Facebook i maj: Sproglov, morgensang og kulturpas

“Jeg går på Business College Syd” – Nej. Du går på handelsskolen. “Jeg går på VIA University College” – Nej. Du går på læreruddannelsen. “Jeg går på Copenhagens Business School” – Nej. Du går på handelshøjskolen. Hvorfor i alverden ødelægger vi det danske sprog? Er det ikke længere fint nok at gå på læreruddannelsen? Hvordan skal ældre mennesker nogensinde forstå, hvad deres børn og børnebørn studerer, hvis det hele skal være på engelsk? Det her vil Dansk Folkeparti ikke være med til 🇩🇰 Det skal stoppes.

Opslaget opnår imponerende 15.000 reaktioner, heraf 2.000 kommentarer. Langt, langt de fleste er enige med Pia Kjærsgaard. Der er dog også en del, som mener det er vigtigt, at uddannelser både kan tiltrække udenlandske studerende og at man i udlandet kan forstå, hvilken uddannelse en dansk ansøger har fået.

Om samme sag skriver Kulturminister Jacob Engel-Schmidt fra Moderaterne:

Dansk Folkeparti vil indføre en sprogskat på virksomheder, der bruger udenlandske ord i deres reklamer. Det bliver et nej tak herfra Torsdag skal Folketinget stemme om et forslag fra Dansk Folkeparti om en ny sproglov. Jeg deler intentionen: Vi skal passe på det danske sprog! Jeg kan dog ikke støtte forslaget. Bevarelsen af det danske sprog er vigtigt, og jeg har sågar selv leget med tanken om en decideret sproglov efter norsk forbillede. Men jeg er personligt nået den konklusion, at vores samfund ikke bliver bedre af, at vi beder en stor håndfuld akademikere, om at sidde og udtænke (potentielt fjollede) fordanskninger af fremmedord. Særligt ikke i en tid, hvor vi kæmper med voksende statsligt bureaukrati og forsøger at skabe færre regler og klippe besværlige snubletråde over for borgerne. Spørgsmålet er også, om danskerne virkelig vil til at kalde en iPad for et “Nettbrett”, eller en computer for en “datamaskin”, som det norske ‘Språkrådet’ eksempelvis insisterer på? DF går faktisk endnu videre, og foreslår det mest den vildeste skat jeg længe har hørt om: En afgift på reklamer med fremmedord. Ja, du læste rigtigt! En decideret sprogskat. Man tager sig til hovedet! Vil vi virkelig bo i et land, hvor erhvervslivet skal betale dummebøder for at bruge ord, DF ikke kan lide? Og hvem skal i øvrigt administrere og tjekke sådan en ordning? Endnu flere offentligt ansatte – betalt af dummebøder til erhvervslivet? Højrefløjen råber konstant op om at reducere antallet af statslige ansatte og fjerne offentligt bureaukrati – men nu vil de selv ansætte folk til at finde på ord, opkræve nye skatter for at styre den offentlige samtale. Det er tenderende statskontrol, smagsdommeri og bureaukrati med vokseværk! Jeg kommer til at præsentere en klogere vej, men giv gerne dit input her i tråden 👇

Opslaget opnår 500 reaktioner, heraf 130 kommentarer. Opslaget fra ministeren modbeviser påstanden om, at som man råber i skoven får man svar. Hvor ministeren udtrykker en grundlæggende tvivl, om man skal have en sproglov, er kommentarerne på ingen måde i tvivl: “dagbøder for at være tåbelig politikker”, “Pas dit arbejde og opfør dig ordentligt” er et par af kommentarerne. (“i lige måde 🤗”, svarer ministeren). Kommentarerne udtrykker enten fordomme mod Dansk Folkeparti eller mod ministeren, men har vanskeligt ved at gå ind i sagens substans.

Morgensang med Guldimund

I et andet opslag skriver ministeren om morgensang. Med 4.000 reaktioner, er det det næstmest sete opslag i maj:

