Bertels bump på vejen

En ny minister bydes velkommen. Fastholdelse eller forandring?

CulturCommentar:

Der er en særlig tradition på kulturområdet ved udpegning af ny minister: kulturpersoner skal udtrykke deres uforgribelige forventninger til den nye minister. Landmænd bliver ikke spurgt om forventninger til ny fødevareminister, dommere ikke om forventninger til ny justitsminister, generaler bliver ikke spurgt til ny forsvarsminister.

Der er således en helt særlig forventning til, at ministeren for kulturområdet er upolitisk i den forstand, at personens CV tæller tungere end det politiske program.

Læser man de forventninger, der er udtalt om Bertel Haarder er det tydeligt, at der er positive forventninger. Primært begrundet i at han er kendt for at være boglig og altså have den kulturelle dannelse med som solid baggage. Dertil kommer, at forventningerne typisk øges med vedkommendes anciennitet i folketinget.

Hvis de mange udsagn om Bertel Haarder skal tages som en meningsmåling blandt kulturlivets aktører, er det værd at bemærke, at de positive forventninger – ud over alderen og dannelsen – er, at han er driftssikker. Der forventes ikke de store forandringer (kulturlivets aktører husker åbenlyst ikke, at Haarder var særdeles forandringsaktiv i sine godt 10 år som undervisningsminister – eller også bærer man på den fordom, at ældre politikere er på en slags seniorordning).

Forventningerne – som samlet udtryk – fortæller, at der åbenbart ikke er stærkt behov for forandringer. Man vil gerne have en gartner til at pleje området, men ikke til at fjerne ukrudt endsige plante nyt.

Finansloven

Regeringsprogrammet gør det ikke let at se, hvilke fokusområder ministeren vil have. De få muligt kontroversielle dele handler om mediepolitik og vil først for alvor fylde i ministerens kalender efter et par år.

Efterårets to oplagt væsentlige sager for ministeren bliver finansloven og en ny 4-årsaftale om Det kongelige Teater. Traditionelt vil disse to sager blive kædet sammen i den forstand, at aftalen om Det Kongelige Teater afhænger af finansloven.

Størstedelen af kulturlivet vil håbe på en finanslov uden væsentlige ændringer – men de kan naturligvis frygte en økonomisk opbremsning som ved VK-regeringens tiltræden i 2001.

Tidsfristerne – arbejdet med finansloven er allerede forsinket på grund af valget – gør det vanskeligt at forestille sig mere radikale økonomiske ændringer ved finanslovsforslaget for 2016. Men nogen omprioritering kan man sagtens nå.

Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teater har gennem en årrække  lidt under svag økonomi, i høj grad efter pres fra finansministeriet. Og med den ekstra dimension, at de politiske 4-årsaftaler altid pålægger teatret flere opgaver – for de samme penge.

De aktører, som har noget på spil i forhold til finansloven, gør nok klogt i at kommunikere med et antal politikere.

Dialogen mellem Det Kongelige Teater og ministeren – og de politiske kulturordførere bliver interessant at følge.

Aftalerne om såvel finansloven som om Det Kongelige Teater er sædvanligvis brede. Den nye sammensætning af folketinget gør det ganske uforudsigeligt, hvor flertalskonstellationerne vil være. Vil finansloven blive en stor aftale med et fast politisk flertal, eller vil der blive plads til en række delaftaler?

De aktører, som har noget på spil i forhold til finansloven, gør nok klogt i at kommunikere med et antal politikere.

Efterårets givne program byder også på en række diskussioner om filmpolitik og ny rammeaftale om Det københavnske Teatersamarbejde. Disse områder vil næppe blive kontroversielle.

Mere interessant er, hvilke felter ministeren vil gribe fra sit eget partis hidtidige kulturpolitiske markeringer: fordelingen mellem København og resten af landet, samarbejde mellem foreningsliv og folkeskoler, salg af museumsgenstande eller digitalisering af kulturarven.

Her på stedet giver vi os kun nødigt af med spådomskunst. Dog vover vi at udtrykke én forventning: Trods mange år i regering har Venstre hidtil kun haft én kulturminister, Nathalie Lind, som var kulturminister i den smalle Venstreregering fra 1973 til 1975. Der er gode chancer for, at Bertel Haarder vil sætte mere markante spor.

Tom Ahlberg
Ansv. redaktør