Søndag Aften

    Kulturpolitik - med andre ord

    • Arkitektur og design
    • Biblioteker
    • Film
    • Kunst og museer
    • Litteratur
    • Medier og internet
    • Musik
    • Politik
      • EU
      • Finanslov
      • Kommunerne
    • Teater og dans
      • Seneste

        Helt aktuelt

      • Medieaftale til 2025

        juni 7, 2022

      • 20 års medieaftaler

        juni 7, 2022

    Aktuelt · Biblioteker

    Københavnsk biblioteks-nysprog

    • september 6, 2015
    Share
    Print Friendly, PDF & Email

    Mellem kultur og kommers. Københavnske biblioteker satser kommercielt – men overser såvel borgeres som medarbejderes ressourcer.


    CulturCommentar:
    Fremtiden er digital. Denne konstatering er udgangspunktet for den københavnske biblioteksplan, Styrk borgerne (Læs: Københavns biblioteksplan). Snart sagt alle andre medievirksomheder arbejder ud fra samme erkendelse af, at fremtidens forbrugere bliver digitale. Og alle medievirksomheder har diskussioner om, hvornår man skal afskrive det analoge og satse fuldt og helt på det digitale.

    Nu tager Københavns Biblioteker skridtet fuldt ud og satser helt digitalt. Symbolikken i at kassere hver tredje bog er ikke til at tage fejl af (Læs: 450.000 bøger kasseres). Det ubesvarede spørgsmål er, om borgerne er med i denne forandring. De som er tættest på borgerne, medarbejderne, er skeptiske (Læs: Med- eller modarbejdere?). Ikke ved det digitale, men ved tempoet i skiftet.

    Biblioteksledelsen udtrykker det selv således: “De kommende års udfordring består i at gennemføre en omlægning af biblioteksbetjeningen i det fysiske rum, så de meget fine besøgs- og tilfredshedstal bevares eller endda øges yderligere samtidig med, at der frigøres ressourcer til nye  aktiviteter.”

    Ja, det kan være svært at bevare 96% tilfredshed, når hele 90% mener, at den personlige betjening er væsentlig. Især kan det virke sårbart at rulle en så omfattende ændring ud på samtlige biblioteker samtidigt i stedet for at afprøve løsninger lokalt først.

    Prioriteringen

    Prioriteringen af materialeudvælgelsen begrundes således: “Det betyder, at alsidigheden i samlingen skal prioriteres på baggrund af kvalitet, aktualitet og økonomi, hvilket skal give bedre mulighed for at skabe økonomisk råderum til digitale indsatser.” Og videre: “den grå masse af hengemte og glemte titler, kommer til at holde for”.

    Det giver ikke indtryk af den store formidlingsglæde, når en biblioteksledelse omtaler bøger som en “grå masse af hengemte titler”, men det er i det mindste prisværdigt ærligt.

    Det er derimod problematisk, at man i udvælgelsen sidestiller kriterierne kvalitet og aktualitet med økonomi. Bibliotekslovens formål angiver ikke økonomi som et egentligt kriterium. I §2 lyder det: “Folkebibliotekernes formål opfyldes gennem kvalitet, alsidighed og aktualitet ved udvælgelse af det materiale, der stilles til rådighed.”

    Det giver ikke indtryk af den store formidlingsglæde, når en biblioteksledelse omtaler bøger som en “grå masse af hengemte titler”, men det er i det mindste prisværdigt ærligt.

    Naturligvis skal enhver forvaltning varetage sine opgaver ud fra økonomiske overvejelser. Men fremhævelsen af økonomi som et prioriteringshensyn på lige fod med kvalitet og aktualitet kan virke som en underminering af lovens formål. Og under alle omstændigheder som en præcisering af, hvad der forekommer væsentligt for den københavnske biblioteksledelse.

