Formelle overraskelser i orkestersag

Sagen om nedlæggelse af DR UnderholdningsOrkestret har nu stået på i tre måneder. Undervejs er der sagt ganske meget, som ikke har hold i formalia.

Forløbet omkring nedlæggelsen af DR’s UnderholdningsOrkester og public service-kontrakten for 2015-2018 har været ganske særligt.

Der kan nærmest tolkes og motivforskes i det uendelige. Dog er der en række elementer i forløbet, som er helt usædvanlige og bryder med de formelle konditioner for styringen af DR’s virksomhed – og derfor kan give anledning til undren.

“Medieaftale sikrer kontinuitet”

Den 26. juni 2014 indgik samtlige folketingets partier en mediepolitisk aftale. I denne aftale indgik en række krav og ændrede økonomiske betingelser for såvel DR som TV2 regionerne.
DR’s reaktion på aftalen kom i form af en pressemeddelelse, som bar overskriften “Bred medieaftale sikrer kontinuitet”. Af teksten fremgår, at der skal spares, konklusionen på dette er “Vi tager derfor nu hul på en prioriteringsopgave, hvor vi både skal finde rene besparelser og ressourcer til at løfte de nye opgaver”.

Det er helt sædvanligt, at de mediepolitiske aftaler resulterer i sparekrav til DR. Da medieaftalen for 2011-2014 blev indgået, var overskriften i DR’s pressemeddelelse “Medieaftale svækker DR”, og ifølge introteksten vil aftalen “påvirke omfanget og kvaliteten af de medietilbud, som DR kan tilbyde danskerne”. Den svækkelse, der hentydes til i pressemeddelelsens overskrift, var naturligvis nedlæggelsen af P2, men der blev ikke lagt skjul på, at der ville komme stillingsnedlæggelser.

Hverken DR’s overskrift i 2014, “sikrer kontinuitet”, eller den afdæmpede tekst vedrørende prioriteringer giver anledning til at tro, at den mediepolitiske aftale vil føre til ømfindtlige besparelser.

Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at DR’s ledelse naturligvis har arbejdet med forskellige økonomiske scenarier, allerede inden aftalen indgås. Allerede i juni må DR have haft en klar forestilling om konsekvenserne af medieaftalen. Alligevel fortier man dette.

Effektiviseringskrav

Ifølge medieaftalen skal DR spare 2% som effektiviseringsgevinst på den samlede virksomhed, dog er DR regionerne friholdt fra dette besparelseskrav. Det er blevet hævdet, at DR dermed har frit slag til at spare, hvor man ønsker det – bare ikke i regionerne. Dette er en ganske ny fortolkning af bindinger i medieaftalen i forhold til den efterfølgende public service-aftale. Ud fra kravet om 2% effektivisering kan man hverken hævde, at samtlige dele (undtagen regionerne) skal spare 2%, eller at DR står 100% frit. Efter medieaftalen mangler fortsat public service-kontrakten.

For de fleste mennesker medfører krav om effektivisering at man ændrer rutiner, slår afdelinger sammen, bruger ny teknologi på en klog måde og lignende. At man så at sige kan lave det samme billigere. Det er et helt sædvanligt krav til offentligt finansierede virksomheder og myndigheder.

Det er ikke “effektivisering” at ophøre med hidtidige funktioner.  Sammenkædningen mellem effektiviseringskravet på 2% og nedlæggelsen af DR UnderholdningsOrkestret hænger derved ikke sammen. De politikere som har indgået den mediepolitiske aftale, har grund til at forvente effektivisering ikke nedlæggelse af orkestre – eller ophør med andre funktioner.

Orientering af ministeren

DR’s direktion orienterede ministeren om spareplanen og nedlæggelsen af DR UnderholdningsOrkestret den 2. september forud for møde i DR’s bestyrelse den 4. september. DR’s direktion orienterede først folketingets mediepolitiske ordførere umiddelbart før offentliggørelsen af spareplanen den 8. september.

DR er ifølge radio- og fjernsynsloven en selvstændig virksomhed, hvori bestyrelsen har det overordnede ansvar. Bestyrelsen har ifølge loven denne forpligtelse: “Budgettet sendes til kulturministeren og Folketinget til orientering”.

Naturligvis kan DR’s direktion foretage politisk-økonomiske følere hos kulturministeren. Men det fører til et brud på DR’s selvstyre. Hvis ministeren havde bremset forslaget 2. september, fx bedt om tænkepause eller mulighed for at tale med de politiske partiers ordførere, så havde DR’s bestyrelse været sat skak-mat ved bestyrelsesmødet den 4. september. En hvilken som helst anden reaktion fra ministeren end “taget til efterretning” ville have brudt med DR’s selvstændighed.

Den kommunikation, der er mellem DR’s direktion og kulturministeren, følger ikke lovens retningslinjer, nemlig at budgettet kun kan være til orientering, og at denne orientering sker samtidig til minister og folketing.

