Regeringsprogram uden torne

Venstreregeringens program for kulturområdet er kortfattet og mest holdt i generelle vendinger.

Under overskriften Mangfoldig kultur og et stærkt foreningsliv kan man læse Venstreregeringens program for den kommende regeringstid. Mestedelen af indholdet kunne stå i et tilsvarende program fra den nu afgåede regering. “Gode rammer”, “fremme kreativitet”, “bevare og udvikle dansk kunst og kultur”, “åben dialog med resten af verden” er almene tilkendegivelser, som ikke vækker modstand noget sted.

Man nærmer sig kun handlingsniveauet med tre udsagn:

• Tættere samspil mellem folkeskolen og lokale foreninger,
• Evaluering af mediestøtteaftalen,
• DR skal være mere kvalitetsfokuseret.

Foreningslivet

Foreningslivet har traditionelt stået Venstre nær i kulturpolitikken. Men også den afgåede regering havde ambitioner om at styrke samvirket mellem foreninger og skoler. Det blev dog mest til generelle anbefalinger, besvaret af foreningslivet med, at der måtte penge til, hvis et tættere samarbejde skulle kunne udvikles. Man må forvente, at reaktionen fra foreningslivet er den samme i 2015, som den var i 2013.

Kulturministeriets børne- og ungestrategi omtaler naturligvis samarbejdsfeltet mellem skoler og foreninger, men uden særlige forpligtelser.

Mediestøtteaftalen

Den nuværende mediestøtteaftale blev indgået mellem den daværende SRSF-regering og Enhedslisten i januar 2013. Hovedformålet var at sikre støttemulighed til internetmedier. Aftalen udløber ved udgangen af 2015. Ifølge aftalen skal der foretages en evaluering efter tre år.

Ifølge regeringsprogrammet vil regeringen inden udgangen af 2015 evaluere aftalen, indkalde til politiske forhandlinger og lave justeringer i den nuværende aftale.

Reelt er dette ganske milde udsagn taget i betragtning af, at Venstre mente, at den smalle medieaftale ville blive en “katastrofe” for de lokale dagblade og koste et betragteligt antal arbejdspladser.  Regeringsprogrammets tekst lægger snarere op til en mere sædvanlig evaluerings- og justeringsproces. Det er sandsynligt, at der kan blive grundlag for en bredere mediepolitisk aftale end i 2013.

DR

Den anden omfattende medieaftale er den mediepolitiske aftale, som handler om DR, TV2 og lokalradio- og tv. Den nuværende aftale blev indgået juni 2014 og gælder indtil udgangen af 2018. Aftaleparterne var samtlige folketingets partier. En ny aftale skal således først indgås i 2018 – med stor mulighed for at det ikke bliver i denne regerings levetid, i hvert fald er det så langt henne i perioden, at det næppe er på dette punkt, man sætter alt for mange kræfter ind nu.

Hvis man politisk skal komme ud af dette dødvande, er det svært at forestille sig andre endsige bedre redskaber end netop public service-udvalgets slutrapport omkring januar 2017.

Regeringsprogrammet lægger op til, at der kan ske ændringer i perioden. Det kræver dog at samtlige folketingets partier (undtagen Alternativet, som selvsagt ikke er forligspart) skal godkende ændringerne. Det er næppe sandsynligt, at man vil enes om kontroversielle ændringer.

Den afgåede kulturminister nedsatte i december 2014 et såkaldt public service-udvalg, som inden 1. januar 2017 skal forsøge at afdække public service-mediernes vilkår og muligheder i et stærkt forandret medielandskab. Bag dette ligger bl.a. den stærkt polariserede diskussion mellem dagbladene og DR. Dagbladene mener, at DR udøver unfair konkurrence ved gratis nyheder på hjemmesider.

Hvis man politisk skal komme ud af dette dødvande, er det svært at forestille sig andre endsige bedre redskaber end netop public service-udvalgets slutrapport omkring januar 2017.

Det henstår umiddelbart i det uvisse, hvordan regeringen forestiller sig at afsøge “opbakning til et mere kvalitetsbåret og fokuseret DR”, mens man venter på public service udvalget og stadig er bundet af den mediepolitiske aftale.

Det “glemte” de

Regeringsprogrammet kan naturligvis også læses ud fra, hvad der ikke står (Læs Kulturens blå/røde regeringsprogram). Her er det især værd at lægge mærke til, at det ikke længere er en regeringsambition at sælge TV2 Danmark A/S. Desuden undlader man i programmet at nævne noget som helst om finansieringen af public service, altså det nuværende licenssystem. De fire borgerlige partier, som udgør flertallet i folketinget, har ellers alle udtrykt ønsker om at ændre i licensbetalingen, fx en model hvor brugere skal kunne fravælge DR.

Regeringsprogrammet nævner ikke den kommende 4-årsaftale om Det Kongelige Teater, hvilket givetvis blot skal forstås som, at man ikke forestiller sig den store dramatik om den kommende aftale.

Endelig nævner man ikke den igangværende proces med at ændre biblioteksafgiften, så den også kommer ebogsforfattere til gode. Dette må man nok nærmest tolke som, at denne sag reelt ikke er på den politiske agenda endnu.