Aktuelt · Medier og internet · Politik
Facebook i august: Farvel og goddag
En kulturminister sagde overraskende farvel og en ny sagde goddag. Det var det vigtigste i den kulturpolitiske debat på Facebook i august.
Farvel og goddag. En opsigelse kommer altid overraskende. Således også dette opslag fra kulturminister Joy Mogensen en stille søndag midt i august. Det kom til at fylde hele den kulturpolitiske positionering:
Jeg har meddelt Statsministeren, at jeg ønsker at forlade min post som Kulturminister og Kirkeminister. Det har været den største ære at have haft Statsministerens tillid i tykt og tyndt. Der er ikke noget mere meningsfyldt end at få lov at tjene vores land i en socialdemokratisk regering. Det har været den største og vigtigste opgave at få Danmark igennem Corona-pandemien, og det har bestemt ikke været let. Men i sidste ende var det godt, at det var Mette Frederiksen og et socialdemokratisk hold, der stod der, da den sværeste tid kom. Corona-krisen bød på mange problemer, men også nye måder at få kultur-, forenings- og kirkelivet ud til alle – ikke mindst de allermest sårbare i vores samfund. De erfaringer er jeg overbevist om, at alle kan bruge fremover til at få endnu flere til at føle sig som mere end tilskuere i deres liv. Jeg er stolt af dette års finanslov og satsningen på at give børn introduktion til alle kulturens genrer, og den ene milliard kroner vi har sat af til at rette op på manglende idrætsfaciliteter i hovedstaden. Rammerne for idræts- og foreningslivet har ikke kunne følge med mens byen er vokset. Så børn og unge – og deres forældre – har i dag dårlige vilkår for at dyrke idræt i byen. Det er et reelt problem denne regering er gået ind i, har afsat penge til, og sat sig for at løse. Samme grundlæggende mål om at styrke borgernes frihed er grunden til, at jeg har erklæret Tech-giganternes voksende indflydelse som en af de største kriser for vores demokrati, identitet og trivsel. Netop dette fokus betragter jeg som mit største bidrag til regeringens dagsorden. Det er, og forbliver, vores generations frihedskamp at få reguleret den digitale verden, så vi behandler hinanden med samme respekt der som i den håndgribelige verden. At vi forbliver et folk, der kan træffe beslutninger sammen. At vi bevarer kontrollen med vores fællesskab. På kirkeområdet er jeg især glad for den nye måde til at rekruttere præster på, som skal sikre præster også i yderområderne, og det fælles fodslag om at få Folkekirken med på den grønne omstilling. At styrke demokratiet og de mennesker, der ellers står uden for fællesskabet, uden udfoldelsesmuligheder, vil altid være en socialdemokrats primære opgave. Min mission har været, at kultur- og kirkepolitikken skulle være drevet af de største og vigtigste problemer og i stedet for at være defineret af symboler og happenings. I stedet for kommunikations- og debatprojekter, som fx kanoner – lister over hvem der er bedst eller finest, mener jeg kulturpolitikken skal være fokuseret på fællesskabets reelle udfordringer. At børn ikke kan komme til sport i København er et reelt problem. At mange af vores unge piger sidder mere end fire timer om dagen på sociale medier er et reelt problem. At vi bliver skilt ad i ekkokamre, og den offentlige samtale bliver vredere og vredere er et reelt problem. At de lokale medier ikke kan overleve, når tech-giganterne har taget hele reklamemarkedet er et reelt problem. Hvis kulturpolitikken skal indtage den position i velfærdssamfundet, Kampmann og Bomholt drømte om, skal kulturpolitikken være synligt optaget af mere end puljer og påfund. Det er også derfor Kulturministeriet efter mange års udsultning er blevet styrket med nye afdelinger for analyse og økonomi og reguleringen af tech-giganterne. Jeg overlader roret og et stærkere ministerium, til den næste kultur- og kirkeminister til at føre denne regerings retning videre. Jeg havde gerne gjort det selv. Men i løbet af de sidste to år er jeg blevet minister, jeg har mistet en datter, og jeg har stået med håndteringen af Corona i to ministerier, der blev overvældet af pandemien. Hver af de tre ting i sig selv er livsændrende udfordringer, og jeg er løbet tør for overskud. Og da jeg altid har været i politik med den tommelfingerregel, at man kun skal være der så længe, man kan give alt, hvad man har i sig, så giver næste skridt sig selv. Det andet er, at jeg har været bedst i mit liv som politiker, når jeg kunne samle mine politiske kolleger og samfundets aktører omkring visioner og løsninger. Den måde at arbejde på, som virkede for mig som lokalpolitiker, har