Søndag Aften

    Kulturpolitik - med andre ord

    • Arkitektur og design
    • Biblioteker
    • Film
    • Kunst og museer
    • Litteratur
    • Medier og internet
    • Musik
    • Politik
      • EU
      • Finanslov
      • Kommunerne
    • Teater og dans
      • Seneste

        Helt aktuelt

      • De eksklusive streamingtjenester

        marts 6, 2023

      • Bibliotekernes billige e-bøger

        marts 6, 2023

    Aktuelt · Biblioteker

    Bibliotekshistorie: bog og arkitektur

    • december 6, 2021
    Share
    Print Friendly, PDF & Email

    Gedigent værk fortæller tusind års bibliotekshistorie. Det handler mest om bøger og arkitektur.

    CulturCritik:

    Fra middelalderens bogsamlere til online-materialesamlinger. Bibliotekerne har en rig historie, som er værd at fortælle i et sandt pragtværk, som Dansk Bibliotekshistorie bind 1 og 2 udstyrsmæssigt må siges at være. Der er virkelig tale om et bladreegnet værk, masser af illustrationer, tankevækkende og fængende.

    Historien er så rig, at det kan være vanskeligt at finde de relevante nedslagspunkter. En illustration af bredden i fortællingen fremkommer måske ved at nævne de mange typer biblioteker, som beskrives i de to bind:

    klosterbibliotek – herregårdsbibliotek – privatbibliotek – forskningsbibliotek – specialbibliotek – lejebibliotek – folkebibliotek – børnebibliotek – universitetsbibliotek – kollegiebibliotek – fyrstebibliotek – almuebibliotek – købstadsbibliotek – sognebibliotek – stiftsbibliotek – latinskolebibliotek – statsbibliotek – mønsterbibliotek – centralbibliotek – kunstbibliotek – musikbibliotek – skolebibliotek – nationalbibliotek – firmabibliotek – middelalderbibliotek – vatikanbibliotek – kirkebibliotek – studiebibliotek – hertugbibliotek – domkirkebibliotek – lænkebibliotek – brugsbibliotek – universalbibliotek – præstebibliotek – fagbibliotek – akademibibliotek – professorbibliotek – søjlebibliotek – bispebibliotek – salsbibliotek – pragtbibliotek – hofbibliotek – barokbibliotek – lånebibliotek – håndbibliotek – fællesbibliotek – kabinetsbibliotek – repræsentationsbibliotek – løvhyttebibliotek – lysthusbibliotek – parkbibliotek – landbobibliotek – katedralskolebibliotek – fællesskabsbibliotek – militærbibliotek – garnisonsbibliotek – foreningsbibliotek – udstillingsbibliotek – studenterbibliotek – provinsbibliotek – udlånsbibliotek – landsbibliotek – bevægelsesbibliotek – amtsbibliotek – missionsbibliotek – oplysningsbibliotek – kommunebibliotek – magasinbibliotek – kredsbibliotek – modelbibliotek – etrumsbibliotek – hovedbibliotek – rådhusbibliotek – Carnegiebibliotek – voksenbibliotek – familiebibliotek – galleribibliotek – ønskebibliotek – startbibliotek – forsøgsbibliotek – vandrebibliotek – hospitalsbibliotek – skibsbibliotek – rederibibliotek – arbejdspladsbibliotek – dyrskuebibliotek – oplandsbibliotek – dubletbibliotek – superfolkebibliotek – skyskraber-bibliotek – hovedfagbibliotek – landsbybibliotek – barakbibliotek – filialbibliotek – foregangsbibliotek – rødstensbibliotek – ungdomsbibliotek – Stadsbibliotek – enhedsbibliotek – blindebibliotek – døvstummebibliotek – fængselsbibliotek – sindssygebibliotek – soldaterbibliotek – tuberkulosebibliotek – arrestbibliotek – kasernebibliotek – heltidsbibliotek – institutbibliotek – forstadsbibliotek – ølkassebibliotek – prestigebibliotek – firserbibliotek – bydelsbibliotek – deltidsbibliotek – fagforeningsbibliotek – indvandrerbibliotek – online-bibliotek – lokalbibliotek – gymnasiebibliotek – uddannelsesbibliotek – paragraf 10-bibliotek – museumsbibliotek – campusbibliotek – jordbrugsbibliotek – oplevelsesbibliotek – strandbibliotek – menneskebibliotek – mindebibliotek – fakultetsbibliotek – erindringsbibliotek.

    Den store skillelinje, 1920

    Dansk Bibliotekshistorie følger udviklingen kronologisk fra de første bøgers ankomst til Danmark, bogsamlere, lånebiblioteker, lejebiblioteker, de første offentlige biblioteker, de tidlige mere folkeligt betonede biblioteker og den folkebevægelse, som i begyndelsen af det 20. århundrede skaber grobund for den første danske bibliotekslov i 1920. Værket skal ses som et lidt forsinket jubilæumsskrift for netop denne lov og derfor er 1920 også et naturligt skillepunkt mellem de to bind.

