Facebook i april: Medieaftale på vej

Foreningslivet på den politiske dagsorden. En ny medieaftale på vej.

Foreningslivet har lidt under coronaperioden. Endelig er foreningerne kommet på den politiske dagsorden. Først ud i april var Kasper Sand Kjær fra Socialdemokratiet:

Medlemstallene i de danske idrætsforeninger er på vej op igen efter corona! Det viser de nyeste medlemstal for 2021 for foreningerne under DIF og DGI. Det er virkelig en glædelig nyhed – for foreningerne og for os alle sammen. For det betyder, at vi er ved at finde tilbage til de fysiske og forpligtende fællesskaber. Jeg er selv vokset op i foreningslivet, og ved hvor meget det giver at blive en del af de unikke fællesskaber, hvor man mødes på tværs af sociale og økonomiske skel. Igennem 2 års nedlukninger har foreningslivet og de mange medlemmer, som måtte undvære fællesskaberne, virkelig holdt for. Vi har gjort alt hvad vi kunne for at holde hånden under foreningslivet igennem corona – men kompensation og hjælpepakker gør det ikke alene. For i foreningen er det medlemmerne og de frivillige, ledere og trænere, som er det egentlige guld.

Opslaget opnår 75 reaktioner, heraf fem kommentarer.

Stén Knuth fra Venstre har ført en utrættelig kamp for foreningerne:

FORENINGERNE OG DE FRIVILLIGE “slås ihjel” af hvidvask regler og GDPR arbejde. Bøvlet med besværlige regler går fra den tid de frivillige skal bruge på aktiviteter for medlemmerne, og samtidig koster vildt mange penge, som gebyrer til banker. Kan det virkeligt være rigtigt at det her land, som er bygget på foreninger og frivillige, skal bøvle og kæmpe med høje gebyrer til bankerne? Ja, åbenbart. For selv om diverse ministre har sat arbejde i gang, der skal se på hvordan det kunne blive nemmer som forening, snegler vi os frem. Det er uholdbart, som det ene og det andet er de forslag der kommer synes at have meget, meget lille effekt. Jeg kæmper videre og håber at kunne overbevise mine kollegaer som snart må indse vi skal have ske’en i den anden hånd, hvis ikke vi skal være med at slå foreningsdanmark “ihjel”.

Opslaget henviser til en artikel på Jyllands-Posten.dk: Hvidvaskloven presser foreninger: Formand måtte betale regninger med egen opsparing og købe rugbrød for koncertpenge.

Opslaget opnår 50 reaktioner, heraf otte kommentarer. Der er lutter tilfredshed med Knuths arbejde for foreningslivet.

Endelig løfter også regeringspartiet sagen. Kasper Sand Kjær fra Socialdemokratiet skriver:

VÆK MED BUREAUKRATIET FOR FORENINGSLIVET Nu skal vi have bugt med de bureaukratiske byrder, der dræber gejsten hos de frivillige i vores foreninger! Ledere, aktive medlemmer og frivillige er rygraden i vores kultur- og foreningsliv. De er med til at skabe de trygge og gode rammer, og de sjove og lærerige oplevelser for børn, unge og voksne. Det er svært at forestille sig, hvordan vores foreningsliv ville se ud, hvis deres gejst for det frivillige arbejde skulle forsvinde. Men det er desværre det, der kan ske, når bureaukrati, papirarbejde og alt for mange regler spænder ben for de gode kræfter, der er aktive. At være frivillig skal være sjovt og meningsfyldt – ikke en bureaukratisk labyrint. Nu tager vi initiativ til at igangsætte en undersøgelse, så vi kan få indsigt i, hvilke konkrete problemer det er, som foreningerne oplever. Vi har brug for at vide mere om problemet for at kunne løse det – og dem der ved bedst, er foreningerne selv. Jeg glæder mig rigtig meget til dialogen med foreningerne og de frivillige, så vi kan lære mere om, hvordan vi gør det endnu lettere og attraktivt at tage del i lykken af frivilligt arbejde.

Opslaget opnår 50 reaktioner, heraf syv kommentarer.

Kulturens overordnede rolle

Berlingske har inviteret en række kulturpolitikere til samtaler om kulturens overordnede rolle. Kasper Sand Kjær:

KULTUREN IND I KAMPEN FOR DEMOKRATI OG FRIHED. I dagens Berlingske kommer jeg med et opråb til vores kultur- og kunstliv: Ind i kampen for demokratiet og frihedsrettighederne. Vi står med en ny verdensorden. Der er en verden før 24. februar og Ruslands invasion af Ukraine og en verden efter. Og vi har brug for kunsten og kulturen til at hjælpe os med at forstå denne nye verdensorden. Ligesom vi har brug for kunsten og kulturen deltager i kampen for demokratiet og friheden. For det vi kan se nu er, at vi aldrig må tage det for givet. Der en kamp mellem dem der vil demokratiet og friheden og de mørke, autoritære kræfter.

