Netflix vs. DR

Du betaler gerne 1.000 kr. om året for Netflix, men brokker dig over at betale 2.000 kr. for DR.

Følger man diskussioner om fremtidens tv, får man hurtigt et indtryk af, at de nye streamingtjenester er ved at overtage markedet fra det gammeldags flow-tv. Ifølge DR’s publikation Medieudviklingen 2015 er 59% af danskerne fortsat flow-tv-seere, 34% kombinerer flow-tv med streamingtjenester og 6% ser kun streamingtjenester.

Det er især den amerikanske tjeneste Netflix.dk, som har sat dagsordenen for streamingtjenester i Danmark.

Streamingtjenesterne har den absolutte fordel, at abonnenterne selv kan vælge, hvornår de vil se en given film eller serie. Desuden kan man som regel se film på forskellige apparater, fx starte en film på en tablet og derefter fortsætte på et almindeligt fjernsyn.

Typisk koster streamingabonnementerne mellem 79 og 129 kr. pr. måned – svarende til en årlig udgift på 950-1.550 kr. Priserne varierer mellem de forskellige selskaber og afhænger eksempelvis af, hvor mange apparater som kan streame film samtidig. Til sammenligning modtager DR 2.052 kr. årligt (inkl. moms) i licens fra hver betalende husstand.

2.100 titler

Netflix selv er ganske tilbageholdende med at oplyse tal og data. Ifølge hjemmesiden allflicks.dk er der marts 2016 ca. 2.100 titler på netflix.dk, deraf ca. 1.500 film, ca. 400 serier og ca. 300 dokumentarer. Der er 51 danske film på netflix.dk. 28 af disse danske film er fra årene 2008-2011. Blandt nyere danske film finder man en enkelt fra 2012 og en fra 2014.

Drama er repræsenteret med ca. 500 film, action og adventure med ca. 300 film, komedier ca. 500 film, romantiske film ca. 200. “anmelderroste film” ca. 160, sci-fi og fantasy ca. 100, gysere ca. 100 (de enkelte film kan indgå i flere genrer).

Et samlet katalog på 1.500 film virker umiddelbart imponerende – der er til mange timers underholdning.

Alligevel er udvalget ganske begrænset.

33 nye titler

Hjemmesiden Flixfilm bringer oversigter over nye film i netflix.dk. I marts 2016 er programsat 33 nye titler, heraf 9 serier og 3 dokumentarfilm.
Ud af de 19 nye film, som Netflix præsenterer i marts, har 10 tidligere været vist i danske biografer, 2 har været udgivet som DVD i Danmark og de 7 har ikke været distribueret i Danmark tidligere (og der er næppe nogen, som har savnet disse titler ud fra en begrundelse om manglende mangfoldighed i filmudbudet!).

Serier bedre end film

På netflix.dk finder man i alt 65 film fra 2015. Blandt disse 65 film er 57 vurderet af brugerne på imbd.com, hvor man kan give fra 0 til 10 stjerner. Ingen af filmene er vurderet til karakteren 8 eller derover.
Vurderingerne er fordelt sådan:

• 3,0-3,9…1
• 4,0-4,9…9
• 5,0-5,9…16
• 6,0-6,9…21
• 7,0-7,9…11

Netflix.dk er anderledes stærke, hvad angår serier. Der er hele 62 serier fra 2015, heraf er kun 31 vurderet på imdb.com. Vurderingerne er fordelt således:

• 4,0-4,9…1
• 5,0-5,9…1
• 6,0-6,9…2
• 7,0-7,9…5
• 8,0-8,9…20
• 9,0-9,9…2

Gennemsnitsvurderingen for serierne er hele 7,9. For film er gennemsnitskarakteren kun 6,1. For imdb.com som helhed (18.000 titler) er den gennemsnitlige karakter 6,4.

Serierne er åbenlyst en styrke for Netflix. Med serierne har streamingtjenesterne også kunnet byde på et nyt element: man kan se en hel serie i et træk. Det er ikke længere nødvendigt at gå og vente en uge til næste episode.

Da alle danske serier er produceret af enten DR eller TV2, kan Netflix ikke byde på en eneste dansk serie.

At hype en serie

Netflix har produceret nogle enkelte egne serie, især House of Cards har fået meget omtale i danske medier. Den omtales hyppigt i medier som “populær” (se fx DR: Anmeldere tager smugkig…).  Problemet i udsagnet “populær” er, at Netflix ikke oplyser seertal, hvorfor den mulige popularitet ikke kan dokumenteres. Serien House of Cards er hårdt markedsført overfor journalister og mediefolk, og har klart været brugt af Netflix for at opnå bredere anerkendelse.

Ifølge det amerikanske filmmagasin, Variety,  så 6,5% af Netflix’ amerikanske abonnenter den 3. sæson af House of Cards indenfor den første måned. Ud af Netflix’ 41 mio. amerikanske abonnenter svarer dette til, at House of Cards blev set af  2,7 mio. mennesker. En reelt populær amerikansk serie som NCIS har hyppigt et seertal i USA på 17 mio.

DR’s serier ses gerne af 1,5-2,0 mio. mennesker. Første afsnit af 1864 blev set af 1,8 mio. mennesker. Krøniken debuterede i 2004 med 2,2 mio. seere.

DR’s serier med en share på 25-30% af hele befolkningen er således langt mere sete og populære end House of Cards med en share på 0,8% af den amerikanske befolkning.

Hvad får man for pengene?

Abonnenterne på Netflix må selvsagt opleve, at varen er tilfredsstillende, ellers kan man bare melde sig fra.

Liberal Alliance foreslår, at DR skal finansieres gennem en tilsvarende abonnementsordning. Ud fra indholdet, må man nok sige, at DR intet har at frygte ved konkurrencen med Netflix.

Netflix koster ca. 1.000 kr. årligt. Ved licensen koster DR det dobbelte, godt 2.000 kr. DR har langt fra kun film på repertoiret. Der er radio, koncerthus, ensembler, service for døve og synshandicappede, web, sport, nyheder, samfundsprogrammer, børneprogrammer, kultur, underholdning og meget, meget mere. Men også på film, må man sige, at DR langt overgår Netflix. DR’s 6 tv-kanaler sender væsentligt flere film end Netflix. Og kvaliteten er gennemgående klart højere.

Set i lyset af abonnementsprisen for streamingtjenesterne, må man sige, at kunderne får imponerende meget for licenspengene

I biograferne har dansk film en markedsandel på omkring 30%. På Netflix er andelen af danske film beskedne 3%. Her har Netflix åbenlyst et problem.

Netflix styrkeposition med serier har DR åbenlyst vanskeligt ved at hamle op ved. Ældre serier (som fx Huset på Christianshavn) er fuldt tilgængelig som streaming. Men det er næppe gennem streaming af ældre arkivmateriale, at man konkurrerer med streamingtjenesterne. Det er et politisk krav til DR, at udenlandske film ikke er tilgængelige online, og at danskproducerede serier kun er tilgængelige online i få dage. Dette bliver et tema ved forhandlingerne om den næste mediepolitiske aftale, som skal træde i kraft i 2019.

Set i lyset af abonnementsprisen for streamingtjenesterne, må man sige, at kunderne får imponerende meget for licenspengene. Problemet med en mulig abonnementsordning for DR er ikke konkurrencen, men i hvilket omfang  konkurrencen vil påvirke programplanlægningen.