Flere penge til film og spil. Delvist finansieret gennem licensmidler. Det er en del af oplægget fra Filminstituttet til Filmaftale for 2015-2018.
Det Danske Filminstituts oplæg til filmaftale for 2015-2018 skal ses i forlængelse af de hidtidige 4-årige filmaftaler, men peger naturligt nok på særlige felter, der kræver fokus.
Som sædvanligt er der mest fokus på spillefilmområdet. Her problematiserer Filminstituttet især, at faldet i salg og udlejning af DVD og Blu-ray har ført til en underfinansiering på 40-60 mio. kr. for dansk spillefilm. Især ser filminstituttet med bekymring på producenternes svage økonomi. Filmproducenterne løber ganske store økonomiske risici med meget små gevinster. Der er overraskende få konkurser, men “soliditetsgraden er bekymrende lav”.
Producenter skal styrkes
Filminstituttet peger på fire veje til at sikre producenterne bedre økonomi:
- Øget statstilskud (statstilskuddet er reelt blevet udhulet de seneste år)
- Krav om at støttede film sikrer større del af salgsindtægterne til producenterne
- Flere penge fra streamingtjenester
- Omfordeling af licensmidlerne
Såvel øget statstilskud som omfordeling af licensmidlerne stiller store krav til det politiske niveau. Penge – og især i 40-60 mio. kr.-klassen – er altid svære at finde. En ændring af licensmidlerne vil blive et hårdt slagsmål med DR.
Sikring af en større andel af salgsindtægter til producenterne er indenfor de rammer Filminstituttet i forvejen indgår aftaler, men vil naturligvis ikke i sig selv sikre flere penge til dansk film. Flere penge fra streamingtjenester er forbundet med stor usikkerhed. Tanken er, at de nye digitale tjenester skal indgå frivillige aftaler om flere penge til de danske film. Dette skal ske på baggrund af etablering af nye såkaldte “vinduer” i distributionsskrukturen for danske spillefilm. “Vinduer” betegner i filmsammenhæng de perioder, hvor film er tilgængelige på bestemte markedsplatforme (fx biograf-video-tv). Filminstituttets bud på dette felt er åbenlyst kontroversielt og ser ud til at blive helt centralt i debatten om den kommende filmaftale (Læs Når vinduer åbnes og lukkes).
Spillefilm fastholdes
Spillefilmområdet støttes primært gennem to forskellige ordninger: konsulentordningen og markedsordningen. Konsulentordningen er for film af høj kunstnerisk kvalitet, hvor de kommercielle muligheder er begrænsede. Markedsordningen er for mere kommercielt orienterede film. Ordningen afløste i den aktuelle aftale den tidligere 60/40-ordning (som i sin tid afløste 50/50-ordningen). Det er filminstituttets vurdering, at Markedsordningen har været velfungerende. Økonomisk set har film i Markedsordningen solgt 20% flere billetter end den tidligere 60/40-ordning. Men kvaliteten af filmene synes også tilfredsstillende (fx En kongelig affære, Den skaldede frisør og Hvidsteen Gruppen).
Filminstituttet foreslår at fastholde de to ordninger med beskedne justeringer, primært med henblik på kvalitetsudvikling. Målet er at fastholde det samme antal spillefilm som i dag.
Styrkelse af spil
I aftalen for 2011 indgik computerspil for første gang som en del af Filminstituttets felt. Der blev afsat 20 mio. kr. i hele perioden til formålet. Der er behov for en bredere forankring af spil og stærkere fokus på kvalitet, originalitet, udfordring og ansvarlighed. Derfor foreslår Filminstituttet, at spil styrkes med 15 mio. kr. årligt – samlet en ganske væsentlig opprioritering fra i alt 20 mio. kr. i perioden 2011-2014 til 80 mio. kr. i perioden 2015-2018.
Filminstituttet foreslår, at der skal anvendes licensmidler til formålet.
Styrkelse af Public Service Puljen
I Medieaftalen for 2012-2014 er afsat 30 mio. kr. årligt til den såkaldte Public Service Pulje, hvor TV-stationer kan søge støtte til såvel drama- som dokumentarproduktioner. Puljen anses for en stor succes som skal videreføres og styrkes. Filminstituttet foreslår, at puljen forøges med 30-40 mio. kr. årligt, hvilket vil være godt og vel en fordobling.
Public Service Puljen finansieres gennem licensmidler. En forøgelse vil således tage midler fra DR og TV2.
Der anvendes også licensmidler til film, tilsammen har DR og TV2 bidraget med ca. 150 mio. kr. årligt i perioden 2011-2014. Det er penge, som Filminstituttet i højere grad vil være med til at styre. Det forklares på følgende måde i oplægget til aftale for 2015-2018:
Tv-stationernes finansieringsbidrag er af stor betydning for produktionsøkonomien, men modellen bør tænkes forfra, så de utilsigtede virkninger reduceres. En tydeligere opdeling – i en andel, der er visningskøb til markedspriser,
og en større andel, der har karakter af egentlig støtte kanaliseret via Filminstituttet – vil kunne bidrage til at øge den samlede indtjening i sektoren gennem forøget dynamik. Det skal tilrettelægges således, at detailreguleringen af tv-stationernes filmengagement reduceres, og at grundlaget for en konstruktiv dialog mellem tv, producentmiljø og Filminstituttet dermed også styrkes.
Dette vil naturligvis også give diskussion mellem Filminstituttet og TV-stationerne.
Undervisning og digitalisering
Filminstituttet foreslår, at der skabes en ny organisation for talentudviklingen for at sikre optimal koordination og stimulere de regionale vækstmiljøer.
Der lægges op til et øget samarbejde med Undervisningsministeriet om film i undervisning.
Endelig foreslår Filminstituttet, at der afsættes 10 mio. kr. årligt i fire år til digitalisering af ældre kort- og dokumentarfilm. Også filmens kulturarv skal sikres.
Den gældende filmaftale er indgået mellem samtlige folketingets partier, gældende for perioden 2011-2014. Den kommende filmaftale skal omfatte perioden 2015-2018. Aftalen forventes indgået i efteråret, inden vedtagelsen af finansloven.
