SVM’s finanslovsforslag for 2023

Hvad er forskellen på SVM-regeringens finanslovsforslag for 2023 og den tidligere S-regerings?

I august 2022 fremlagde den daværende S-regering et forslag til finanslov for 2023. Det byggede på de hidtidigt indgåede aftaler med først og fremmest de daværende støttepartier. Regeringer står til ansvar for de finanslovsforslag, de fremsætter, selv om det er oplagt at de oftest bygger på en forudsætning om at der skal være lunser til de partier, man forventer at indgå finanslovsaftale med.

Dette afspejles også gennem den såkaldte forhandlingsreserve, som er blevet en fast tradition gennem de seneste år. I S-regeringens augustforslag var forhandlingsreserven på 600 millioner kr., i SVM-regeringens martsforslag er reserven kun 200 millioner kr. – og dermed med mindre sandsynlighed for større kulturinitiativer.

Medieaftale sat i bero

Det vigtigste enkeltelement i S-regeringens finanslovsforslag i august 2022 var, at den medieaftale man havde indgået i foråret 2022 med SF, Radikale, Enhedslisten, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne indgik i forslaget.

Det indeholdt bl.a.:

• Center for Tech og Demokrati 10 millioner kr. årligt 2023-2025.
• Danwatch (forøgelse fra 4 millioner kr. til 7 millioner kr.)
• Digitalt ansvar (3 millioner kr.)
• Innovationspuljen (øges fra 21 til 30 millioner kr.)
• Manuskriptskolen for børnefiktion (5 millioner kr.)
• Medierådet for børn og unge (styrkes med 5 millioner kr.)
• Public Service Puljen (øges fra 47 til 55 millioner kr.)
• Pulje til distriktsblade og ugeaviser (43 millioner kr.)
• Styrkelse af DR (11 millioner kr.)
• Søgbart arkiv i DR (23 millioner kr.)
• Tjek Det (7 millioner kr.)

Det eneste af disse elementer som har overlevet fra S-regeringen til SVM-regeringen, er puljen til distriksblade og ugeaviser på 43 millioner kr. (dog med den begrænsning, at i S-regeringens forslag var puljen fortsat i 2024 og 2025 med 55 millioner kr. årligt. SVM-regeringens forslag har ikke afsat penge efter 2023).

Alle de øvrige elementer er nu fjernet fra SVM-regeringens finanslovsforslag. I stedet lægger regeringen op til at der skal indgås en helt ny medieaftale. Det vil medføre at medieåret 2023 kommer til at blive omfattet af medieaftale nr. 3, først kom VLAK-regeringens medieaftale med Dansk Folkeparti omfattende 2019-2023, siden kom S-regeringens nævnte medieaftale med støttepartier omfattende 2022-2025. Senere i år skal vi således forvente en tredje aftale omfattende 2023-?

Denne voldsomme politiske ustabilitet må være vanskelig at navigere i for de virksomheder og institutioner, som omfattes.

Da VLAK-regeringen i 2018 fik flertal for at omlægge DR’s og TV-2-regionernes hidtidige licensfinansiering til skatteyderbetaling, var en af de klare forudsætninger, at DR skulle have faste 4-årige budgetter. Siden er der faktisk ændret på DR’s budgetter i hver eneste finanslov.

Centralisering i ministeriet

Selve kulturministeriets departement styrkes i finanslovsforslaget med 6 millioner kr. til ”styrkelse af koordination”, heraf finansierer Det Kgl. Bibliotek og Rigsarkivet hver 0,6 millioner kr.

Forlængelse af midlertidige bevillinger

Det politiske niveau interesserer sig tilsyneladende udelukkende om de dele af finansloven, som består af midlertidige bevillinger. Den årlige spænding handler om forlængelse af sådanne. Nogle gange om nye. Denne gang er der ingen nye midlertidige bevillinger. Men disse får lov at fortsætte:

Kulturarv (10,9 millioner kr.):

• Fregatten Jylland (3,2 millioner kr.)
• Karen Blixen Museet (3,1 millioner kr.)
• Rudersdals Museums Vedbækfundene (2,1 millioner kr.)
• Skibsbevaringsfonden (2,1 millioner kr.)
• Dybbøl Mølle (0,4 millioner kr.)

Idræt (8,5 millioner kr.):

• Team Danmark (4,3 millioner kr.)
• Dansk Skoleidræt (2,1 millioner kr.)
• Esport Danmark (2,1 millioner kr.)

Uddannelser (8,0 millioner kr.):

• Musikkonservatoriet (1,7 millioner kr.)
• Det Jyske Musikkonservatorium (1,5 millioner kr.)
• Scenekunstskolen (1,4 millioner kr.)
• Kunstakademiets Billedkunstskoler (1 million kr.)
• Syddansk Musikkonservatorium (0,9 million kr.)
• Filmskolen (0,8 million kr.)
• Rytmekons (0,7 million kr.)

Musik (2,6 millioner kr.):

• Der afsættes 0,5 million kr. til hvert af de fem Landsdelsorkestre.

Scenekunst (1 million kr.):

• Odense Teater (1 million kr.)

Elevator-institutioner

De fleste af ovennævnte midlertidige bevillinger har været inde og ude af finanslovsforslag gennem de seneste 20 år. Man kunne kalde dem for de evige elevator-institutioner. Hele tiden nærved og næsten til en fast bevilling, afhængige af politisk velvilje – og med krav om ikke at vække for megen anstød. For elevator-institutionerne kan konflikter og shitstorme være skæbnesvangre.

Om et halvt år, når regeringen fremlægger forslag til finanslov for 2024, vil der være fokus på disse midlertidige bevillinger som bortfalder ved årsskiftet fra 2023 til 2024:

• Omprioriteringsbidrag for kulturinstitutioner (209 millioner kr.)
• Omprioriteringsbidraget for uddannelsesinstitutionerne (116 millioner kr.)
• Oplysning om EU (23 millioner kr.)
• Den Jyske Opera (7 millioner kr.)
• Dansk Danseteater (5 millioner kr.)
• Aalborg Teater (2 millioner kr.)