Faaborg-Midtfyn viser arkitekturvejen

Skosålefabrikken blev til et kulturelt samlingssted. Arkitekturpolitik nytter.

Da Arkitektforeningen i 2023 udnævnte Faaborg-Midtfyn Kommunes borgmester som Årets Arkitekturborgmester skete det med begrundelsen, at der var tale om en kommune, som gennem mange år har ført en ambitiøs og vedholdende arkitekturpolitik, der har skabt en positiv udvikling i alle dele af kommunen. Selvom udgangspunktet har været alt andet end let, har kommunen formået at sætte sig selv på landkortet og gøre sig attraktiv for borgere og investorer.

Arkitektforeningen lagde særlig vægt på kommunens “borgerinddragelse, store bevidsthed om arkitektonisk kvalitet samt bæredygtighed og kulturarv.”

Arkitekturpolitik handler på mange måder om det lange seje træk. Dog er det ikke længere siden end 2017, at Faaborg-Midtfyn vedtog sin arkitekturpolitik.

Hvad er arkitekturpolitik?

Faaborg-Midtfyns definition af arkitekturpolitik lyder:

Arkitekturpolitikken er ikke et udtryk for smag, men er en politik for, hvordan vi som kommune vil arbejde for, at vores byer, landsbyer, bygninger, torve, gader, pladser og landskaber udvikler sig, så kommunen er et godt sted at leve og et godt og trygt sted at investere i en bolig eller i en virksomhed. Arkitekturpolitikken er et fælles sprog om, hvordan vi – kommune, borgere og virksomheder skal arbejde med det bebyggede miljø og landskabet omkring os, så vi sammen og fortsat kan leve det gode liv. Et fælles sprog kræver dog, at så mange som muligt involveres og introduceres til arkitekturpolitikken.

En generel forudsætning i arkitekturplanen er, at alle lokalplaner skal redegøre for arkitektoniske overvejelser i forhold til det konkrete område. Alle anlæg til over 10 millioner kr. skal konkurrenceudsættes.

Politik for 64 landsbyer

De største byer i kommunen er Faaborg og Ringe. Men kommunen består af hele 64 landsbyer, så en arkitekturpolitik er i sagens natur nødt til at være meget differentieret og tage hensyn til de mange forskellige behov og udviklingsmuligheder.

Faaborg-Midtfyns arkitekturplan tematiserer kommunens forskellige områder ud fra syv forskellige temaer:

• Byer og byliv
• Landsbyerne og det åbne land
• Boligområderne
• Offentlige bygninger
• Omdannelsesområder (områder som skifter funktion, fx nedlagte industrier)
• Kulturarven
• De grønne oplevelser

Indenfor hvert tema fastlægger arkitekturplanen en række indsatser, som skal præge den kommende planlægning.

Eksempler på indsatser er:

• Byer og byliv skal i højere grad præges af forskellige former for byliv i byernes uderum.
• For landsbyerne vil kommunen gennemføre eksempelprojekter og udarbejde inspirationsmateriale om omdannelse af synlige ”huller” og ”ruiner”.
• I boligområderne vil man stille krav til arkitektur, beplantning, bylivsfremmende funktioner og grønne profiler i nye boligkvarterer
• Alt offentligt byggeri skal kvalitetssikres, dels gennem en forudgående arkitekturscreening, dels gennem konkurrenceudsættelse
• Omdannelsesområder skal udvikles sammen med borgere, virksomheder og foreninger gennem eksperimenter og midlertidige anvendelser
• Kulturarven skal sikres med byfornyelsesmidler og områdefornyelser og man vil understøtte hensynsfulde moderniseringer/renoveringer af bevaringsværdige bygninger
• For at øge attraktionen af de grønne områder skal kommunen udarbejde en parkstrategi, der skal sikre større mangfoldighed af ophold, oplevelser og aktiviteter.

I Arkitektforeningens begrundelse for prisen i 2023 peger man bl.a. på to omfattende og vellykkede omdannelsesprojekter, dels ombygningen af Fabers Fabrikker i Ryslinge til moderne boliger, dels omdannelsen af en nedlagt skosålefabrik i Årslev til det kulturelle samlingssted, Polymeren.