Aktuelt · Idræt · Kommunerne
Hvor er idrætten?
Idrættens Analyseinstitut har i samarbejde med Lokale- og Anlægsfonden udarbejdet en såkaldt Facilitetsdatabase. Det er en database, som kan bruges til at se alle landets idrætsfaciliteter. Man kan både få en oversigt over de enkelte facilitetstypers udbredelse i hele landet (fx fodboldbaner, golfanlæg, eller ro- og kajakanlæg) og man kan få overblik over de mange forskellige faciliteter i de enkelte kommuner.

Man kan også sammenligne mellem kommunerne. Til dette brug har man som ekstra service udviklet en såkaldt kommunesammenligner, hvor man ud fra forskellige kriterier kan få hjælp til hvilke kommuner, der er sammenlignelige med den man har i fokus (fx antallet indbyggere, areal med natur eller antal statsborgere fra ikke-vestlige lande). Kommunesammenligneren kan downloades fra denne side.
Måske en idé for Kulturens Analyseinstitut at udvikle en tilsvarende oversigt over al øvrig kulturs faciliteter?