelser om at stoppe som frivillig • Og 51% svarede “For meget administrativt arbejde” Når vi for 1,5 siden kan fremlægge så klokke klare beviser på, at bureaukrati og papirarbejde kvæler foreningslivet, så kan jeg ganske enkelt ikke forstå regeringens prioriteringer på finansloven. Jeg er sikker på at ministeren ved hvordan et stærkt foreningslivet kan danne, udvikle og skabe venskaber på tværs af sociale skel. Jeg er også sikker på at ministeren ved, at engagerede frivillige er en forudsætning for et stærkt, trykt og godt foreningsliv – der både binder og styrker unges trivsel gennem aktive fælleskaber. Forleden dag besøgte jeg DGI for at deltage i deres workshop om “unges frivillige engagement”. Jeg bliver både rørt og stolt, når jeg hører det drive, som vores unge mennesker har på det her område. De vil foreningslivet så meget og de vil så gerne gøre en forskel 💪🏼 Så igen, kære minister, er det ikke på tide at vi lytter efter og kæmper i fælleskab. Lad os tage arbejdshandskerne på og tage hånd om problemet i fælleskab. Jeg gør det gerne en gang til. Lad os lytte på eksperterne…. I fælleskab løses problemerne bedst.
Opslaget opnår 30 reaktioner, heraf kun en enkelt kommentarer.
Efter finansloven er aftalt skriver Mogens Jensen fra Socialdemokratiet:
SMAL FINANSLOV PRIORITERER OGSÅ KULTUREN! Også i en smal finanslov skal der være plads til investeringer i kulturarv og vigtige kulturinstitutioner over hele landet. Tak til alle deltagende partier for at prioritere kunst og kultur! Der afsættes yderligere 5 mio. kr. i 2023 til Team Danmark til at styrke og udvikle eliteidrætten i Danmark. Pengene til Team Danmark kommer oven i den forlængede bevilling på i 17,2 mio. kr. samlet i årene 2023-2026, der fremgik af regeringens forslag til finanslov. Derudover fordeles ca. 21,6 mio. kr. til en række initiativer på kulturinstitutioner landet over. Heraf går 3 mio. kr. til en tiltrængt renovering af Frøslevlejren. Den Gamle By og Gammel Estrup får tilsammen 2,5 mio. kr. til deres arbejde med levende historisk formidling, der forankrer børn og voksne i vores fælles danske historie og kultur, Danske Taler får 400.000 til formidling, Nordkraft Bigband får 1,0 mio. kr, Kulturmødet Mors får 1,0 mio. kr. og Industrimuseet Frederiks Værk får 2,0 mio. kr. Særligt i Vestjylland er vi glade for 2,0 mio til henholdsvis I.C. Christensens Hus i Ringkøbing og Kaj Munks Præstegård i Vedersø. Som det også fremgik af regeringens udspil til finanslov, får en række kulturinstitutioner endvidere forlænget deres midlertidige bevillinger – for de flestes vedkommende i fire år. Dette er der i alt afsat i alt ca. 184 mio. kr. til i 2023 – 2026. Desuden er der afsat 43,1 mio. kr. til en ugeavispulje i 2023. Endelig er der med aftalen om finansloven for 2023 prioriteret en række initiativer til gavn for grønlandsk og færøsk kulturliv og Rigsfællesskabet som helhed.
Opslaget opnår 35 reaktioner, heraf tre kommentarer. En kommentar synes det er flot kæmpet for kulturen, en anden at der ikke er råd til at give kulturen et løft i disse tider.
Kultur på arbejdet
I et andet opslag skriver Mogens Jensen:
arbejdspladsen kunne være et stærkt omdrejningspunkt for at gøre op med kulturel ulighed og at fagbevægelsen – sammen med arbejdsgiverne – her kunne gøre en god indsats
Opslaget henviser til en artikel på Netavisen Pio: Socialdemokratisk ordfører med opsang til fagbevægelsen: Få kultur ud til folket.
Opslaget opnår 20 reaktioner, heraf en kommentarer.
