Søndag Aften

    Kulturpolitik - med andre ord

    • Arkitektur og design
    • Biblioteker
    • Film
    • Kunst og museer
    • Litteratur
    • Medier og internet
    • Musik
    • Politik
      • EU
      • Finanslov
      • Kommunerne
    • Teater og dans
      • Seneste

        Helt aktuelt

      • Den forskønnede finanslov

        september 4, 2023

      • Mere til København

        september 4, 2023

    Aktuelt · Litteratur

    Forfatterskolen: fra afvisning til selve magten

    • juni 7, 2015
    Share
    Print Friendly, PDF & Email

    Først afvist, så uden betydning og idag dominerende. Forfatterskolen har nået en imponerende udvikling på godt 25 år.

    CulturCommentar:

    Hvert eller hvert andet år opstår en sand fejde i dele af de danske litterære miljøer. I 2015 har litteraten Mette Høeg sat dagsordenen gennem et heftigt omdiskuteret indlæg i Weekendavisen. Som tidligere, når forfattere og litterære syn har mødtes i den offentlige sfære, er det ikke kønt at følge.

    Når hovedpåstanden er, at der er for mange selv-følelses-historier fra kvindelige forfattere, og dette eksemplificeres gennem udsagn som “hovedpinen og trætheden indfinder sig allerede efter tre siders læsning”, bliver man oprigtigt i tvivl om artikelforfatterens tilgang er analytisk eller blot baseret på egen følelsesoplevelse af dele af hendes egen tilværelse som litterat.

    Omvendt må man naturligvis anerkende, at netop denne “følelse” hos en litterat er fuldt ud relevant for en offentlig debat. Hvis forfattere må pille i egen navle, må litteraturstuderende naturligvis også.

    Forfatterskolen kendt skyldig

    Med Mette Høegs påstand om at Forfatterskolen er “dansk samtidslitteraturs mest og uforholdsmæssigt indflydelsesrige institution”, trækkes Forfatterskolens virksomhed afgørende ind i debatten.

    Ydermere skriver hun om Forfatterskolen,

    • at der ansøges fra og optages langt flere kvinder end mænd,
    • at den dominerende kvindelige diskurs “forekommer komisk overfladisk og selvoptaget, når den formuleres direkte ind i den indforståede og kælne omgangstone, der præger det litterære miljø omkring Forfatterskolen”,
    • at de flittige og stræbsomme piger lærer et særligt sprog på Forfatterskolen.

    Forfatterskolen har således et særligt magtfuldt ansvar for nutidens litteratur. Det må siges at være noget af en bedrift af en institution med mindre end 30 års virke.

    Altid til debat

    Siden Forfatterskolens start i 1987 har skolen været inddraget i talrige litterære debatter. I begyndelsen blev der stillet afgørende spørgsmål ved, om der overhovedet var behov for en forfatterskole. Den daværende litterære direktør for Gyldendal, Klaus Rifbjerg, mente, at “livets skole er bedre end et mere akademisk miljø” (uagtet at han selv havde læst litteratur i 5 år!). Også den nuværende litterære direktør for Gyldendal, Johannes Riis, mente senere, at skolen var for langt fra virkelighedens verden.

    Forfatteren Kirsten Thorup opsummerer positionerne således i Forfatterskolens 25 års-jubilæumsskrift i 2012:

    Jeg tror skoleskrækken opstod – og skrækken findes stadigvæk, ganske vist i et mindre omfang – ud fra en romantisk opfattelse af, at forfattere er naturbørn der let fordærves, ikke bare af viden og indsigt, men også af kontakten med virkeligheden. Det var efter min mening et alt for begrænset og forældet kunstner- og kunstsyn, som endnu dengang var temmelig udbredt. Derfra er der ikke langt til antagelsen om en ensartet “forfatterskolelitteratur”. Den fordom har Forfatterskolen for længst dementeret i sin praksis og udvikling gennem årene.

    I 1999 bragte Weekendavisen en opgørelse, som viste, at de 25 elever fra de seneste 4 årgange fra Forfatterskolen ikke havde fået udgivet en eneste bog. Forfatterskolen forsvarede sig med, at det var for tidligt at vurdere, gennembruddene skulle nok komme, osv.

    Siden 2004 har Forfatterskolen været på Finansloven.

    Det må siges at være en ganske imponerende udvikling. Fra at litteraturmagtens centrum, forlaget Gyldendal, var afvisende, over at ingen blev publicerede, til at Mette Høeg i dag mener, at Forfatterskolen er “dansk samtidslitteraturs mest og uforholdsmæssigt indflydelsesrige institution”.

