Finansloven 2023: Småpenge kommer, småpenge går

Finanslovsforslaget for 2023 indeholder ikke større overraskelser. Dog bortfalder en række mindre midlertidige bevillinger.

Finansloven er det dokument som viser driften af den danske stat. Det gælder også i høj grad for regeringens forslag til finanslov for 2023 på kulturministeriets område. Finanslovsforslaget er drift, drift og drift. Institutioner og virksomheder skal videreføres så fornuftigt som muligt indenfor rammerne. Ændringer i arkivloven har ført til en pludseligt stigende efterspørgsel i Rigsarkivet, derfor bliver man nødt til at sikre driften gennem en merbevilling på i alt 34 millioner kr. over fire år. Hensigten er at Rigsarkivet i øvrigt skal fungere som hidtil.

Småpenge, småpenge, småpenge

De væsentligste ændringer i finanslovsforslaget er typisk konsekvenser af de politiske aftaler, som er indgået i løbet af året. Således skyldes de største ændringer i regeringens forslag til finanslov for 2023 den medieaftale regeringen indgik med SF, Radikale, Enhedslisten, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne i maj 2022. Modsat falder alle hidtidige støtteordninger i forbindelse med covid-19 bort, men kan givetvis genaktiveres såfremt det igen bliver nødvendigt.

Tilbage til de politiske beslutninger er de typisk flerårige bevillinger, som finanslovsaftaler brillerer i. Den reelle spænding består i, hvilke bevillinger som videreføres og hvilke nye bevillinger Regeringen foreslår. Den politiske styring er således i høj grad reduceret til styring af disse enkeltbevillinger.

Medieaftalen

Medieaftalen indeholder en række konkrete merudgifter, som også indgår i finanslovsforslaget:

• Center for Tech og Demokrati 10 millioner kr. årligt 2023-2025.
• Danwatch (forøgelse fra 4 millioner kr. til 7 millioner kr.)
• Digitalt ansvar (3 millioner kr.)
• Innovationspuljen (øges fra 21 til 30 millioner kr.)
• Manuskriptskolen for børnefiktion (5 millioner kr.)
• Medierådet for børn og unge (styrkes med 5 millioner kr.)
• Public Service Puljen (øges fra 47 til 55 millioner kr.)
• Pulje til distriktsblade og ugeaviser (43 millioner kr.)
• Styrkelse af DR (11 millioner kr.)
• Søgbart arkiv i DR (23 millioner kr.)
• Tjek Det (7 millioner kr.)

Streamingafgift

Det mest kontroversielle element i medieaftalen, den kommende streamingafgift, indgår dog ikke i finanslovsforslaget.

I medieaftalen står:

Provenuet af kulturbidraget efter tilbageløb og adfærd fordeles efter fradrag af omkostningerne forbundet med ordningens administration med 50 pct. til en public service-pulje og 50 pct. til støtte af dansksproget film.

Streamingafgiften er derfor så at sige neutral i forhold til selve finanslovsforslaget: indtægterne bliver brugt efter en på forhånd fastlagt formel.

I det lovforslag, som Kulturministeriet, lige nu har til høring, står:

Kulturbidragets skønnes med betydelig usikkerhed at medføre et provenu på ca. 170 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd. De omfattede medietjenesteudbydere skønnes at indbetale et beløb på ca. 180 mio. kr. årligt svarende til de isolerede kulturbidragsindtægter. Kulturbidraget skønnes samtidig med usikkerhed at medføre afledt mindreprovenu på finanslovens §38 på ca. 10 mio. kr., svarende til ca. 5 pct. af de isolerede kulturbidragsindtægter.

I den pressemeddelelse som kulturministeren har udsendt i forbindelse med fremlæggelsen af finanslovsforslaget står:

indføre et kulturbidrag, der forsigtigt skønnet vil give 180 mio. kr. årligt til dansksprogede film, serier og dokumentarer.