Denne her nyhed, når ikke hele vejen til TV-avisen. Der er nemlig intet at være forarget over. Ingen der brokker sig. Eller nogen det er synd for. Der er nemlig tale om noget gennemført positivt. Og den slags tiltrækker sjældent mediernes opmærksomhed. Til gengæld er det svært ikke at blive i godt humør. Da Phillip Faber og jeg i efterået stillede os op og sagde: “Vi vil have en fjerdedel af landets skoleelever til at synge morgensang i løbet af ét skoleår!” – helt uden tvang, men alene ved begejstring – ja, så syntes flere i mit eget embedsværk, at målet var urealistisk. Men i dag, under et halvt år senere, kan jeg med hånden på hjertet sige: Det er lykkedes. Og mere end det. Over halvdelen af landets skoler synger nu morgensang! 👏 Morgensangsmissionen er en succes! Ja, du læste rigtigt: Mere end 50 % af skolerne. At gå på en skole med morgensang er nu mere reglen end undtagelsen! Det er ikke sket af sig selv. Det er resultatet af hundredvis af engagerede musiklærere, pædagoger, skoleledere og ildsjæle, som har grebet missionen og gjort den levende. Som har stået der mandag morgen med sprøde stemmer og børn med morgenhår – og alligevel fået fællesskabet til at lyde smukt. Kæmpe tak for jeres hårde arbejde! Kender du en af de mange ildsjæle? Så husk at give dem en kæmpe high five ✋ – det har de virkelig fortjent. Og naturligvis: En stor tak til Phillip Faber og resten af morgensangskorpset – 18 af Danmarks dygtigste musikere – som har rejst landet rundt og sunget med børn og voksne i alt fra skolegårde til gymnastiksale. Tak til: Malte Ebert, Christopher, Pil, Oh Land, Katinka, Shaka Loveless, Guldimund, Sigurd Barrett, Stine Bramsen, PRISMA, Dopha, Thomas Buttenschøn, JJ Paulo, Rikke Thomsen, Katrine Muff, Pernille Rosendahl og Jonah Blacksmith. I har virkelig sparket til begejstringen – og gjort en ægte forskel! Fællessang er ikke bare hyggeligt – det er dannelse, trivsel og fællesskab. Det er bolværk mod splittelse. En genvej til samhørighed. Alligevel tror jeg ikke, der kommer mange journalister, når vi i dag afholder morgensangsbesøg nummer 100 i Ringsted. Der er ikke mange klik i succeshistorier. Tak for sangen – og bliv ved med at synge! Det har vores børn fortjent.

Opslaget opnår 4.000 reaktioner, heraf 320 kommentarer. Opslaget vækker lutter glæde i kommentarfeltet.

Demokrati og folkeoplysning

Kim Valentin fra Venstre skriver:

Mere frihed er Danmarks og Nordens stærkeste svar på Trumpismen. 🇩🇰 Hvad synes du? Når demokratiet vakler i stormagterne, og Trump igen præger den globale samtale med autoritære tendenser og mistro til pluralisme, må vi i Norden tage stilling. I et indlæg i dagens Jyllands-Posten argumenterer jeg for, at vores bedste værn mod populisme og demokratisk deroute ikke er mere kontrol, men mere frihed. Danmark og vores nordiske naboer er blandt verdens frieste lande. Det skal vi ikke tage for givet, men bygge videre på. Hvis vi vil stå imod autoritære strømninger, skal vi styrke borgernes rettigheder, udvide den personlige frihed og give civilsamfund og kulturliv bedre vilkår. Trumpismen minder os om, hvor skrøbeligt demokratiet kan være. Derfor bør vi ikke møde den med frygt, men med tillid. Tillid til, at frie borgere i frie samfund er det bedste bolværk mod de kræfter, der ønsker at lukke dem ned.

Opslaget henviser til en artikel på Jyllands-Posten: Frihed er Nordens stærkeste skjold mod Trumps demokratiske deroute.

Opslaget opnår 20 reaktioner, heraf to kommentarer.

I et andet opslag skriver Valentin:

Synes du at folkeoplysning er en vigtig del af beredskabet? Det gør jeg…. Og der er mange områder ud over forsvar af Danmark ! Folkeoplysningen ligger tæt på mit hjerte da jeg er formand for LOF! Men det er også klogt at øve sig på at noget kan gå galt og forberede sig på at el, vand og varme er væk!

Opslaget opnår 30 reaktioner, heraf tre kommentarer.