jeg ikke kunne tage med ind i landspolitik. Så jeg skal finde et arbejdsliv, hvor det, jeg er god til, skaber resultater for andre. Det er løsningerne mere end debatterne, der har optaget mig som politiker. I den her tid diskuteres den politiske arbejdsform anført fx af Anders Langballe, Sigge Winther, Sofie Carsten Nielsen, Rasmus Jarlov m flere. Og det er vigtigt at tænke over, om der er den rigtige balance imellem konfrontation, debat og politiske løsninger. Jeg skal ikke udelukke, at jeg selv vil bidrage til den samtale, når jeg har mit politiske virke på afstand. Jeg tror, vores demokrati ville blive stærkere i en samtale med større gensidig respekt, hvor de uenigheder, der er i politik, ikke vokser fra os og ender i karikaturer og dæmonisering. Men for nu vil jeg bare glæde mig til at blive mor, og bruge efteråret på at lægge planer for fremtiden. Jeg stiller ikke op til Folketinget næste gang, og jeg har det godt med denne beslutning om at forlade politik for nu. Jeg kommer til at savne med- og modspillet og engagementet fra de mange dygtige og ansvarsfulde medarbejdere i statsadministrationen, der har arbejdet uendelige timer under et voldsomt pres. Jeg, regeringen og landet skylder Jer en dyb taknemlighed. En særlig tak skal gå til min særlige rådgiver, Kasper Fogh, der har kæmpet utrætteligt for, at det hele ikke skulle blive krisehåndtering, og derfor fortjener kæmpe anerkendelse for, at jeg også har kunnet slå nogle slag for den modige og ambitiøse kulturpolitik, jeg og regeringen står for. Efter 16 år som folkevalgt og 10 år i spidsen for en politisk styret organisation mener jeg, at jeg kan sige, at jeg har aftjent min ’værnepligt’. Min taknemmelighed overfor og lyst til at bidrage til det velfærdssamfund, der har givet så utrolig mange af os mange flere muligheder end vi ville have fået noget andet sted i verden, vil derimod vare for evigt. Jeg voksede op et sted, hvor ikke mange af landets ledere kommer fra. Bøgerne gav mig eventyrlyst. Musikskolen byggede mit mod op, og i spejderbevægelsen fik jeg for første gang ansvar for andre. Jeg tror på alt, hvad kulturen og fællesskabet kan gøre for mennesket, og at vi sammen kan meget mere end vi hver især tør drømme om. Og jeg ved at det kun er i et socialdemokratisk velfærdssamfund, at gaven i den vished og den ambition omfatter alle børn. Så mit sidste ord som minister skal kort og godt være: Tak!
Opslaget opnår 5.700 reaktioner, heraf 1.400 kommentarer. Det overraskende opslag fører til overvældende mange respektfulde og faktisk kærlige kommentarer. Det er dog ikke svært at finde respektløse kommentarer i mængden.
Jan E. Jørgensen fra Venstre skriver hurtigt derefter:
Tak til Joy Mogensen for indsatsen. Det har ikke været let at være kulturminister i en regering, som har prioriteret kulturen så lavt. Held og lykke med moderskabet – det er om muligt større end at være minister.
Opslaget opnår 400 reaktioner, heraf 35 kommentarer. Kommentarerne er glade for at opslaget er holdt i en så pæn tone og i øvrigt enige med Jan E. Jørgensen i, at det har været en vanskelig periode at føre kulturpolitik i.
Tilsvarende skriver Zenia Stampe fra Radikale:
Kære Joy Mogensen: Tak for godt samarbejde i din tid som kulturminister. Det har været nogle sindssygt hårde år, og der er mange, der for længst havde kastet håndklædet i ringen. Men du er et pligtmenneske. Du stopper ikke, før opgaven er løst. Det har været helt afgørende her under corona. Det er ikke nogen hemmelighed, at du og dit ministerium har været udsat for massiv kritik. Men I har lyttet til kritikken og knoklet endnu hårdere for at nå i mål. For du er drevet af pligten og fællesskabet – ikke æren og forfængeligheden. Tak også for vores samarbejde om børnekulturen. Du sørgede for at sætte børne- og ungdomskulturen på dagsordenen. Vi tog handsken op og lavede et børnekulturudspil i samarbejde med kulturlivet. Det blev vedtaget som en del af finanslovsforhandlingerne, og siden efteråret har vi samarbejdet om at få det ført ud i livet. Det betyder mere musik, teater, litteratur, billedkunst og film ud til landets institutioner, skoler og uddannelser. Det er noget af det, jeg er stoltest over at have opnået i min tid som kulturordfører. Men det var ikke sket, hvis ikke du havde udstukket en retning, og hvis ikke du havde taget så konstruktiv imod vores forslag. Tak til dig og kæmpe respekt for dit valg. Du løste opgaven med at få kulturlivet gennem krisen, og du satte børne- og ungdomskulturen på dagsordenen. Det håber jeg, at du vil modtage ros og anerkendelse for.