Lige nu er der altså et lovforslag til høring, som “med betydelig usikkerhed” giver et provenu på 170 millioner kr. Samtidig skriver kulturministeren i en pressemeddelelse, at provenuet “forsigtigt skønnet” vil blive 180 millioner kr. Der forefindes ikke nogen offentligt tilgængelig forklaring, hverken på variationen i angivelserne eller hvorledes man er nået frem til det anførte niveau.

Uanset provenuet af streamingafgiften er den politisk kontroversiel. Man må forvente at et regeringsskift, kan føre til at afgiften aflyses.

Musikskolerne

Da S-regeringen tiltrådte i 2019 var det eneste klart formulerede indsatsområde, at man ville styrke musikskolerne. Den daværende kulturminister formulerede målsætningen “Alle danske børn skal have mulighed for at spille et instrument”.

Denne målsætning blev fulgt op af en finanslovsbevilling på 21 millioner kr. i hvert af årene 2021 og 2022 til en række såkaldte modelforsøg. Hvad der videre skal ske er helt og aldeles uafklaret. Forsøgspuljen bortfalder fra 2023.

Bevillinger bortfalder

Finanslovsforslaget for 2023 indeholder herudover en lang række andre midlertidige bevillinger, som enten helt bortfalder eller reduceres væsentligt, hvis ikke forhandlingerne får dem tilbage (alle beløb afrundede, differencen mellem 2022 og 2023 angives):

• Dansk Skoleidræt (2 millioner kr.)
• Danske taler (1 million kr., et VLAK-initiativ fra 2018)
• E-sport DK (2 millioner kr.)
• Fregatten Jylland (3 millioner kr.)
• Færøsk-grønlandsk ordbog (1 million kr.)
• Karen Blixen Museet (3 millioner kr.)
• Kunst og kultur i udsatte boligområder (5 millioner kr., et VLAK-initiativ fra 2018)
• Learn Greenlandic (2 millioner kr.)
• Nordisk Journalistcenter i Århus (1/2 million kr.)
• Pulje til lokale fællesskaber gennem idræt (3 millioner kr.)
• Skibsbevaringsfonden (1 1/2 million kr.)
• Søfarts- og Kulturhus på Vågø (besparelse 1 1/2 million kr.)
• Team Danmark (4 millioner kr.)
• Udviklingspulje til scenekunst (3 millioner kr., et VLAK-initiativ fra 2018)
• Vedbækfundene (2 millioner kr.)
• Øhavsmuseet i Faaborg (5 millioner kr.)

Endelig fremgår af finanslovsforslaget, at disse formål reduceres:

• Honorarstøtte (fra 18 til 10 millioner kr.)
• Regionale spillesteder (fra 33 til 28 millioner kr.)

Det skyldes, at den nuværende Musikhandlingsplan udløber ved årsskiftet 22/23. En ny musikhandlingsplan skal derfor forhandles. Det må forventes, at både honorarstøtte og regionale spillesteder vil fortsætte som hidtil og dermed delvist blive finansieret gennem udlodningsmidlerne.

Nye bevillinger

Der er dog også plads til enkelte nye bevillinger i finanslovsforslaget:

• Aalborg Teater (2 millioner kr.), skal finansieres gennem udlodningsmidler juni 2023.

Nogle af de hidtidige finanslovsbevillinger skal fremover finansieres af udlodningsmidler:

• Arbejdermuseet (1 million kr.)
• Bornholms Museum (1/2 million kr.)
• KØN (tidl. Kvindemuseet) (1/2 million kr.)

Finansloven for 2023 skal typisk være færdigforhandlet inden udgangen af november. Med stor sandsynlighed for valg og efterfølgende regeringsforhandlinger inden da, er det stærkt sandsynligt at finanslovsforhandlingerne foregår efter et valg. Trækker regeringsforhandlingerne i langdrag, kan folketinget vedtage regeringens forslag som en foreløbig finanslov og senere, eventuelt i 2023 vedtage en ændret finanslov. Det gjorde man eksempelvis efter folketingsvalget 20. november 2001, hvor finansloven for 2002 først blev vedtaget i marts 2002.