    Målrettet betjening

    Alle vil kunne enes om formålet med den målrettede betjening, nemlig at nå mere læsefremmede brugere. Bibliotekerne skal ikke halse efter de veluddannede borgeres krav og ønsker.

    Det er fint, hvis flere borgere kan blive selvhjulpne. Men det er forståeligt, hvis medarbejdere stejler, når de får besked om at differentiere blandt borgerne.

    “De brugere, der har de fornødne kompetencer, kan enten anvende selvbetjening eller henvises til digital betjening. De frigjorte ressourcer fra meget tidskrævende individuelle vejledningsopgaver skal anvendes til opsøgende og målrettede indsatser, betjening af svage brugere, samt bidrage til den effektivisering, som betaler for investeringerne i serviceomlægningen.”

    Der foreligger ikke nogen nærmere vejledning for, hvordan personalet skal skelne mellem de brugere, der har kompetencer, og de som ikke har. Det har mundtligt været udtalt, at differentieringen kan ske på baggrund af socialgrupper.

    Det må dog vurderes at være tvivlsomt, om bibliotekerne så følger Bibliotekslovens §5: “Folkebibliotekerne står til rådighed for enhver for benyttelse på stedet og for udlån af materialer.” Når der i loven står “til rådighed for enhver for benyttelse på stedet” er det næppe i overensstemmelse med lovens ånd, at sortere bestemte aldersgrupper, veluddannede eller andre fra ved biblioteksskrankerne.

    Biblioteks-nysprog

    Den radikale omstilling, de københavnske biblioteker begiver sig ud i, er vanskelig. Og der er klare dilemmaer i, hvordan man formidler materialerne til forskellige brugergrupper.

    Men alle officielle papirer fra kommunen underdriver vanskelighederne og omtaler de kommende ændringer rosenrødt.

    Biblioteksstrategien har fået titlen “Styrk borgerne”. Dette skal naturligvis læses som det biblioteks-nysprog, det er. For modsætningen eksisterer ikke, ingen ville argumentere for “Svæk borgerne”. Titlen imødekommer et ønske om at fremhæve bibliotekernes demokratiske rolle.
    Realiteten er dog, at det netop ikke er alle borgere, der skal styrkes, derimod skal man gennem målrettet betjening give nogle borgere bedre betjening end hidtil – og andre dårligere betjening.

    Fx er borgerne jo på ingen måde blevet hørt, om man synes, man styrkes gennem planen “Styrk borgerne”.

    Det er i øvrigt værd at bemærke, at det der engang var “lånere”, som siden er blevet “brugere”, nu er blevet “borgere” i bibliotekssproget. En tydelig markering af, at man ønsker at blive betragtet som en nødvendig forudsætning for selve demokratiet. Måske blot et spørgsmål om tid før folkebiblioteker bliver til borgerbiblioteker?

    Bibliotekerne etablerer et nyt såkaldt “Kontaktcenter”, som skal give borgerne hurtig og god hjælp gennem telefonen. I Kultur- og Fritidsforvaltningens budgetoversigt (maj 2015) indgår udgifter til et “callcenter”. Men i den interne kommunikationsplan fra marts 2015 står om de overordnede budskaber i forhold til bibliotekernes ledernetværk, at “der er ikke tale om et ‘callcenter'”. Den guide, Telia har udarbejdet om Kontaktcenter Biblioteker, kaldes “Telia CallGuide løsning”.

    Biblioteksledelsen er åbenlyst nervøs for at blive set som en kommerciel virksomhed, selv om man udadtil formulerer sig ud fra netop kommercielle forudsætninger. Man kommunikerer ikke som en organisation, hvor brugerne, endsige medarbejderne, er en ressource.

    Tom Ahlberg
    Ansv. redaktør

    • Tilbage Spillet om DR
    • Næste Med- eller modarbejdere?