Kunstnerisk frihed vs. kvoter
Katrine Daugaard fra Liberal Alliance skriver:
Danske film og serier er støttet af offentlige midler. De midler skal ikke gives med bestemte politiske krav. Det er Liberal Alliance’s holdning at midlerne skal gives med 100% kunstnerisk frihed og at politikerne skal fastholde armslængdeprincippet. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt er øverste chef for uddeling af kulturstøtte. Ministeren siger godt nok, at han ikke ønsker kvoter, men alligevel er åben over for at institutionerne kan stille krav. Hvis institutionerne begynder at stille krav til bestemt repræsentation, så har jeg svært ved at se hvordan det adskiller sig fra kvoter. Derfor kaldte jeg i dag ministeren i samråd herom. Regeringen er på en lang række områder optaget af skæve fordelinger. Det være sig i erhvervslivet, i hjemmene og i kulturlivet. Men kritiserer regeringen i virkeligheden ikke skævheder, der er mindre skæve end regeringen selv? Regeringen har nemlig kun fundet plads til 8 kvinder ud af 23 ministerposter hvoraf 0 ud af de 23 har ikke-vestlig baggrund. Ministeren har også kun valgt 1 enkelt mand ud af 6 pladser i den kommité der skal indstille kandidater til kulturministerens nye ligestillingspris ‘Bodil Koch prisen’. Jeg tænker, at det er fordi både regeringen og ministeren godt ved, at det er vigtigt at kigge på kvalifikationer frem for køn, hudfarve eller seksualitet. Burde regeringen så ikke udvise samme forståelse til filmfolk og skabere af anden støttet kunst? Det er jo komplet umuligt for alle andre end Anders Matthesen at producere danske film, som kan løbe rundt uden støtte. Det er nu engang de vilkår vi har skabt i Danmark. Begynder vi at stille en masse krav til indholdet af film, så er vi inde og pille ved den kunstneriske frihed. Jeg har fuld indlevelse i at man som bruger gerne vil kunne spejle sig i det indhold man ser. Jeg har også fuld forståelse for, at det som udøver må være frustrerende at opleve, at de roller man får tilbudt er stereotype. Derfor er debatten også vigtig. Men sandheden er jo, at minoriteter aldrig har været bedre repræsenteret end de er i dag. Kan det blive endnu bedre? Det kan det nok. Men kvalifikationer, kunstneriske frihed, friheden til frit valg og lige muligheder skal stå over krav til bestemt repræsentation og lighed i resultat.
Opslaget opnår 50 reaktioner, heraf en kommentarer, som lyder “Hvis dansk kulturliv var mindre konformt, havde mindre berøringsangst og derfor havde modet til at skildre problemer i minoritetsmiljøer, så var der nok også flere roller til skuespillere med minoritetetsbaggrund.
Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti skriver:
VERDEN ER BLEVET VANVITTIG. Museumsdirektør på NATIONAL-historisk museum, Ulla Tofte, mener slet ikke, at vi behøver en national historie. National historie er ifølge hende ekskluderende – fuldstændig ligesom Dannebrog eller Den Lille Havfrue. Hun udtaler i et interview citeret i Berlingske: “”Ulla Tofte mener slet ikke, at vi behøver at have en fælles historie”” Det er ifølge hende centralt, at vi finder ud af, om Dannebrog overhovedet er et af de allervigtigste symboler på fællesskabsfølelse og fælles identitet her i Danmark. Undskyld, man hvad i alverden foregår der. Hvordan kan man være direktør på nationalhistorisk museum med så vanvittige synspunkter. Det svarer til en skoleleder, der ikke mener, at skole overhovedet er vigtigt. Eller en leder på kunsthistorisk museum, der ikke kan lide kunst. I Dansk Folkeparti mener vi selvfølgelig, at national historie er vigtigt. Og at Dannebrog spiller en rolle for vores fællesskabsfølelse her til lands behøver man vist ikke deltage i mange fødselsdage eller landskampe for at vide. Vi tager denne sag op med ministeren. Man bør ikke kunne være direktør på vores nationalhistoriske museum med så kulturfremmedgørende synspunkter, der vel nærmest tenderer afsky for vores nationale kultur.
Opslaget opnår 290 reaktioner, heraf 45 kommentarer. Kommentarerne bruger mange nedladende gloser. Alle er enige om, at direktøren skal fyres. Dog er der en enkelt, som spørger “”I agter at gennemtvinge en politisk fyring, hvor ministeren reelt skal afsætte hele bestyrelsen og udpege en ny hvor de udpegede først skal garantere ministeren at afskedige hende?””. Dette spørgsmål er der hverken nogen som liker eller kommenterer.
Syng sammen
Charlotte Broman Mølbæk fra SF skriver:
At synge sammen kan bare noget helt særligt. Projektet heddet LYD PÅ og skal fremme mental trivsel gennem sangen. Det er et lokalt samarbejde i Roskilde og er støttet af kommunen, fonde og Sangens Hus. Sangens hus er også støttet fra Christiansborg og derfor var det så fedt at komme ud og se hvad pengene bliver brugt til. Jeg kan kun sige, at de bliver brugt godt. Kulturen kan altså noget helt særligt for vores alle sammens trivsel, men også når livet strammer om os. Det synes jeg er vigtigt at støtte politisk. Så der er en masse kultur lokalt og gerne igennem sangkraftcentrene – så mange har mulighed for at nyde at synge sammen med det næb man nu engang har 😉👌
Opslaget opnår 40 reaktioner, heraf to kommentarer.
Søndag Aftens gennemgang af folketingspartiernes kulturordføreres opslag på Facebook er baseret på opslag fra 1. til 30. april 2023.
For god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at det ikke er alle folketingets kultur- og medie- og idrætsordførere, som har en Facebook-profil, endsige som aktivt bruger Facebook. Naturligvis foregår kulturpolitiske debatter også mange andre steder.