Årsagen til denne kommunikation ud over lovens bogstav er naturligvis, at der er et kontroversielt element i spareplanen. Dermed tilkendegiver DR også, at man er klar over, at sagen kræver politisk opbakning, som vil ligge i forbindelse med public service-kontrakten.

Ministeren er blevet kritiseret for ikke at have orienteret aftalepartierne om den budgetorientering, hun modtog inden offentliggørelsen af spareplanen. Med mindre der eksisterer en uskreven overenskomst mellem partierne om at ministeren skal sende en sådan budgetorientering videre, er der intet at kritisere ministeren for. Kritikken bør rettes mod DR, som ikke overholder lovens ord om samtidig orientering af minister og folketing.

DR offentliggør spareplanen

Naturligvis ved DR’s ledelse, at public service-kontrakten for 2015-2018 skal udformes anderledes end den nugældende public service-kontrakt, når DR UnderholdningsOrkestret nedlægges. DR tager det åbenlyst for givet, at man kan ændre public service-kontrakten uden at sikre sig politisk opbakning til dette.
Det er særligt forbavsende, at DR ikke sikrer sig denne opbakning hos alle partier, som indgik den mediepolitiske aftale.

Størrelsen af besparelser

Ved offentliggørelsen af DR’s spareplan anfører DR, at der skal spares 75 mio. kr. som konsekvens af medieaftalen, og “derudover afsætter planen 55 mio. kr. årligt til at sikre DRs fortsatte drift og udvikling i en medievirkelighed i hastig forandring.”

DR har altså selvstændigt besluttet sig for nye opgaver, som ikke fremgår af den mediepolitiske aftale, for 55 mio. kr.

Det er naturligvis en helt reel prioritering fra DR’s side. Men det er ikke reelt, når man i debatten om DR UnderholdninsgOrkestret vedholdende siger, at det er en konsekvens af afskaffelsen af erhvervslicensen. DR har foretaget en opprioritering, som ingen politikere har bedt om og samtidig en nedlæggelse af en del af den samlede virksomheden i strid med hidtidig public service-kontrakt.

Armslængde

Selv om DR’s direktion kommunikerer direkte med kulturministeren, før DR’s bestyrelse tager stilling til spareplanen, hævder ministeren, at det vil være brud på armslængde, hvis hun forholder sig til indholdet i spareplanen.
Det har aldrig tidligere været hævdet, at diskussioner om indholdet i public service-aftalen bryder med armslængde. Det er en helt ny opfindelse af ministeren.

De sparekrav, DR udsættes for ved medieaftalen for 2015-2018, er ikke mere drastiske end tidligere sparekrav til DR. Der er intet i selve medieaftalen, som tilsiger, at økonomien i 2015-2018 skulle være vanskeligere end tidligere.

Aftale med Venstre

Ifølge ministeren er der undervejs indgået en aftale med partiet Venstre. Dagbladet Politiken har søgt om aktindsigt i den angivne sms-korrespondance mellem ministeren og Venstre. Ministeren har valgt at undtage korrespondancen fra offentlighedslovens aktindsigt.

Offentligheden er dermed i den besynderlige situation, at der påstås at være en politisk aftale, men indholdet er hemmeligt. Hvor håndfast denne aftale er vides ikke. Ej heller, hvad den egentlig indeholder. Ifølge dagbladet Politiken påstår ministeren, at sms’en dokumenterer, at hun havde en aftale med partiet Venstre om, at de ikke ville blande sig i, hvordan DR’s ledelse og bestyrelse valgte at spare.

Dette kan dog være blevet formuleret på ganske mange måder. Venstre kan eksempelvis have formuleret, at man som hidtil ikke vil blande sig i budgettet for DR, som jo er en ren DR-beslutning. I givet fald ville det ikke forhindre aktiv deltagelse i diskussionen om public service-aftalen, som ikke indeholder beløbsangivelser.

Der kan også være indgået en aftale med Venstre, hvori Venstre tilslutter sig kulturministerens opfattelse af, at nedlæggelsen af UnderholdningsOrkestret er et rent internt DR-anliggende. I så fald har Venstre brudt denne aftale.

Dette er et aftaleteknisk anliggende mellem partierne. Det giver ikke i sig selv en generel beslutning om, at politikerne ikke må diskutere public service-kontrakten. Snarere tværtimod: hvis ministeren har følt at det var nødvendigt at indgå en aftale med Venstre om nedlæggelsen af DR UnderholdningsOrkestret, er dette jo netop udtryk for, at ministeren anerkender, at der skal indgås en politisk aftale.

Medieforliget blev indgået mellem samtlige folketingets partier. Dermed er ministeren forpligtet til at lade videre forhandlinger om udmøntning af medieaftalen foregå mellem alle partier. Hvis ministeren indgår særaftaler med et enkelt parti, er dette at betragte som et aftalebrud med den øvrige del af aftalekredsen.

