Københavnsk biblioteks-nysprog

Mellem kultur og kommers. Københavnske biblioteker satser kommercielt – men overser såvel borgeres som medarbejderes ressourcer.

CulturCommentar:
Fremtiden er digital. Denne konstatering er udgangspunktet for den københavnske biblioteksplan, Styrk borgerne (Læs: Københavns biblioteksplan). Snart sagt alle andre medievirksomheder arbejder ud fra samme erkendelse af, at fremtidens forbrugere bliver digitale. Og alle medievirksomheder har diskussioner om, hvornår man skal afskrive det analoge og satse fuldt og helt på det digitale.

Nu tager Københavns Biblioteker skridtet fuldt ud og satser helt digitalt. Symbolikken i at kassere hver tredje bog er ikke til at tage fejl af (Læs: 450.000 bøger kasseres). Det ubesvarede spørgsmål er, om borgerne er med i denne forandring. De som er tættest på borgerne, medarbejderne, er skeptiske (Læs: Med- eller modarbejdere?). Ikke ved det digitale, men ved tempoet i skiftet.

Biblioteksledelsen udtrykker det selv således: “De kommende års udfordring består i at gennemføre en omlægning af biblioteksbetjeningen i det fysiske rum, så de meget fine besøgs- og tilfredshedstal bevares eller endda øges yderligere samtidig med, at der frigøres ressourcer til nye  aktiviteter.”

Ja, det kan være svært at bevare 96% tilfredshed, når hele 90% mener, at den personlige betjening er væsentlig. Især kan det virke sårbart at rulle en så omfattende ændring ud på samtlige biblioteker samtidigt i stedet for at afprøve løsninger lokalt først.

Prioriteringen

Prioriteringen af materialeudvælgelsen begrundes således: “Det betyder, at alsidigheden i samlingen skal prioriteres på baggrund af kvalitet, aktualitet og økonomi, hvilket skal give bedre mulighed for at skabe økonomisk råderum til digitale indsatser.” Og videre: “den grå masse af hengemte og glemte titler, kommer til at holde for”.

Det giver ikke indtryk af den store formidlingsglæde, når en biblioteksledelse omtaler bøger som en “grå masse af hengemte titler”, men det er i det mindste prisværdigt ærligt.

Det er derimod problematisk, at man i udvælgelsen sidestiller kriterierne kvalitet og aktualitet med økonomi. Bibliotekslovens formål angiver ikke økonomi som et egentligt kriterium. I §2 lyder det: “Folkebibliotekernes formål opfyldes gennem kvalitet, alsidighed og aktualitet ved udvælgelse af det materiale, der stilles til rådighed.”

Naturligvis skal enhver forvaltning varetage sine opgaver ud fra økonomiske overvejelser. Men fremhævelsen af økonomi som et prioriteringshensyn på lige fod med kvalitet og aktualitet kan virke som en underminering af lovens formål. Og under alle omstændigheder som en præcisering af, hvad der forekommer væsentligt for den københavnske biblioteksledelse.

Målrettet betjening

Alle vil kunne enes om formålet med den målrettede betjening, nemlig at nå mere læsefremmede brugere. Bibliotekerne skal ikke halse efter de veluddannede borgeres krav og ønsker.

Det er fint, hvis flere borgere kan blive selvhjulpne. Men det er forståeligt, hvis medarbejdere stejler, når de får besked om at differentiere blandt borgerne.

“De brugere, der har de fornødne kompetencer, kan enten anvende selvbetjening eller henvises til digital betjening. De frigjorte ressourcer fra meget tidskrævende individuelle vejledningsopgaver skal anvendes til opsøgende og målrettede indsatser, betjening af svage brugere, samt bidrage til den effektivisering, som betaler for investeringerne i serviceomlægningen.”

Der foreligger ikke nogen nærmere vejledning for, hvordan personalet skal skelne mellem de brugere, der har kompetencer, og de som ikke har. Det har mundtligt været udtalt, at differentieringen kan ske på baggrund af socialgrupper.

Det må dog vurderes at være tvivlsomt, om bibliotekerne så følger Bibliotekslovens §5: “Folkebibliotekerne står til rådighed for enhver for benyttelse på stedet og for udlån af materialer.” Når der i loven står “til rådighed for enhver for benyttelse på stedet” er det næppe i overensstemmelse med lovens ånd, at sortere bestemte aldersgrupper, veluddannede eller andre fra ved biblioteksskrankerne.

Biblioteks-nysprog

Den radikale omstilling, de københavnske biblioteker begiver sig ud i, er vanskelig. Og der er klare dilemmaer i, hvordan man formidler materialerne til forskellige brugergrupper.

Men alle officielle papirer fra kommunen underdriver vanskelighederne og omtaler de kommende ændringer rosenrødt.

Biblioteksstrategien har fået titlen “Styrk borgerne”. Dette skal naturligvis læses som det biblioteks-nysprog, det er. For modsætningen eksisterer ikke, ingen ville argumentere for “Svæk borgerne”. Titlen imødekommer et ønske om at fremhæve bibliotekernes demokratiske rolle.
Realiteten er dog, at det netop ikke er alle borgere, der skal styrkes, derimod skal man gennem målrettet betjening give nogle borgere bedre betjening end hidtil – og andre dårligere betjening.

Fx er borgerne jo på ingen måde blevet hørt, om man synes, man styrkes gennem planen “Styrk borgerne”.

Det er i øvrigt værd at bemærke, at det der engang var “lånere”, som siden er blevet “brugere”, nu er blevet “borgere” i bibliotekssproget. En tydelig markering af, at man ønsker at blive betragtet som en nødvendig forudsætning for selve demokratiet. Måske blot et spørgsmål om tid før folkebiblioteker bliver til borgerbiblioteker?

Bibliotekerne etablerer et nyt såkaldt “Kontaktcenter”, som skal give borgerne hurtig og god hjælp gennem telefonen. I Kultur- og Fritidsforvaltningens budgetoversigt (maj 2015) indgår udgifter til et “callcenter”. Men i den interne kommunikationsplan fra marts 2015 står om de overordnede budskaber i forhold til bibliotekernes ledernetværk, at “der er ikke tale om et ‘callcenter'”. Den guide, Telia har udarbejdet om Kontaktcenter Biblioteker, kaldes “Telia CallGuide løsning”.

Biblioteksledelsen er åbenlyst nervøs for at blive set som en kommerciel virksomhed, selv om man udadtil formulerer sig ud fra netop kommercielle forudsætninger. Man kommunikerer ikke som en organisation, hvor brugerne, endsige medarbejderne, er en ressource.

Tom Ahlberg
Ansv. redaktør