Museumsreform: det blev politisk
Den faglige konsensus tabte, den politiske tænkning vandt. Sådan kan aftalen om en museumsreform sammenfattes.
Hvad den fagligt baserede Arbejdsgruppe om Museumsreform ikke formåede, lykkedes for politikerne: at skabe en museumsreform, som nyder bred opbakning, også fra mange af de institutioner som får mindre i statsstøtte. Det er faktisk påfaldende, at der ikke har været én eneste røst, som har beklaget sig over at politikerne i den grad valgte at se bort fra det faglige oplæg. Ingen har krævet at man lyttede til museums-eksperterne.
Man kan konstatere, at når politikerne bevilliger ekstra 75 millioner kr., så er det også dem, som kommer til at bestemme. Samtidig har man valgt at etablere et uafhængigt Museumsnævn til at stå for 88 procent af den fremtidige museumsstøtte. Politikerne giver altså langt størstedelen af økonomien videre.
Derimod er det ikke til at gennemskue, hvordan de politiske aftaleparter er nået frem til, hvilke museer, som skal indplaceres i hvilke kategorier og dermed fordelingen af grundtilskud. Dette kan så det kommende Museumsnævn ændre.
I forhold til den stærke politiske interesse, der hyppigt er for at bevillige penge til enkeltmuseer på Finansloven eller gennem udlodningsmidlerne (læs Søndag Aften arkiv), må det siges at være ret uovertruffet på forhånd at definere en politisk prioriteringspulje. Dermed afgrænses den politiske diskussion.
Det er uklart i aftaleteksten om denne politisk bestemte tilskudspulje, det såkaldte prioriteringstilskud, vil komme i spil hvert år, eller om beløbene af fastsat for fem år ad gangen. Det er vanskeligt at forestille sig, at politikerne kan nøjes med at diskutere museumstilskud hvert femte år.
Selvfølgelig skal de politiske partier fortsat engagere sig i museumsdebatten. På det mere principielle har fx De Konservative sagt, at man gerne vil redefinere incitamentspuljen og Enhedslisten, at man gerne ville have begrænset den politiske prioriteringspulje yderligere og have mindre spring mellem de forskellige museumskategorier. Man må håbe, at der bliver rum til disse diskussioner.
Mange af de politiske partier vil fortsat have museer, de kærer sig særskilt for. I aftalen gælder det tydeligt for Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. At Dansk Folkeparti også fortsat vil afsøge grænserne for armslængden, ses af denne bemærkning fra partiet: ” Med styrkelsen af Arbejdermuseet håber vi især at kunne formidle nogle af de konkrete udfordringer, som danske arbejdere står overfor i disse tider, herunder spændingerne relateret til EU og arbejdskraft fra Østeuropa, som er en vigtig del af vores nationale fortælling”.
Regeringsgrundlaget
I følge regeringsgrundlaget for SVM-regeringen vil regeringen “gennemføre en museumsreform, der åbner for flere statsanerkendte museer og skaber en mere retfærdig og gennemsigtig fordeling af museumsmidlerne.”
Det er et åbent spørgsmål, om museumsreformen lever op til regeringsgrundlaget. Nye museer kan tidligst opnå statsanerkendelse fra 2027, lang tid efter denne regeringsperiode er afsluttet. Sådan set har der ikke været noget formelt til hinder for at give statsanerkendelse til flere museer. Reelt har man manglet pengene, men pengene kunne regeringen jo godt finde. De museer, som har stået i kø for statsanerkendelse, skal altså vente yderligere nogle år før diskussionen kan åbnes.
Regeringsgrundlagets mål om mere “retfærdig” støtte er i sig selv helt intetsigende. Alle kan ønske retfærdighed – men ud fra hvert sit perspektiv og ønske. Fordelingen af grundtilskuddene til museerne vil ad åre blive mere gennemsigtigt, når Museumsnævnet træder til. Dette lever dog ikke op til Arbejdsgruppen om Museumsreforms definition på gennemsigtighed, hvor gennemsigtighed var afhængig af helt objektive kriterier.
Museumsnævnet vil forhåbentlig blive fri for politiske hensyn, men vil blive mødt med samme kritiske tilgang, som gælder andre armslængdeorganer: man kan altid spørge, om der gemmer sig subjektive eller personlige hensyn bag beslutninger om at rykke museer op eller ned i grundtilskud.
Tom Ahlberg
Ansv. redaktør
Techno rozen naturally like your web site however you need to take a look at the spelling on several of your posts. A number of them are rife with spelling problems and I find it very bothersome to tell the truth on the other hand I will surely come again again.
Real Estate I very delighted to find this internet site on bing, just what I was searching for as well saved to fav
Simplywall Nice post. I learn something totally new and challenging on websites
Family Dollar I am truly thankful to the owner of this web site who has shared this fantastic piece of writing at at this place.