    Stifteren af Forfatterskolen, Poul Borum, kunne givetvis være i tvivl, om skolen ville overleve hans død i 1996. Man må formode, at Borum danser pogo i sin grav ved tanken om, at skolen i dag af nogle anses som dominerende.

    Uddannelse som hæmsko

    Selv om man stadig kan møde påstande om, at forfattere bliver bedre af ikke at uddanne sig, er dette efterhånden sjældent udtalt. Blandt de mange kunstarter, er det tilsyneladende kun for litteraturens vedkommende, man kan have den tanke, at der intet håndværksmæssigt er at lære.

    Mette Høegs påstand om, at Forfatterskolen er den mest indflydelsesrige institution, må jo også ses som en slags anerkendelse af, at uddannelsen har en funktion. Man får jo ikke magt, hvis ikke andre også mener, man i en eller anden grad gør sig fortjent til den.

    Hvis Forfatterskolens tidligere elever er blevet dominerende, må de markedsbaserede institutioner, forlagene, jo også se, at der er et marked for den litteratur, der kommer ud af skolen.  Forlagene er jo ikke blåøjede.

    Et særligt litterært miljø

    Man må derimod formode, at Mette Høeg har ret i, at Forfatterskolen udgør et særligt litterært miljø. Dette gælder for så vidt for alle kreative uddannelser. Autodidakte kan nemt få en oplevelse af at være udenfor. Der findes velkendte institutionelle redskaber til at skabe samvirke med andre miljøer: praktik, gæsteundervisere, sommerskoler, internships, partnerskaber med andre uddannelser er blandt redskaberne.

    I hvilket omfang, netop Forfatterskolen er for intern i sin praksis, er en given opgave for skolens bestyrelse at vurdere løbende.

    Skolens bestyrelse repræsenterer primært en række aftagerorganisationer, fx forlag og ministerium. Man må derfor formode, at denne er opmærksom på mulige faresignaler. Mette Høeg-artiklen vil være en naturlig anledning for bestyrelsen til at diskutere – ikke den påståede skæve kønsfordeling, for den er effektivt afvist – men om skolens miljø fx er for snævert. Man må dog gå ud fra, at bestyrelsen i højere grad evaluerer ud fra mere systematiske og analyserende gennemgange, fx såvel den tidlige analyse “Det litterære væksthus” af Dorte Øberg og Anne Toft (en gennemgang for perioden 1987-1996) og den nyere analyse “Det åbne redskabsskur” af Tobias Skiveren og Martin Gregersen (en gennemgang af perioden 2000-2011).

    Dorte Øberg og Anne Toft konkluderede:

    Vores holdning til debatten om Forfatterskolens “ensretning” af sine elever er, at de enkelte værker er meget forskellige og udtryk for individuelle, kunstneriske talenter, men at dén litteraturholdning og dannelse, der ligger bag måden, der er skrevet på, er præget af Forfatterskolen.

    På baggrund af en gennemgang af 44 debutværker konkluderede Tobias Skiveren og Martin Gregersen:

    Uanset hvad så er kritikken om ensretning simpelthen ikke holdbar i dag, og et videnshul præger således helt åbenlyst samtalen om Forfatterskolen og ikke mindst dens litterære frembringelser…Skåret ind til benet må man sige, at arbejdet peger i retningen af en litterær mangfoldighed i forfatterskolelitteraturen snarere end en ensartethed, idet man her finder vidt forskellige formsprog og stilarter.

    Kom bare an!

    Man kunne også hævde, at enhver kunstnerisk uddannelse har til opgave dels at viderebringe fagets traditioner til eleverne, dels at give plads til, at eleverne ud  fra skolens praksis kan vise sin generations syn og virkemidler påvirket af det liv, man lever og de inspirationskilder, man søger.

    Hvis man mener, at for stor del af skolens tidligere elever udtrykker sig i et særligt formsprog og om bestemte temaer, skyldes det måske den særlige kraft, en generation vil udtrykke sig med. At sammenligne med “de unge vilde” fra kunstakademiet i 1980’erne.  Svært at forstå for den etablerede samtid, dengang svært at tro, at såvel marked som kunstens smagsdommere ville anerkende.

    Enhver kunstnerisk bevægelse har det med at føre til modbevægelser.

    I den offentlige debat bliver det gjort til et spørgsmål, om Forfatterskolen fremmer en litterær form, hvori der er for meget fokus på form og for lidt på fx plots (som om dette ikke også er netop et spørgsmål om form!) samt Mette Høegs påstand om, at det kvindelige lilleputunivers fylder uforholdsmæssigt meget. Forfatterskolens elever skriver således ikke tilstrækkeligt om store samfundsspørgsmål, lyder det.