Opslaget henviser til en artikel på Berlingske.dk: Kasper Sand Kjærs 1990er fremtidsoptimisme er slut: »Jeg håber, at kunst- og kulturlivet vil kaste sig ind i kampen for vores frihedsværdier og demokrati«.

Opslaget opnår 140 reaktioner, heraf ti kommentarer. Gennemgående er kommentarerne glade for artiklen i Berlingske.

Birgitte Bergmann fra Konservative skriver om sin samtale med Berlingske:

Jeg mener, at det er vigtigt, at vi passer på kulturarven, men når vi taler om malerierne, litteratur, musik og andre former for kunst, så er tilliden til de åbne samfund og muligheden for at kritisere afgørende vigtigt. Specielt i den nye kolde krig situation. Det bedste kunsten kan, er at fortælle os hvem vi er. Kunsten kan hjælpe os gennem svære tider, give os modet til at stå op om morgenen. Vi skal ikke have en politisk dagsorden med kunst og kultur, men vi skal værne om vores fælles kulturarv, de store kulturinstitutioner om vores fortid, om alt det, der har ført os frem dertil, hvor vi er i dag. Det er jo alt det, der har formet vores identitet som danskere og som nation I vores nye krigssituation er det jo næppe gamle kommunister eller unge i Enhedslisten, der udgør den største totalitære trussel, men nok nærmere nye politiske bevægelser, som vi ser den i woke-bevægelsen, hvor hudfarve pludselig er vigtig og hvor kønsspecifikke gruppeidentiteter får forrang for vor normale opfattelse af forholdet mellem mænd og kvinder og hvor foredragsholdere lukkes ned og bøger forbydes, fordi de angiveligt krænker. Den tendens er virkelig bekymrende. Vi ser denne woke-bevægelse få større og større indflydelse og den truer i mine øjne samfundets værdier og dermed også den frie kunst og kultur. Det vi ser med undermineringen af kønsopfattelsen, hvor mandlige sportsfolk nu skal kunne deltage i kvindesport, er truende.

Opslaget opnår 190 reaktioner, heraf 20 kommentarer. Opslaget vækker tydeligvis glæde blandt de som kommenterer.

Også Zenia Stampe fra Radikale Venstre var en tur forbi Berlingske:

NEJ, VI BEKÆMPER IKKE PUTIN MED DANSK NATIONALISME Jeg har talt med Bent Blüdnikow fra Berlingske om kunsten og kulturens rolle i den nye kolde krig. Vi repræsenterer to meget forskellige kunst- og kultursyn, men har til gengæld den brændende interesse for dansk kunst og kultur til fælles. Så det slog gnister mellem os, samtidig med at vi vandrede gennem dansk kunsthistorie sammen. Det var fantastisk sjovt! For nej, jeg er ikke enig med Bent Blüdnikow, når han mener, at svaret på Putins krig er dansk kunst, der lovpriser nationen og slår idealerne om grænseløs fred og globalisering ihjel. Ukrainerne har selvfølgelig brug for en national kunst, der forsvarer deres nationale eksistensberettigelse og styrker moralen midt i kamphandlingerne. Men for os andre kan svaret på Putins nationalistiske og totalitære propaganda da umuligt være at spænde vores eget kulturliv for en national propagandamaskine. Danske kunstnere og dansk kulturliv må selv finde ud af, hvordan de vil svare på den nye verdensorden. Det er jo netop friheden og pluralismen, der er den egentlige antitese til Putin.

Opslaget henviser til en artikel på Berlingske.dk: »Det vigtigste er, at kunsten er fri og pluralistisk, for det er den egentlige antitese til Putin.«.

Opslaget opnår 120 reaktioner, heraf otte kommentarer.

Også Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti fik besøg:

Tidligere på ugen fik jeg besøg af Berlingske Bent Blüdnikow. Han lavede et meget spændende og aktuel interview med mig om kunst og kultur i en ny, kold krig. Her er et citat fra artiklen: »Det er jo så trist at opleve krigen i Ukraine. Der er dog det at bemærke på denne tragiske baggrund, at ligesom under coronaen oplever alle, hvor vigtig kulturen i alle dens afskygninger er for vort liv og vor frihed. Den nye kolde krig, som truer, kommer nok til at påvirke os på en anden måde end coronaen, men vil understrege, hvor meget fællesskabsfølelsen betyder. Frihed er ikke noget, som vi blot kan tage for givet, men noget, som vi må kæmpe for, og der betyder kunst og kultur meget.«

Opslaget henviser til en artikel på Berlingske.dk: Krigen skal være en øjenåbner for danskerne: »Vi bliver nødt til at dyrke det nationale – også i kunsten og kulturen«.

