Mindre udgifter til licens

Vi brokker os over licensen – men glemmer at alle andre tv-udgifter eksploderer.

Ifølge en undersøgelse, foretaget af Wilke for Jyllands-Posten i august 2015, vil 63% af befolkningen gerne fravælge dele af DR for at spare på medielicensen. Dette svarer til andre og tidligere undersøgelser, som har vist, at befolkningen gerne vil spare på licensen.

Naturligvis kan der sættes spørgsmålstegn ved grundpræmissen for disse undersøgelser. Spørg befolkningen om hvad som helst, flertallet vil gerne spare på egne udgifter.

Det ændrer dog ikke ved det forhold, at en stor del af befolkningen ser negativt på licenssystemet. Og mange har et indtryk af, at licensen bare stiger og stiger – og at DR bare vokser og vokser.

Mens vi har travlt med at kritisere licensen og DR, glemmer vi tilsyneladende, at de øvrige medieudgifter stiger langt mere.

Licensen stiger mindre end andre udgifter

Fra år 2000 til år 2015 er licensen steget med 29,9%. I samme periode steg nettoprisindekset (årsgennemsnit ifølge Danmarks Statistik) med 33,2%. Licensen er således steget mindre end den almindelige prisudvikling.

DR får samtidig mindre andel af licensen. Deres indtægter fra licensen er kun er steget med 27,4% i samme periode.

Det, der er steget i samme periode, er derimod de øvrige udgifter til TV.

TV-udgifter eksploderer

Ifølge Danmarks Statistiks årlige forbrugerundersøgelser steg husstandenes forbrug af “licens, leje af tv-udstyr, film m.v.” med præcis 100% fra år 2000 til 2014 (tal for 2015 foreligger ikke endnu).
Vores udgifter til licens er altså steget med 3,3% mindre end prisreguleringen. Vores samlede udgifter til tv er steget med 66,8% mere end den øvrige prisudvikling.

Det betyder, at vores tv-udgifter til andre tjenester end de licensfinansierede er steget med hele 374% fra 2000 til 2014.

I år 2000 stod licensen for 71% af vores tv-udgifter. I 2014 var licensens andel af vores tv-udgifter reduceret til 45,7%.

Løbende priser. Kilde Danmarks Statistik. Licensudgifter: Kilde Mediepolitiske aftaler.
Se i øvrigt note nederst.

Søndagsavisen har foretaget en gennemgang af tv-pakkernes prisstigninger fra 2015 til 2016. På baggrund af denne, kan man konstatere, at tv-pakkerne i gennemsnit er steget med 5,5% fra 2015 til 2016. Til sammenligning er licensen steget med 0,7% fra 2015 til 2016. Licensens andel af vores tv-udgifter vil altså fortsætte med at falde.

I ovenstående anføres DR’s indtægter fra licens ud fra de samlede beløb. En del af DR’s licensindtægter går til fx radio og ensemblerne. DR’s andel af licensindtægter i forhold til forbrugernes samlede udgifter til tv er derfor lavere end det angivne. Da DR’s regnskabspraksis ikke giver mulighed for at sammenligne udgiftsposter over tid, er det ikke muligt at sondre mellem udgifter til tv og andre udgifter. 

Der er metodemæssige forskelle i opgørelser af medieudgifter. Danmarks Statistiks opgørelse over husstandenes forbrug af “licens, leje af tv-udstyr, film m.v.” er baseret på detaljerede stikprøver af husstandenes forbrug. Stikprøverne har naturligvis en vis usikkerhed. Ifølge Danmarks Statistik er usikkerheden for landet som helhed i 2014 ca. 1,3 på denne forbrugstype.

De anførte beløb for licens er de konkrete årlige licensbeløb, som husstande bør betale. Da ikke alle husstande betaler licens, ligesom der er mulighed for nedsat licens for nogle pensionistgrupper, er den gennemsnitlige udgift til licens  selvsagt lavere.  Det samlede licensprovenu var i 2014 budgetteret til 4.437 mio. kr., og antallet af husstande var ifølge Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse (også 2014) 2.643.500. Det medfører, at husstandenes gennemsnitlige licensudgifter var 1.678 kr. svarende til 69% af den fastsatte licens. Når der ovenfor hævdes, at befolkningens udgifter til licens udgør 45,7% af befolkningens samlede udgifter til tv, er dette reelt væsentligt lavere (31,5%). Det samlede licensprovenu er ikke offentligt tilgængeligt som tidsserie.