    Tiden siden 1920 er især præget af den statslige og kommunale indsats for at skabe det biblioteksvæsen vi kender i dag. De fleste glemmer det i det daglige, men der er godt nok sket store forandringer i bibliotekets væsen i de forgangne år.

    Der krydres flittigt med vidunderlige fortællinger fra fortidens glemsel. Som fx da Kultusministeriet i 1878 foreslog Det Kgl. Biblioteks chef at ansætte “Damer”.
    Svaret fra Det kgl. Bibliotek var ikke positivt: “Desuden pegede Chr. Bruun på nogle generelle problemer ved at ansætte “Damer”: Man kunne ikke forvente at “Damer” kunne tilegne sig specialistviden på et sådant videnskabeligt niveau, at de kunne supplere personalestaben. Dernæst ville det være vanskeligt for “Damer” at arbejde i biblioteket, fordi de med deres klædedragt ville rive bøger ned fra reolerne. Endelig mente Chr. Bruun ikke, at “Damer” havde de nødvendige legemlige kræfter til at gå lange afstande med bøger hver dag. Han kunne heller ikke se for sig, at “Damer” skulle benytte flere “Alen lange Stiger”.”

    Skrev altså Det kgl. Bibliotek i 1878 – på dette tidspunkt havde Nathalie Zahle drevet sin pigeskole i 27 år.

    Lige så overraskende er det at læse, at de første eksperimenter med åbne hylder på bibliotekerne foregik i tiåret 1900-1910. Helt op til 1950’erne var der stadig folkebiblioteker, som ikke gav direkte adgang, men lod låneren stå bag en skranke for at anmode om de ønskede bøger.

    Men vi får hele den moderne bibliotekshistorie, i snart sagt alle hjørner. Pligtaflevering, gratisprincip, lektørudtalelser, bibliotekspenge, bogbusser, Bibliotekscentralen, tyverisagen på Det Kgl. Bibliotek, opsøgende biblioteksarbejde og de nye medier.

    Det politiske har ingen betydning

    Undervejs forankres ændringerne i ændret lovgivning. Men det politiske niveau, både statsligt og kommunalt, forbigås i overraskende grad. Uenigheder og konflikter indenfor faget beskrives. De store bibliotekspionerer fremhæves. Men politiske debatter om gratisprincip, kerneopgave, nye medier, nye byggerier, målgrupper, bloktilskud, filiallukninger eller nye digitale medier, beskrives overhovedet ikke. Et par ministre nævnes, men ikke for egentlige bibliotekspolitiske markeringer. Fx nævnes Mette Bock (Liberal Alliance) for at fastholde navnet Det Kgl. Bibliotek (i stedet for Nationalbiblioteket). I samme sætning nævnes, at hun efterfulgte Bertel Haarder. Der er dog ingen, som i ingen, begrundelse for hvorfor forgængeren skal nævnes. De markante bibliotekslove, 1920, 1964 og 2000, havde jo også politiske markeringer, men åbenbart ingen betydning for historien? Samfundsændringer har naturligvis betydning for bibliotekernes udvikling, men det er som om det er et internt anliggende, hvordan man forholder sig til dette.

    bibliotekshistorien kommer til at fastfryse billedet af at bibliotekernes opgave er formidling af bøger og (næsten) kun bøger

    Dansk Bibliotekshistorie har et naturligt afsæt i udviklingen af bogen som medie og bogens rolle i samfundsudviklingen. Der er helt og aldeles fravær af andre mediers rolle og funktion på bibliotekerne i forhold til det omkringliggende samfund (musik, film, kunst). Musikbranchens skepsis ved musikudlån (grammofonplader, cd’er, streaming) forbigås. Dermed kommer bibliotekshistorien til at fastfryse billedet af at bibliotekernes opgave er formidling af bøger og (næsten) kun bøger. Der er hverken begrundelser, forklaringer eller problematiseringer af andre medier.

    Ud af et samlet værk på knapt 800 sider anvendes to (!) sider til at beskrive folkebibliotekernes nye digitale tilbud.

    Mange gentagelser

    Dansk Bibliotekshistorie vægter også forskningsbibliotekernes historie væsentligt mere end folkebibliotekerne og særligt for arkitekturinteresserede er værket en guldgrube, idet indretning af utallige biblioteker, gamle såvel som nye, gennemgås med stor indlevelse og akkuratesse.

    Som indledningsvis anført er der virkelig tale om et pragtværk at bladre i. Desværre skæmmes læsningen af overraskende svagt redigeringsarbejde. De samme oplysninger gentages ganske mange gange. Der behøvede ikke at tre gange stå at Ole Borch stiftede Borchs Kollegium. Der behøvede ikke at være et kapitel om “Bibliotekerne på kollegierne” 50 sider efter kapitlet om “Kollegiebibliotekerne” med samme grundoplysninger. Om firmabiblioteker kan man på den ene side læse: “I 1969 viser statistikken dog, at dette tal er vokset til 86, og at 148 personer var ansat”. På næste side står “Det tal var i 1969 vokset til 86 firmabiblioteker med 148 ansatte”. Enkeltpersoners fødsels- og dødsår anføres flere gange. På lignende måde er der gentagelse på gentagelse gennem hele værket. Det gør det ikke bedre, at stort set alle billedtekster i bogen er hentet som copy-paste fra den almindelige tekst. Billedteksterne tilfører således ikke bogen ny viden eller vinkling.