    Jamen så må modbevægelsen da gerne komme. Fra elever på skolen. Fra lærere. Fra forlag. Eller fra andre kræfter, som vælger at lave en forfatter-plotskole i fx Horsens.

    Tom Ahlberg
    Ansv. redaktør

     

     

    • Tilbage Trykte medier taber fortsat
    • Næste Viden som vision

      Læs også:

    • Et mylder af streamingtjenester med lydbøger juni 8, 2020
    • Kunstneriske uddannelser fortsætter maj 7, 2018
    • Kunstneruddannelser: hvad var spørgsmålet? november 6, 2017
    • CulturCitat: bibliotekspenge september 5, 2016
    • AAA
    • NYHEDSBREV

      Vil du have det månedlige nyhedsbrev?

      • Tidligere udgaver
    • Artikler der fortjener flere læsere

      • Facebooksommeren 2023: medieaftale og finanslov
      • Livemusikken er tilbage
      • Mona Lisa: Hvordan ser resten ud?
      • Efterladt russisk graffiti
      • Publikum er tilbage - bare ikke hos museerne
    • Mest læste

      • Gratis tirsdag til museer for pensionister
      • Prisen for at sidde i Statens Kunstfond
      • ChatGPT's Kulturpolitiske redegørelse 2023
      • Søndag Aftens valgprogram
      • De mange Kulturpolitiske redegørelser
    • Arkiv

      • september 2023
      • juni 2023
      • maj 2023
      • april 2023
      • marts 2023
      • februar 2023
      • januar 2023
      • december 2022
      • november 2022
      • oktober 2022
      • september 2022
      • juni 2022
      • maj 2022
      • april 2022
      • marts 2022
      • februar 2022
      • januar 2022
      • december 2021
      • november 2021
      • oktober 2021
      • september 2021
      • august 2021
      • juni 2021
      • maj 2021
      • april 2021
      • marts 2021
      • februar 2021
      • januar 2021
      • december 2020
      • november 2020
      • oktober 2020
      • september 2020
      • august 2020
      • juni 2020
      • maj 2020
      • april 2020
      • marts 2020
      • februar 2020
      • januar 2020
      • december 2019
      • november 2019
      • oktober 2019
      • september 2019
      • august 2019
      • juni 2019
      • maj 2019
      • april 2019
      • marts 2019
      • februar 2019
      • januar 2019
      • december 2018
      • november 2018
      • oktober 2018
      • september 2018
      • august 2018
      • juni 2018
      • maj 2018
      • april 2018
      • marts 2018
      • februar 2018
      • januar 2018
      • december 2017
      • november 2017
      • oktober 2017
      • september 2017
      • august 2017
      • juni 2017
      • maj 2017
      • april 2017
      • marts 2017
      • februar 2017
      • januar 2017
      • december 2016
      • november 2016
      • oktober 2016
      • september 2016
      • august 2016
      • juni 2016
      • maj 2016
      • april 2016
      • marts 2016
      • februar 2016
      • januar 2016
      • december 2015
      • november 2015
      • oktober 2015
      • september 2015
      • juli 2015
      • juni 2015
      • maj 2015
      • april 2015
      • marts 2015
      • februar 2015
      • januar 2015
      • december 2014
      • november 2014
      • oktober 2014
      • september 2014
      • august 2014
      • juni 2014
      • maj 2014
      • april 2014
      • marts 2014
      • februar 2014
      • januar 2014
      • december 2013
      • november 2013
      • oktober 2013
      • september 2013
    • Tags

      Alternativet biblioteker biografer Birgitte Bergman censur Charlotte Broman Mølbæk Copenhagen Phil corona Dansk Folkeparti Det Kongelige Teater DR ebøger Enhedslisten ereolen.dk EU Facebook film Finanslov kommuner Konservative kulturarv Kulturministeriet København licens medieaftale Mette Bock Mogens Jensen Morten Marinus Museer Musik musikskoler Nationalmuseet Norge public service Radio24syv scenekunst SF Socialdemokratiet Statens Kunstfond streaming Sverige Søren Søndergaard TV2 Venstre Zenia Stampe
    • Støttet af Statens Kunstfonds Tidsskriftstøtteudvalg
    • Home
    • Aktuelt
    • Forfatterskolen: fra afvisning til selve magten
        • Arkitektur og design
        • Biblioteker
        • Film
        • Kunst og museer
        • Litteratur
        • Medier og internet
        • Musik
        • Politik
        • Teater og dans
        • Kontakt
        • Nyhedsbrev
        • Om Søndag Aften
        • Privatlivspolitik

        © 1997-2021 Søndag Aften. All rights reserved.