Aktuelt · Clip · Kunst og museer
Museum for forbudt kunst
Det er vistnok verdens første museum, som fokuserer på forbudt kunst: Museu de l’Art Prohibit i Barcelona. På museet kan man se forbudte værker atf kunstnere som Pablo Picasso, Ai Weiwei, Andy Warhol, Robert Mapplethorpe, Banksy og mange flere.
I alt vises over 200 værker, som er blevet censurerede, forbudte eller fordømte af politiske, sociale eller religiøse årsager. Langt de fleste af museets værker, som spænder fra maleri, skulptur, fotos, installationer og audio, er fra tiden efter 2. verdenskrig. Der er dog også ældre værker, fx af Francisco de Goya. Mange værker relaterer til den spanske Franco-tid.
Ingen danske kunstnere er repræsenteret, selv om såvel Wilhelm Freddie som Jens Galschiøt kunne gøre sig fortjent til det.
Museet ligger centralt i Barcelona, få hundrede meter fra Placa de Catalunya og Ramblaen.