Aktuelt · Arkitektur og design · Politik
Det internationale engagement fader ud
De politisk fastsatte udgifter til international kulturudveksling mindskes – samtidig med at kulturministeriets samlede ramme er forøget.
I 2011 afsatte politikerne gennem finansloven og tipsmidlerne i alt 34,6 millioner kr. til internationale aktiviteter på kulturministeriets område, i 2021 var beløbet faldet til 30,3 millioner kr. Fra 2011 til 2019 øgedes kulturministeriets samlede udgifter fra 7,4 milliarder kr. til 10,0 milliarder kr., en stigning på 35 procent. I 2020 øgedes kulturministeriets udgifter yderligere, i høj grad på grund af diverse hjælpepakker og kompensationsordninger, hvilket vanskeliggør en relevant sammenligning.
I 2011 udgjorde det internationale 0,5 procent af Kulturministeriets samlede udgifter, i 2021 er det faldet til 0,3 procent (ud fra 2019-regnskabstallene).
De internationale aktiviteter som indgår i opgørelsen er:
Politisk besluttede internationale udgifter | ||
---|---|---|
2011 | 2021 | |
Det Danske Kulturinstitut | 15.7 | 15.5 |
Det Danske Institut i Rom | 4.6 | 4.5 |
International kulturudveksling | 8.1 | 9.1 |
Kunstrådet, kulturudveksling | 4 | 0 |
Danish Crafts | 0.5 | 0 |
Dansk Arkitekturcenter | 0.5 | 0 |
Fullbright Kommissionen | 0.3 | 0.3 |
Biennalen i Venedig | 0.6 | 0.9 |
UNESCO's Verdensarvskomité | 0.3 | 0 |
34.6 | 30.3 | |
Alle beløb i millioner kr. Løbende priser. | ||
Kilde: Finansloven og bevillinger af udlodningsmidler |
Opgørelsen er baseret på løbende priser, der er således ikke taget hensyn til pris- og lønudviklingen i det forløbne tiår.
Det er værd at bemærke, at Kulturministeriets bevillinger til de institutioner som fast driver international virksomhed i udlandet, Det Danske Kulturinstitut og Det Danske Institut i Rom, er faldet i det forløbne tiår.
I 2011 udgjorde det internationale 0,5 procent af Kulturministeriets samlede udgifter, i 2021 er det faldet til 0,3 procent
I ovenstående opgørelse er kun medtaget de internationale aktiviteter som er bundet gennem politiske beslutninger. Armslængdeorganer under fx Statens Kunstfond vælger også i nogen grad at støtte international kulturudveksling gennem de puljer man administrerer, fx til turnevirksomhed eller oversættelsesstøtte. Dette indgår ikke i opgørelsen, idet det netop ikke er politisk besluttet. Ligeledes indgår internationale aktiviteter også som en del af driften for mange af kulturministeriets institutioner. Dette fremgår heller ikke af opgørelsen.
Thanks for sharing. I read many of your blog posts, cool, your blog is very good. https://www.binance.com/ar-BH/register?ref=JHQQKNKN