Viden som vision

Scenekunsten skal have et videnscenter, styret af et nyt kompleks af repræsentantskab og Advisory Board. Kan man virkelig kalde det for en vision?

Ud af et såkaldt dialogforum om scenekunsten er kommet et samlet såkaldt “visionspapir”. Visionspapiret er udarbejdet i fællesskab blandt en række interessenter indenfor scenekunstområdet – med kulturministeren for bordenden.

Visionspapirets mest kontante “vision” er etablering af et Videnscenter for Scenekunst. Bevillingen til dette indgår allerede i den netop godkendte tipsbevilling for 2015.

Herudover peger visionspapiret på tre særlige områder:

• publikumsudvikling
• internationalisering
• samarbejde på tværs

Videnscenter

Videnscenter for Scenekunst skal etableres som en enhed i Kulturstyrelsen. Der er afsat 1,5 mio. kr. i tipsbevillingen for 2015. Der forventes afsat 3 mio. kr. årligt i 2016-2018 og derefter 1,5 mio. kr. i 2019. Centret skal styrke vidensdeling, dokumentation, rådgivning og erfaringsudveksling. Tipsbevillingen i 2015 modsvarer tilsvarende besparelser på tipsbevillingen for scenekunstområdet i 2015. Finansieringen for de øvrige år fremgår ikke.

Der foreligger ikke offentligt tilgængelige begrundelser for, hvorfor dette videnscenter skal placeres i Kulturstyrelsen. Naturligvis vil det sikre vidensdeling med den øvrige administration i Kulturstyrelsen. Men det vil også mindske videnscentrets uafhængighed og dermed troværdighed. Kulturstyrelsen er siden 2012 underlagt en stram koncernstruktur fra Kulturministeriet, hvorved det også vil være vanskeligt at forestille sig, at et videnscenter kan skabe debat om felter, som er udenfor den politisk formulerede interesse.

Man kan fx sammenligne med Teatercentrum på børneteaterområdet, som har en langt mere selvstændig position i forhold til det politiske niveau.

For at sikre, at Videnscenter for Scenekunst er i dialog med branchen, etableres et repræsentantskab med repræsentanter “fra hele branchen og fra hele landet”. Dette repræsentantskab udpeger et Advisory Board “med faglig viden og kunnen indenfor de aktuelle fokusområder”. Det må være tilladt at spørge: har scenekunsten virkelig brug for flere repræsentantskaber og rådgivende organer?

Publikumsudvikling

“Publikumsudvikling” er efterhånden et ofte forekommende ord i kulturministeriets vokabularium. Det handler ikke om, at publikum skal udvikles. Derimod om at kulturinstitutioner, i dette tilfælde scenekunstens – skal blive bedre til at finde andre publikumsgrupper, end dem man i dag når. “Mangfoldighed i publikumssammensætning” er det udtryk der anvendes – altså køn, geografi, etnicitet, alder osv.

Mange institutioner arbejder allerede strategisk med at nå nye publikumsgrupper. Nu skal det skrives ind i rammeaftaler og lignende, som en egentlig forpligtelse. Og netop Videnscenter for Scenekunst får til opgave at opsamle erfaringer og videregive disse til de institutioner, som er mere famlende overfor opgaven.

Internationalisering

Hele scenekunstområdet skal interessere sig mere for internationalt samarbejde. Det kan være i form af koproduktioner med udenlandske institutioner, at danske teatre turnerer i udlandet og at sikre udenlandske gæstespil. Især festivalområdet skal kortlægges (en opgave for Videnscenter for Scenekunst).

Det forekommer umiddelbart ganske naivt – og som en aldeles gratis omgang – at henlægge en vision til et ønske om, at andre skal betale for festen.

Også på dette område er der behov for videndeling og erfaringsudveksling.

Ifølge visionspapiret er det en særlig udfordring, at internationalt samarbejde kræver penge. Der skal derfor arbejdes mere målrettet på at sikre såvel EU-midler som nordiske støttepenge.

Det forekommer umiddelbart ganske naivt – og som en aldeles gratis omgang – at henlægge en vision til et ønske om, at andre skal betale for festen. Som regel gavner det muligheden, hvis man selv har lidt penge at gøre godt med til formålet.

Dette skal ses i sammenhæng med, at samtidig med at man etablerer Videnscenter for Scenekunst, ophører den hidtidige tipsbevilling til såvel “Danske Koncert- og Kulturhuse, til internationale gæstespil” og den landsdækkende scenekunstportal (scenen.dk).

Prognoserne, for at visionen om større internationalt samarbejde kan lykkes inden 2020, ser ikke lyse ud.

Samarbejde på tværs

Visionen er, at scenekunstens aktører om 10 år skal være langt bedre til at samarbejde på kryds og tværs af alskens eksisterende organisatoriske og geografiske skel. Der er i forvejen, såvel hos de store institutionsteatre, som hos Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst, gode bestræbelser på at skabe sådanne tværgående samarbejder.

I et vist omfang begrænses sådanne samarbejder af de eksisterende strukturelle bindinger i form af forskellige ordninger, tilskudssystemer og planlægningspraksis. Videnscenter for Scenekunst får til opgave at vurdere de eksisterende ordninger og støtteprincipper og eventuelt komme med indspark til de politiske beslutningstagere om behov for ændringer.

Der er ikke besluttet nogen evaluering eller egentlig opfølgning til visionspapiret.