Engelsk kulturhvidbog

Kultur for alle, for hele landet, internationalt samvirke og økonomiske lettelser er overskrifterne for Englands første kulturprogram siden 1965.

For første gang siden 1965 har en engelsk kulturminister offentliggjort et såkaldt Culture White Paper med et samlet bud på fremtidig kulturpolitik.

Ifølge den konservative engelske kulturminister, Ed Vaizey, er der tre væsentlige milepæle i formuleringen af landets kulturpolitik. Den første var, da den første formand for The Arts Council, John Meynard Keynes (ja, økonomen) formulerede grundambitionen med Arts Council. Den anden var da Labours daværende kulturminister, Jennie Lee, i 1965 offentliggjorde et White Paper for kulturpolitik. Og den tredje milepæl er så Ed Vaizeys nye White Paper.

The Cultural White Paper gennemgår for så vidt den samlede kulturpolitik, men ud fra fire tematikker:

1. Alle skal have adgang til kulturens goder – uanset, hvordan deres liv starter.
2. Den kulturelle rigdom skal være til gavn for hele landet.
3. Kulturen kan styrke Englands internationale position.
4. Kulturel investering, ukuelighed (resilience) og reformer.

Som man kan læse, er perspektivet i høj grad ud fra modtagerne – publikum. Det er ikke vilkårene for kunstnere eller institutioner, der tages udgangspunkt i.

meget præcise krav til, hvordan de mange initiativer skal måles og evalueres.

Gennemgående sættes ganske konkrete mål for de enkelte felter, herunder også meget præcise krav til, hvordan de mange initiativer skal måles og evalueres.

Kultur for alle

Her er især børn og unge fra svage familier i fokus. Blandt de konkrete initiativer er et cultural citizens programme målrettet de 70 områder, hvor den kulturelle deltagelse er lavest.

Regeringen forventer, at alle museer, teatre, udstillingssteder, operahuse og andre kunstneriske organisationer, som modydelse for offentlige midler, prøver at nå alle uanset  baggrund, uddannelse og geografi. Såvel initiativer som resultater skal afrapporteres.

Dertil kommer et forventningspres til alle større kulturinstitutioner om at uddanne elever og sikre mangfoldighed og inklusion på arbejdspladserne. Alle bevilligende myndigheder skal etablere strategier for at øge mangfoldigheden. Der skal arbejdes med barrierer for at underrepræsenterede grupper bliver professionelle kunstnere og artister.

Blandt underrepræsenterede grupper nævnes etniske minoriteter, handicappede, køn og seksuelle minoriteter. Der er ligefrem en løftet pegefinger til Arts Council: hvis ikke balancen bliver bedre, vil det gå ud over fremtidige pengetildelinger.

Endelig skal uddannelsesstederne styrke bestræbelserne på at nå unge fra uddannelsesmæssigt svage hjem.

Kultur i hele landet

Initiativerne for at styrke adgangen til kultur i hele landet handler om at bruge kulturen til at skabe stærkere og sundere lokalsamfund og til at styrke den økonomiske vækst.  Der skal skabes langt flere lokale partnerskaber, hvor kulturinstitutioner indgår. Det kan blandt andet være med lokale sundhedsmyndigheder, som kan se nytten af kultur for befolkningens velbefindende.

Der etableres særlige programmer til at understøtte denne udvikling, blandt andet gennem udvælgelse af kulturledere med disse erfaringer.

Der skal gøres mere for at give kulturinstitutioner mulighed for at iværksætte initiativer i ubenyttede områder og bygninger.

Desuden vil man gennemføre en omfattende undersøgelse af mulighederne for at gøre kirker og katedraler i England mere økonomisk bæredygtige.

Endelig vil man arbejde mere systematisk med at gøre England til et af de førende lande med hensyn til offentlig adgang til digitaliserede samlinger (se Søndag Aften arkiv).

Internationalisering

Kultur kan eksporteres. Det er man selvfølgelig opmærksom på i England. Også dette område skal styrkes, naturligvis også som imageforbedring.

Desuden har man allerede igangsat initiativet Cultural Protection Fund med en bevilling på 30 mio. £ (ca. 280 mio. dkr.) til at hjælpe med renovering og genopbygning af kulturødelæggelser udenfor England, især i krigs- og konfliktområder.

Reformarbejde

Blandt de økonomiske redskaber regeringen lægger vægt på er skattelettelse for kunstinstitutionerne. I 2014 gennemførte man skattelettelser for teatre, i 2016 bliver det orkestrenes tur, og fra 2017 skal også museer og kunstudstillinger få skattelettelser.

Også momsen skal lettes. I forvejen gælder momsfritagelse for nationale museer og kunstudstillinger. Dette skal nu udvides til flere institutioner.

Regeringen vil også forbedre mulighederne for kunstinstitutioner til at modtage private penge, ligesom man vil iværksætte pilotprojekter med crowdfunding.

Gennemgående vil der blive udarbejdet strategier til at hjælpe institutionerne til en “større mangfoldighed af indtægtsmuligheder”. Dette skal naturligvis også læses som et svar på den kritik, der har været af de hårde nedskæringer, kulturområdet har været igennem.

Man vil desuden gennemføre en omfattende analyse af de engelske museer.