Opslaget opnår 950 reaktioner, heraf 80 kommentarer. Opslaget deler vandene: mange er glade for at Stampe udtrykker respekt for Joy Mogensens virke. Andre føler behov for at markere, at de synes Mogensen var en dårlig kulturminister.
Charlotte Broman Mølbæk fra SF har derimod straks en ønskeliste til den nye minister:
Kære Ane Halsboe-Jørgensen – stort tillykke med din nye titel og opgave som kulturminister. Der er for mig ingen tvivl om, at du nu besidder en af de allermest spændende, men også udfordrende, ministerposter i regeringen. Spændende fordi kulturen – udover i sig selv at være det – ofte danner rammen om det velfærdssamfund, som du og jeg er enige om, at forsvare og udbygge 💪 Sammenhængskraften i samfundet er dybt afhængigt af, at vi kan mødes på tværs af sociale og kulturelle skel. Her er det ofte kulturen, hvad end den er bred og rund som en fodbold, eller smal og udfordrende som eksperimental teater, der skaber forudsætningen for mødet med hinanden. Udfordrende fordi kulturen og den politiske handling, den kræver, i flere år har været under pres. Vilkårene under coronakrisen taler for sig selv. Heri består et stort arbejde, for at genoprette kulturlivets muligheder for at række ud til borgerne. Men allerede inden pandemien umuliggjorde kulturen i at udfoldes sig, var den under pres. Kultur kan ikke passe ind i moderne regnemodeller og såkaldt ”new public management”. Kulturen skal være fri, udfordrende og oftest i direkte modstrid til regneark og resultatorientering. Den genopretning håber jeg, at vi sammen kan arbejde for! Udover et stort tillykke – skal du derfor også have denne ønskeliste til en ny og progressiv kulturpolitik for Danmark: 🔸Kulturen skal nå ud til alle! 🔸Styrkelse af fællesskabet gennem et styrket foreningsliv! 🔸Fritidspas til socialt udsatte børn og unge! 🔸Styrkelse af public service i en moderne medieverden! 🔸Plads til nye, eksperimenterende kulturformer – også de digitale! 🔸Frihed til regionale og lokale initiativer 🔸Mere kultur i folkeskolen
Opslaget opnår 150 reaktioner, heraf 30 kommentarer. Opslaget fører til usædvanligt mange konkrete kommentarer og ønsker. Nogle vil have fokus på kunstnernes vilkår, andre udvidet fritidspasset og atter andre flere penge til provinsmuseer. Flere syens der har været for megen opmærksomhed om sport. En påpeger, at der ikke er ord om kvalitet, fordybelse, kunstnerisk håndværk og færdigheder, historiske rødder eller faglighed og ser opslaget som en markering af kunst som er rent socialpolitisk værktøj.
Zenia Stampe fra Radikale skriver også til den nye minister:
Ane Halsboe-Jørgensen er ny kulturminister. Jeg kender hende som en driftsikker minister og hårdtarbejdende holdspiller. Jeg håber dog, at hun ikke kun vil spille for den socialdemokratiske klub, men også for hele Danmarks kulturliv. For kulturen har brug for en minister, der brænder for området, og som kan tale kunsten og kulturen op i regeringen. Kulturen har også brug for en minister, der ser sammenhænge i stedet for modsætninger. Mellem det brede og det smalle, mellem kulturarven og samtiden, mellem land og by. Dette bør en tidligere forskningsminister have særdeles gode forudsætninger for at forstå. Og sidst – men ikke mindst – har kulturen brug for en minister, der værner om den kunsteriske frihed og armslængden. Det sidste kan jeg blive en smule bekymret for, når jeg tænker på det medløb, som Ane Halsboe-Jørgensen som forskningsminister gav Henrik Dahl og Morten Messerschmidt i deres angreb mod forskningsfriheden. Men forhåbenligt gør hun min bekymring til skamme. Jeg glæder mig i hvert fald til samarbejdet og vil gøre alt, hvad jeg kan, for at det bliver konstruktivt og til gavn for hele Danmarks kulturliv.
Opslaget opnår 600 reaktioner, heraf 50 kommentarer. De fleste delere Stampes forhåbninger – men frygter også det værste. I øvrigt er det påfaldende, at ganske mange kommentarer på Zenia Stampes opslag handler om hendes udseende og de billeder hun lægger op af sig selv på Facebook.
Den nye kulturminister, Anne Halsboe-Jørgensen fra Socialdemokratiet skriver:
Sikke en ære at træde ind som minister for kultur og kirke. For ånd og dannelse. For fællesskab. Med billeder af Kabuls fald som bagtæppe overtog jeg i går ansvaret. Især afghanske kvinder og børn fratages lige nu friheden til uddannelse og dannelse. Til at være frie mennesker. Det er frygteligt. Men for mig er det også en påmindelse om, hvor fattigt et land og hvor halve mennesker, vi bliver, uden kultur og kunst og ånd. Jeg glæder mig usigeligt til mødet med et passioneret og kreativt område. Alle jer der hver dag skaber, pirrer til nysgerrighed, former fællesskaber. Jeg glæder mig til samarbejdet.
