Det er sikkert velkendt for de fleste, at der er et stærkt øget salg af vinyl-plader, altså det som mange mener er den bedste gengivelse af musik.
I mange år var LP-salget drevet af nostalgi, gamle Beatles- og Pink Floyd-plader, som blev genopdaget. Men sådan er det ikke længere.
Det amerikanske musikanalysefirma, Luminate, har præsenteret årslistem for LP-salget i USA i 2023, hvoraf det fremgår at salget nu drives af Taylor Swift med hele fem plader på top ti-listen. Den eneste rest af nostalgi finder man med Fleetwood Macs Rumours, som åbenbart stadig holder.