      Læs også:

    • Københavns biblioteker mister lånere juni 6, 2016
    • Hurtig reaktion fra bibliotek juni 6, 2016
    • 450.000 bøger kasseres september 6, 2015
    • Københavns biblioteksplan september 6, 2015
    • AAA
    • NYHEDSBREV

      Vil du have det månedlige nyhedsbrev?

      • Tidligere udgaver
    • Artikler der fortjener flere læsere

      • Zelensky talte ved Biennalen i Venedig
      • Norman Foster vil genopbygge Kharkiv
      • Medieaftalen: Mindre til medier, mere til politik
      • Idræt: mere til stadions, mindre til børn og unge
      • Facebook i november: finanslov, mediepolitik og woke
    • Mest læste

      • Færrest biblioteksbøger i København
      • Bibliotekerne: øgede materialeudgifter
      • Bibliotekerne: Teenagere som superlånere
      • Yderligere fald i biblioteksudlån
      • Prisparadokset på museerne
    • Arkiv

      • juni 2022
      • maj 2022
      • april 2022
      • marts 2022
      • februar 2022
      • januar 2022
      • december 2021
      • november 2021
      • oktober 2021
      • september 2021
      • august 2021
      • juni 2021
      • maj 2021
      • april 2021
      • marts 2021
      • februar 2021
      • januar 2021
      • december 2020
      • november 2020
      • oktober 2020
      • september 2020
      • august 2020
      • juni 2020
      • maj 2020
      • april 2020
      • marts 2020
      • februar 2020
      • januar 2020
      • december 2019
      • november 2019
      • oktober 2019
      • september 2019
      • august 2019
      • juni 2019
      • maj 2019
      • april 2019
      • marts 2019
      • februar 2019
      • januar 2019
      • december 2018
      • november 2018
      • oktober 2018
      • september 2018
      • august 2018
      • juni 2018
      • maj 2018
      • april 2018
      • marts 2018
      • februar 2018
      • januar 2018
      • december 2017
      • november 2017
      • oktober 2017
      • september 2017
      • august 2017
      • juni 2017
      • maj 2017
      • april 2017
      • marts 2017
      • februar 2017
      • januar 2017
      • december 2016
      • november 2016
      • oktober 2016
      • september 2016
      • august 2016
      • juni 2016
      • maj 2016
      • april 2016
      • marts 2016
      • februar 2016
      • januar 2016
      • december 2015
      • november 2015
      • oktober 2015
      • september 2015
      • juli 2015
      • juni 2015
      • maj 2015
      • april 2015
      • marts 2015
      • februar 2015
      • januar 2015
      • december 2014
      • november 2014
      • oktober 2014
      • september 2014
      • august 2014
      • juni 2014
      • maj 2014
      • april 2014
      • marts 2014
      • februar 2014
      • januar 2014
      • december 2013
      • november 2013
      • oktober 2013
      • september 2013
    • Tags

      Alternativet biblioteker biografer Birgitte Bergman Copenhagen Phil corona Dansk Folkeparti Det Kongelige Teater DR e-bøger ebøger Enhedslisten ereolen.dk EU Facebook film Finanslov Joy Mogensen kommuner Konservative kulturarv Kulturministeriet København licens medieaftale Mette Bock Mogens Jensen Morten Marinus Museer Musik musikskoler Nationalmuseet Norge public service Radio24syv scenekunst SF Socialdemokratiet Statens Kunstfond streaming Sverige Søren Søndergaard TV2 Venstre Zenia Stampe
    • Støttet af Statens Kunstfonds Tidsskriftstøtteudvalg
    • Home
    • Aktuelt
    • Københavnsk biblioteks-nysprog
        • Arkitektur og design
        • Biblioteker
        • Film
        • Kunst og museer
        • Litteratur
        • Medier og internet
        • Musik
        • Politik
        • Teater og dans
        • Kontakt
        • Nyhedsbrev
        • Om Søndag Aften
        • Privatlivspolitik

        © 1997-2021 Søndag Aften. All rights reserved.