Opslaget opnår 55 reaktioner, heraf fem kommentarer. Kommentarerne er enige med Flydtkjær.

Borgerløn – til kunstnere

Torsten Gejl fra Alternativet skriver:

Borgerløn til kunstnere i Irland💚 Mens andre lande laver borgerlønsforsøg sidder regeringen og støttepartierne og bevarer det gråmelerede og mere og mere visionsløse, socialdemokratiske systemsamfund. Og når nogen foreslår ændringer i samfundsstrukturen, der både støtter friheden og fællesskabet, bliver det latterliggjort som uansvarligt. Heldigvis er der andre i verden, der tænker nyt. Irlands kulturminister, Catherine Martin har meddelt, at man i foråret 2022 tager hul på et stort anlagt forsøg med borgerløn til kunstnere. 2.000 kunstnere vil over en treårig periode kunne få 345 euro udbetalt ugentligt, svarende til et månedligt beløb på ca. 9.670 kr. Tak for modet til at tænke nyt på den store klinge.💚

Opslaget henviser til en artikel på Føljeton.dk: ”Med det politiske miljø, vi har i dag, sidder idéen om borgerløn på dødsgangen”.

Opslaget opnår 330 reaktioner, heraf 35 kommentarer. De fleste kommenterer handler om borgerløn som sådan. Enkelte er glade for det irske forsøg. En del er kritiske til tanken om at kunstnere skal have positiv særbehandling.

Medieaftale på vej

Efter mange tilløb lader det endelig til at en ny medieaftale er på vej. Det mærkes på, at forhandlere på kanten af aftalen har travlt med at markere sine positioner. I dette tilfælde en fælles kronik fra Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti.

Først Birgitte Bergmann fra Konservative:

Er kulturministeren virkelig så opsat på at lave et bredt forlig i Folketinget, når det kommer til fremtiden for danske medier? Så må hun vise det! Vi har masser at byde ind med, og der er masser at tage fat på, men når regeringen og dens støttepartier stædigt holder fast på at pålægge danskerne nye skatter, skævvride balancen mellem statslige og private medier og skrue op for de offentlige udgifter, så bliver det svært. Regeringens udspil er fyldt med socialistiske livretter, men mindst tre af retterne er uspiselige for os som borgerlige. Og skal de glide ned alligevel, så skal ministeren diske op med nogle afsindigt lækre drikkevarer i den dyre ende

Opslaget henviser til en artikel på Berlingske.dk: Blå partier vil privatisere P3 – her er deres ønsker til et medieforlig.

Opslaget opnår 50 reaktioner, heraf to kommentarer, som enten ønsker helt at stoppe med statstilskud til medier eller at forlænge den nuværende aftale med Radio24syv.

Jan E. Jørgensen fra Venstre skriver:

I Venstre vil vi gerne med i medieforliget – men naturligvis ikke for enhver pris. Hvis regeringen gerne vil have os med, så kræver det, at vi får noget – og ikke bare får lov til at skrive under på regeringens eget udspil.

Opslaget henviser til en artikel på Berlingske.dk: V, K og DF sender »stærkt signal« i medieforhandlingerne: »Ministeren skal lytte til os«.

Opslaget opnår 30 reaktioner, heraf 10 kommentarer. Ingen af kommentarerne køber Jan E. Jørgensens standpunkt. Tværtimod handler kommentarerne om fortidens (medie-)synder.

Endelig skriver også Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti:

Nej til en skat på streamingtjenester og flere penge til DR. I stedet vil vi åbne DRs arkiv som indeholder 100 års danmarkshistorie og støtte lokale og regionale medier. Det og meget mere skriver jeg om i en kronik sammen med Jan E. Jørgensen og Birgitte Bergman. Det er Venstre, konservative og DFs bud på, hvad der skal til for at lave et medieforlig, hvor de borgerlige partier kan være med.

Opslaget henviser til en artikel på Berlingske.dk: Blå partier vil privatisere P3 – her er deres ønsker til et medieforlig.

Opslaget opnår 130 reaktioner, heraf ti kommentarer. Et par af kommentarerne udtrykker enighed om at der ikke skal skat på streamingtjenester. Resten handler om DR.

Søndag Aftens gennemgang af folketingspartiernes kulturordføreres opslag på Facebook er baseret på opslag fra 1. til 30. april 2022.

For god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at det ikke er alle folketingets kultur- og medie- og idrætsordførere, som har en Facebook-profil, endsige som aktivt bruger Facebook. Naturligvis foregår kulturpolitiske debatter også mange andre steder.