Opslaget opnår 1100 reaktioner, heraf 220 kommentarer. Stort set alle kommentarer består af lykønskninger til den nye minister. Repræsentanter fra mange kulturområder byder desuden velkommen og glæder sig til at vise kunsten og aktiviteterne. Ministeren i er øvrigt flittig til at like kommentarerne i tråden.
Tvangsforestillinger
Birgitte Bergman fra Konservative skriver:
Ingen skal tvinges på museum PUNKTUM ! I dagens debat med kulturordfører Kasper Sand Kjær (S) hos Cordua & Steno debatterede vi Socialdemokratis nye udspil om at få flere ufaglærte mænd på museer og teater. Helt vanvittigt. For det første. Hvis S nu mener, at det er et problem at ikke nok mænd går på museer, ja så må jeg bare minde om, at vi har langt større problemer. Og hvorfor skal de stakkels mænd dog tvinges til kulturoplevelser, de ikke har lyst til? Er målgruppen der overhovedet ? Nu vil regeringen og Socialdemokratiet igen detailstyre og regulere danskerne. Det ender med at de vil bestemme over hvilke billeder, der skal hænge på et museum. Vi skal tværtimod belønne det samlede kultur- og idrætsliv for at være så diverst, så der faktisk er noget for en hver smag. Det er deres opgave, at gøre sig interessant for forskellige målgrupper – og skal de være interessante, skal de også være forskellige. Nogle museer f.eks. M/S Museet for Søfart er gode til ufaglærte mænd og Louisiana Modern Art er gode til veluddannede kvinder og Det Ny Teater er gode til par med en mellemlang uddannelse. Alting er ikke for alle, men det er op til den enkelte at vælge.
Opslaget opnår 55 reaktioner, heraf ni kommentarer. De fleste kommentarer er enige med Bergman, nogle udvider tankesætettet med forslag om at kvinder skal tvinges på fodboldstadions. En enkelt har den indsigelse, om det ikke er Bergman selv, som lægger ordet “tvinge” i munden på Socialdemokratiet.
DR til debat
I et andet opslag skriver Birgitte Bergman:
I en tid hvor mediernes legitimitet udfordres af konspirationsteoretikere og sølvpapirshatte, er DR nu bannerfører for at kærligheden står i stjerne. Hvad blev der af public service?
Opslaget opnår 50 reaktioner, heraf otte kommentarer. Ingen kommentarer forholder sig til selve DR-programmet. Derimod står Bergmans udsagn om konspirationsteorier og sølvpapirshatte for skud.
Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige har et noget andet take på DR:
Påstand: Nye Borgerlige vil fjerne DR! Fakta: Nye Borgerlige vil privatisere DR! Det er kun, hvis DR laver så dårlige programmer, at ingen gider at betale for dem, at DR forsvinder. Og hvis programmerne er så dårlige, at ingen gider at betale for dem, hvorfor skal vi så tvinges til det over skatten? Vi mener i modsætning til socialisterne godt at danskerne selv kan finde ud af træffe valg om hvilke programmer de gerne vil se og betale for. Det behøver de altså ikke politikerne til at bestemme for sig. Simpelt, fornuftigt, Borgerligt.
Opslaget opnår 10.000 (!) reaktioner, heraf 1.300 kommentarer. Ikke overraskende, er mange kommentarer enige med Lars Boje Mathiesen, gerne begrundet med at DR er ræverødt (bortset fra Kim Bildsøe Lassen, som mange i tråden har en særlig respekt for). Mere overraskende er det faktisk, at langt de fleste kommentarer er uenige med Boje Mathiesen. Det gennemgående synspunkt samles op således: “Hvor mange universiteter mon der ville være, hvis folk selv skulle finansiere? Hvis vi ønsker et samfund med højt vidensniveau, så er der altså nok visse ting, vi er nødt til at finansiere i fællesskab.” En enkelt tilføjer til Boje Mathiesens centrale pointe: “Så er det jo ikke DR længere”.
Søndag Aftens gennemgang af folketingspartiernes kulturordføreres opslag på Facebook er baseret på opslag fra 1. til 31. august 2021.
For god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at det ikke er alle folketingets kultur- og medie- og idrætsordførere, som har en Facebook-profil, endsige som aktivt bruger Facebook. Naturligvis foregår kulturpolitiske debatter også mange andre steder.
I have read your article carefully and I agree with you very much. This has provided a great help for my thesis writing, and I will seriously improve it. However, I don’t know much about a certain place. Can you help me?