Et kulturpas – flere formål

Efter flere års tilløb kommer nu et forsøg med såkaldt kulturpas. Blandt politikerne er dog uenighed om, hvad formålet egentlig er.

I medierne bliver kulturpasset igen og igen omtalt som en idé fra Moderaterne. Tanken om et kulturpas er dog langt ældre end partiet. Forslaget blev lanceret allerede i Socialdemokratiets kulturprogram “Kultur er velfærd” fra 2007, hvor det blev benævnt kulturklippekort, hvor hensigten var at få flere til at benytte kulturtilbud, især rettede man forslaget til børnefamilierne. Siden er det mange gange gentaget af Socialdemokratiet. Det indgik også i forståelsespapiret, En retfærdig retning for Danmark fra 2019, dengang omtalt som “fritidspas”. Teksten lød “udbrede fritidspas til udsatte og børn og unge, så flere får mulighed for at deltage i foreningslivet”. S-regeringen kom dog aldrig i mål med at gennemføre dette element fra programmet.

SVM-regeringen er til gengæld ved at komme i mål med at starte kulturpas, nu som en forsøgsordning. Det er dog langt fra et småskalaforsøg, idet der er afsat i alt 140 millioner kr. over de tre år 2024-2026 til formålet. Sammen med den røde side af Folketinget (SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet) er man nået frem til en beskrivelse af forsøget.

Forsøget målrettes unge mellem 15 og 24 år, som hverken er i uddannelse, har færdiggjort en ungdomsuddannelse eller har arbejde. De som er i gang med en FGU-uddannelse er også med i målgruppen.

Der er i de senere år startet en række forskellige ordninger med “kulturpas” i udlandet. Disse forsøg har i høj grad handlet om unge som kulturforbrugere, hvor brugerne på denne måde fik billigere adgang til fx bøger, biografer og koncerter. Det danske forsøg skal have fokus på fællesskabsskabende aktiviteter.

Selve kulturpasset

Forsøget kommer til at forme sig ad to forskellige spor. Den ene spor er et “pas” som har en værdi på 1.000 kr. om året og kan bruges til “fællesskabsskabende kultur-, forenings- og idrætsaktiviteter”. I den politiske aftale er dette begreb ikke defineret nærmere. I pressemeddelelsen fra Kulturministeren uddybes det til at pengene kan “bruges på fx teater, museumsbesøg eller dyrke idræt”. Man må forestille sig, at der kommer nogle fortolkningsvanskeligheder om, hvad ordningen omfatter. Hvad er det fællesskabsskabende ved et individuelt museumsbesøg? Hvis det er fællesskabsskabende at gå i teatret, er det så også fællesskabsskabende at gå i biografen? At gå til en koncert? Tage til Roskilde-festival? Umiddelbart forekommer afgrænsningen at handle om, at køb af kulturprodukter som bøger, musik eller litografier ikke er omfattet.

Der skal etableres et såkaldt nationalt partnerskab for kulturpas. Dette partnerskab for driftsopgaven for kulturpasset, skal identificere de unge, uddele passene og “igangsætte indsatser, der understøtter de unges brug af passet”. Dette er ikke nærmere beskrevet.

Der afsættes 44 millioner kr. årligt i 2025 og 2026 til denne del af forsøget, heraf bruges de 30 millioner kr. på selve passet (hvilket svarer til et forbrug af 30.000 pas årligt). 14 millioner kr. bruges årligt til det digitale betalingskort og til partnerskaber og understøttende indsatser.

Trivselsforsøg

Den anden del af passet kan snarere ses som et bredt folkeoplysningsforsøg. Her kan foreninger og civilsamfundsaktører søge om penge til at igangsætte projekter, som rettes mod den samme målgruppe, men skal fokusere på at de unge bedre klarer sig i uddannelser op på arbejdspladser. Det handler om at styrke de unges trivsel.

Aftalepartierne går ud fra, at der kan igangsættes 15 af disse projekter i forsøgsperioden. Der afsættes 20 millioner kr. årligt til denne del af kulturpasset.

Et pas, flere formål

Når man læser aftalepartiernes begrundelser for den samlede forsøgsordning, er der nogle markante forskelle, som kan læses som henholdsvis blå og rød tilgang til forsøget.

Moderaternes kulturminister fokuserer på, at passet skal ”give de unge mod på livet og selvværd, som i sidste ende ruster dem til at komme i job og uddannelse. Venstres kulturordfører er på samme spor, en ”investering i de unges trivsel og deres mulighed for at finde vej mod uddannelse og beskæftigelse”.

Den socialdemokratiske ordfører lægger mest vægt på fællesskabet: ”tilbyde dem kultur-, kunst-, idræts- og foreningsoplevelser og derigennem inkludere flere i gode fællesskaber og oplevelser over hele landet”.

For Alternativets ordfører handler det entydigt om kulturen. Hun håber, at passet kan ”vække unges interesse for kulturlivet”.

SF’s ordfører har en lidt anden definition af målgruppen, idet hun mener, at det er målrettet ”de mest sårbare unge”.  Begrebet sårbar kom markant ind i det politiske sprog i forbindelse med covid-19 og blev den gang brugt ud fra helbredsmæssige hensyn. Nu fortolker man åbenbart begrebet til at omfatte de unge, som hverken er i uddannelse eller arbejde.