Nordisk licensdebat

Skattefinansiering af public service vinder frem. Norge følger den finske Yleskat.

Den fremtidige finansieringsmodel for public service i Norge skal besluttes i løbet af 2016. Inden 1. juli skal en ekspertgruppe fremlægge sin anbefaling, men allerede nu har et stort flertal i det norske Storting tilkendegivet ganske klare synspunkter.

I februar indgik samtlige partier i Norge, undtagen Fremskrittspartiet, en aftale, hvori man konkluderer:

• at regeringen skal sikre, at ekspertgruppens arbejde med alternative finansieringsmodeller også skal indholde en model efter finsk model (skattefinansieret, se nedenfor)
• at regeringen skal fremlægge sit forslag – på baggrund af ekspertudvalgets anbefalinger – inden udgangen af 2016

Aftalen er altså politisk set meget bred, men har det regeringspolitiske delikate element, at regeringspartiet Fremskrittspartiet ikke medvirker. Derimod medvirker regeringspartneren Høyre, og aftalen bakkes da også positivt op af Høyres kulturminister Linda Hofstad Helleland.

De norske partier tager således et kraftigt skridt i retning af skattefinansiering af licens. Samtidig tilkendegiver man dog også, at de nuværende licensaftaler skal ændres fra at være etårige til fireårige (som vi kender det i Danmark).

Rammer for NRK

Ligesom i Danmark er der i Norge en heftig debat om NRK’s stærke position, hvor det hævdes, at NRK er blevet så dominerende på det norske mediemarked, at man går det kommercielle marked i bedene. Den brede politiske aftale pointerer, at NRK historisk set i dag er mindre, ikke mere, dominerende på det norske mediemarked. “Det ville være en stor feilslutning å laste et sterkt NRK for den vanseklige situasjon særlig papiraviserne er i,” skriver man direkte. Og konkluderer, at NRK’s nyhedstjenester på internet, nrk.no, ikke skal begrænses.

Yleskatten

I Finland overgik man i 2013 fra en licensfinansieret model til en skattefinansieret model for finansiering af public service-virksomheden YLE, den såkaldte Yleskat.

Alle bosiddende i Finland, som er fyldt 18 år, skal betale Yleskat. Skatten udgør 0,68% af bruttoindtægten, dog maksimalt 143 Euro (ca. 1.066 dkr.). Hvis en borger har indtægter, som vil give en Yleskat på under 70 Euro (522 dkr), bortfalder Yleskatten helt. Dermed har man sikret, at lavindtægtsgrupper ikke skal betale Yleskat. De konkrete beregninger afhænger af indtægtstyper, men som tommelfingerregel, kan man sige, at borgere med indtægter under 10.500 Euro (ca. 79.000 dkr.) ikke skal betale Yleskat.

Yleskatten indgår såvel på skattevæsenets forskudsopgørelse, som på de endelige opgørelser.

Den tidligere licensmodel indebar, at alle husstande betalte 253 Euro (ca. 1.880 dkr.) i 2012.

Yleskatten har således omfordelt udgifterne, så det er blevet en besparelse for lavindtægtsgrupper og for enlige. Par betaler mere. Og tidligere sortseere betaler naturligvis også mere.

Frem og tilbage i Sverige

I Sverige afgav Public service-kommittén en rapport i 2012, hvori man foreslog at etablere en skattefinansieret model. Principperne i den svenske model lå tæt op ad den samtidigt etablerede model i Finland, Yleskatten.

Aldersgrænsen var også 18 år. Skatteprocenten skulle være 1 %, dog med et maksimumbeløb som i Finland. Skattevæsenet skulle opkræve pengene som en del af skatteinddrivningen, og beløbet skulle fremgå af skatteopgørelsen.

Der var umiddelbart tilslutning til modellen, alligevel fik den svenske regering kolde fødder. Den svenske debat er nu sat på standby. Man forventer, at diskussionen vil blive genoptaget forud for den næste politiske aftaleperiode, som vil gælde fra 2020.

Næste mediepoltiske aftale

I Danmark udarbejdede en arbejdsgruppe under Kulturministeriet i 2014 en rapport om mulige finansieringsmodeller (se Søndag Aften arkiv).  Det eneste parti, som melder klart ud om en anden finansieringsmodel, er Liberal Alliance. Partiet ønsker en abonnementsbetaling.

Ligesom i Sverige er en beslutning om mulig ændring i venteposition. Næste formelle anledning bliver den mediepolitiske aftale, som skal gælde fra 2019.