Kulturpasset og administrationen

Katrine Daugaard fra Liberal Alliance skriver:

Hvad koster det i administration at indføre et Kulturpas til 140 mio kr? Svaret er hele 38 mio kr. 🤯 og når man så læser, hvad de resterende 102 mio kr nu uddeles til, så står spørgsmålene i kø.
For det er rimelig svært at gennemskue hvordan man løser opgaven og hvordan pengene rent faktisk ender med at få unge i arbejde eller uddannelse. Mest af alt virker det som et aktiveringsprojekt for kunstnere.
Den fynske model beskrives f.eks “7 kommuner vil afprøve forskellige kultur-, idræts- og/eller jobforløb for unge og finde frem til bæredygtige modeller, der kan fremme trivsel, beskæftigelse og uddannelse blandt unge i Kulturpas-målgruppen. Vi vil teste forskelligartede længerevarende forløb, hvor de unge deltager i kultur- og idrætsaktiviteter og efterfølgende kan prøve et kulturjob.”
Derfor spurgte jeg ministeren “Vil kulturministeren redegøre for, hvor mange midler der i hvert kulturpasforløb vurderes at gå til undervisere, tilrettelægning, administration, ledelse mv.? Vil ministeren endvidere oplyse, om der i projektet på Fyn er tale om allerede eksisterende jobs i kulturlivet eller nyoprettede stillinger f.eks. også i kommunerne? Vil ministeren redegøre for, hvor mange personer der forventes at blive ansat på hvert projekt, samt hvad deres funktion bliver?”
Det kan man selvfølgelig ikke svare på 😵😮‍💨Spild af vores allesammens penge!
Ministeren: “Det er ikke muligt at redegøre for, hvor mange midler der kommer til at gå til hvilke typer af medarbejdere (undervisere, tilrettelægning, administration, ledelse mv.), da ansøgerne ikke er blevet bedt om at opgøre dette i deres ansøgning. Det vides endvidere ikke, om der vil ske nyansættelser i de enkelte projekter, eller om projekterne primært bliver løftet af eksisterende medarbejdere.”
Med andre ord – der er fri leg for vores penge.

Opslaget opnår 25 reaktioner, heraf to kommentarer.

Ligestilling

Charlotte Broman Mølgaard fra SF skriver:

Arbejdet med at skabe ligestilling i musikbranchen er langt fra slut. Nej det her bliver ikke en lang nedsabling af mænd, men et oprigtigt ønske om at vi sammen kan ændre på den ulighed der er. Jeg skylder mine piger og min dreng en bedre kultur, hvis de vil arbejde i musikbranchen. I det mindste skylder vi fremtidens voksne at vi gør noget ved problemerne. For de er der. Historier om uendelige krænkelser, grænseoverskridende adfærd, nedværdigende kommentarer, udelukkelser og udnyttelse af en magtposition. Og om konsekvenserne af det, når det sætter sig i kvinderne selv. Det er alvorligt og det må vi tage alvorligt. Jeg kan ikke fikse det selv politisk. Men noget kan vi gøre på Christiansborg. Sammen må vi bidrage med derfra hvor vi kan. En ting er dog sikkert … gør vi det samme sker der intet nyt🤯 Så der skal mere end forargelse til. Vi må handle og forandre. Det håber jeg, at vi er mange der vil bidrage med🙏

Opslaget opnår 35 reaktioner, heraf to kommentarer.

Må idrætten støje?

Mogens Jensen fra Socialdemokratiet skriver:

STØJ FRA IDRÆT SKAL IKKE SIDESTILLES MED INDUSTRISTØJ! Støj fra børn på en fodboldbane reguleres i dag ud fra samme regler som industristøj. Det har i en række tilfælde forhindret både brug og etablering af flere idræts- og fritidsfaciliteter og kan tvinge kommuner til at etablere fem til seks meter høje støjabsorberende vægge omkring idrætsanlæg. Også byggeprojekter af nye idrætsanlæg er i nogle tilfælde blevet sat på pause. Det duer naturligvis ikke og derfor tager Miljøminister Magnus Heuniche og Regeringen nu initiativ til at ændre Miljøstyrelsens vejledning så det står klart, at idræt ikke skal reguleres som virksomhedsstøj. Idrætsanlæg er helt nødvendige for de lokale idrætsfællesskaber og muligheden for at dyrke sport, og der skal selvfølgelig være gode og brede muligheder for at etablere dem.

Opslaget opnår 175 reaktioner, heraf 30 kommentarer. Det er et opslag som deler vandene. Nogle er helt enige. Nogle nøjes med at sige, at “støj er støj”. Èn skriver, at “en dunkende basketbold kan sagtens sidestilles med arbejdsstøj.” En andens kriver: “Det kunne være at man skulle lave ordentlige høringer før man opfører idrætsanlæg som er højlydte og lysforstyrende. Ud over at det er en modbydelig måde at føre idræts politik på, kan du også nedsætte ejendommes værdi uforholdsmæssigt meget. Og støj over en vis decibel er støj over en hvis decibel.”