Med lov og sms skal land bygges

Det er selvfølgeligt muligt at skrive sms-beskeder, som er længere end de 160 tegn, der kan være i en enkelt sms. Men, hvis aftaleformen er gennem sms, giver det næppe den formuleringspræcision, man normalt vil forvente i offentlig styring. Og når sådanne sms’er endog betragtes som interne dokumenter: hvilken vægt skal vi andre tillægge disse dokumenter?

DR styres efter lovgivning, mediepolitiske aftaler og public service-kontrakter. Sms-aftaler mellem minister og folketingsordførere kan ikke være et rimeligt styringsgrundlag for DR.

Erhvervslicensen

Som en del af regeringens Vækstplan, som blev vedtaget juni 2014, bortfaldt erhvervslicensen. Alle partier undtagen Liberal Alliance og Enhedslisten var med i denne del af aftalen. I medieaftalen for 2015-2018, som alle partier er med i, henviser man udtrykkeligt til Vækstpakkens beslutning.
Når særligt Enhedslisten med anledning af diskussionen om DR UnderholdningsOrkestret har forsøgt at genrejse diskussionen om erhvervslicensen, er det rent faktisk en aftale, som Enhedslisten ikke har del i og derfor ikke kan genrejse parlamentarisk uden enighed blandt samtlige partier bag Vækstpakken.

Afskaffelsen af Erhvervslicensen gav samme relative besparelse i TV2 regionerne som hos DR (reelt lidt større hos TV2 regionerne, idet DR’s regioner blev friholdt for 2%-besparelsen).
TV2 regionerne har tilsyneladende ikke haft vanskeligheder ved at gennemføre besparelsen. Såfremt man måtte vælge at retablere erhvervslicensen, ville det være naturligt at forøge TV2 regionernes budget tilsvarende. Dette har Enhedslisten dog intet nævnt om i finansieringsforslaget.

Rettidig omhu

Det er blevet hævdet, at DR har udvist rettidig omhu ved at afskedige DR UnderholdningsOrkestret så tidligt, at orkestret kan ophøre inden 31. december 2014 og således ikke kommer til at belaste økonomien unødigt i den nye aftaleperiode 2015-2018. Såfremt DR ville udvise rettidig omhu havde man allerede i forbindelse med medieaftalen i juni 2014 gjort opmærksom på, at den svækkede økonomi – DR’s andre medieambitioner – ville bevirke, at det var nødvending at lukke et orkester. Derved havde besparelsen været langt større i 2015-2018 og den politiske accept klarlagt.

Det kan ikke kaldes rettidig omhu at træffe en beslutning, som ikke er accepteret af den formelle part, som skal acceptere den.

Der er ikke nogen bindinger til, at public service-kontrakten skal træde i kraft umiddelbart 1. januar. Det kan fx fint fremgå af en public service-kontrakt, at DR skal etablere en ny radiokanal i løbet af perioden, ikke nødvendigvis på en bestemt dato. Den politiske interesse består i at udpege retningen for virksomheden, ikke i at sætte datoer.

Kompromisforslag

Sidst i november fremsender ministeren 3 notater fra DR, som beskriver et alternativt forslag, hvori et antal musikere fra UnderholdningsOrkestret kan fortsætte i et udvidet DR Symfoniorkester. Dette forslag er udarbejdet af DR’s ledelse og har tilsyneladende ikke været forelagt DR’s bestyrelse. Der er således tale om forhandlinger direkte mellem ministeren og DR’s direktion udenom DR’s bestyrelse.

De tre notater er ganske detaljerede i beskrivelsen af såvel økonomi som funktioner.

Hvis man hævder, at det er brud med armslængden, at ønske at diskutere om Underholdningsorkestret skal stå i public service-kontrakten eller ej, så er det tifold stærkere brud på armslængden at forelægge så detaljerede notater for folketingets kulturudvalg.

I et af notaterne står således: “Modellen vil indebære, at der fastansættes i alt 15 musikere og beholde (det står der, red.) 5 stillinger variable, idet fordelingen mellem instrumentgrupperne besluttes af DR”. Altså: DR påberåber sig fuld beslutningsret vedrørende placering i instrumentgrupper – men resten er for så vidt åbent for politisk diskussion.

I et af notaterne står eksempelvis, “som noget nyt vil de kommende DR Slotskoncerter udvikles i tæt (…samarbejde?…, red.) sammen med radioens P4″. Uagtet om dette er en god idé eller ej, kommer politikerne her unødigt tæt på DR’s kunstneriske valg. Hvis kompromisforslaget var blevet vedtaget, ville politikere med rette efterfølgende kunne kræve redegørelser for, i hvilket omfang så konkrete elementer var blevet virkeliggjort.

Hidtil har politikerne været holdt væk fra DR’s konkrete budgetlægning. Med de tre notater inviteres politikerne indenfor i en uhørt præcis budgetlægning for DR. Kompromisforslaget bryder således afgørende med DR’s hidtidige selvstyre.

Der var ikke tilslutning til kompromisforslaget, hvorfor det er bortfaldet.