    En bibliotekshistorie skal naturligvis være bagudskuende. Men billedet af et forhenværende biblioteksvæsen bliver stående relativt uanfægtet af de mere aktuelle udviklingstendenser på de danske biblioteker.


    Dansk Bibliotekshistorie 1-2
    Redigeret af Steen Bille Larsen og Nan Dahlkild.
    2 bind, 790 sider.
    Aarhus Universitetsforlag 2021

    • Tilbage Facebook i november: finanslov, mediepolitik og woke
    • Næste Kunstskoleelever bliver i branchen

      Læs også:

    • Bibliotekernes billige e-bøger marts 6, 2023
    • Nationalisér ereolen.dk marts 6, 2023
    • Museer og scenekunst halter fortsat marts 6, 2023
    • Kommunerne: pæn stigning på kulturbudgetter februar 6, 2023
    • AAA
    • NYHEDSBREV

      Vil du have det månedlige nyhedsbrev?

      • Tidligere udgaver
    • Artikler der fortjener flere læsere

      • Syngende ur i Birmingham
      • Græsk museumsprotest
      • Facebook i marts: snyd med a-skat, moms og woke
      • Fyret for at vise Muhammed-maleri
      • Brasilien får igen et kulturministerium
    • Mest læste

      • Lige mange kulturpenge til vest som øst
      • Gratis tirsdag til museer for pensionister
      • Medieaftale til 2025
      • Det internationale engagement fader ud
      • Finansloven 2023: Småpenge kommer, småpenge går
    • Arkiv

      • marts 2023
      • februar 2023
      • januar 2023
      • december 2022
      • november 2022
      • oktober 2022
      • september 2022
      • juni 2022
      • maj 2022
      • april 2022
      • marts 2022
      • februar 2022
      • januar 2022
      • december 2021
      • november 2021
      • oktober 2021
      • september 2021
      • august 2021
      • juni 2021
      • maj 2021
      • april 2021
      • marts 2021
      • februar 2021
      • januar 2021
      • december 2020
      • november 2020
      • oktober 2020
      • september 2020
      • august 2020
      • juni 2020
      • maj 2020
      • april 2020
      • marts 2020
      • februar 2020
      • januar 2020
      • december 2019
      • november 2019
      • oktober 2019
      • september 2019
      • august 2019
      • juni 2019
      • maj 2019
      • april 2019
      • marts 2019
      • februar 2019
      • januar 2019
      • december 2018
      • november 2018
      • oktober 2018
      • september 2018
      • august 2018
      • juni 2018
      • maj 2018
      • april 2018
      • marts 2018
      • februar 2018
      • januar 2018
      • december 2017
      • november 2017
      • oktober 2017
      • september 2017
      • august 2017
      • juni 2017
      • maj 2017
      • april 2017
      • marts 2017
      • februar 2017
      • januar 2017
      • december 2016
      • november 2016
      • oktober 2016
      • september 2016
      • august 2016
      • juni 2016
      • maj 2016
      • april 2016
      • marts 2016
      • februar 2016
      • januar 2016
      • december 2015
      • november 2015
      • oktober 2015
      • september 2015
      • juli 2015
      • juni 2015
      • maj 2015
      • april 2015
      • marts 2015
      • februar 2015
      • januar 2015
      • december 2014
      • november 2014
      • oktober 2014
      • september 2014
      • august 2014
      • juni 2014
      • maj 2014
      • april 2014
      • marts 2014
      • februar 2014
      • januar 2014
      • december 2013
      • november 2013
      • oktober 2013
      • september 2013
    • Tags

      biblioteker biografer Birgitte Bergman Charlotte Broman Mølbæk Copenhagen Phil corona Dansk Folkeparti Det Kongelige Teater DR e-bøger ebøger Enhedslisten ereolen.dk EU Facebook film Finanslov Joy Mogensen kommuner Konservative kulturarv Kulturministeriet København licens medieaftale Mette Bock Mogens Jensen Morten Marinus Museer Musik musikskoler Nationalmuseet Norge public service Radio24syv scenekunst SF Socialdemokratiet Statens Kunstfond streaming Sverige Søren Søndergaard TV2 Venstre Zenia Stampe
    • Støttet af Statens Kunstfonds Tidsskriftstøtteudvalg
    • Home
    • Aktuelt
    • Bibliotekshistorie: bog og arkitektur
        • Arkitektur og design
        • Biblioteker
        • Film
        • Kunst og museer
        • Litteratur
        • Medier og internet
        • Musik
        • Politik
        • Teater og dans
        • Kontakt
        • Nyhedsbrev
        • Om Søndag Aften
        • Privatlivspolitik

        © 1997-2021 Søndag Aften. All rights reserved.