Tillykke til kunstnerne med den nye dagpengeløsning.
CulturCommentar:
Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har indgået en aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked.
“Fremtidens arbejdsmarked” er en omskrivning af regeringens begejstring for at flere og flere er løst tilknyttet arbejdsmarkedet, ikke fastlønnet. I aftalen omtales disse både som “atypiske” (hvilket de altså bliver mindre og mindre, de bliver jo netop “typiske”) og som selvstændige, honorarmodtagere og freelancere.
For mange kunstnere, som netop lever med en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet, er det således blevet en løftestang, at flere mennesker i dag har tilsvarende løs tilknytning til arbejdsmarkedet.
Hvor kunstnerorganisationerne gennem 30 år har kæmpet med oplevelsen af unfair bureaukratiske regelsæt, har man nu i alliance med øvrige lønmodtagerorganisationer opnået en betydelig sejr.
Kun 350 personer?
Regeringen nedsatte i 2016 en arbejdsgruppe til at se på dagpengesystemet for atypisk ansatte. Denne arbejdsgruppe aflagde rapport april 2017, og det er denne rapports konklusioner, som – næsten uden ændringer – er ophøjet til politisk aftale.
Rapporten konkluderer, at konsekvensen bliver, at samlet set vil antallet berettigede dagpengemodtagere øges med ca. 350 personer. Dette virker umiddelbart som et ganske lille antal.
Men sammenligner man med den langt mere konfrontatoriske debat, der var i 2011-2015 om dagpengesystemet, kan der drages en klar parallel. For den generelle debat om dagpengesystemet handlede kun til dels om de faktisk berørte, som mistede dagpenge. Reelt handlede diskussionen også om trygheden for alle øvrige dagpengemodtagere. I hvilket omfang arbejdsmarkedets almindelige fleksibilitet kan bevares.
Tilsvarende kan man sige om de atypisk ansatte. Måske er det kun få kunstnere, som får ret til dagpenge. Men retssikkerheden, at kunne gennemskue systemet, trygheden, at der er objektive kriterier for de mange, som hidtil har været usikre, er langt vigtigere.
Den vigtigste reform
Især mange kunstnere har haft en oplevelse af, at systemet fungerede vilkårligt. At det var tåbeligt, at man skulle lukke en hjemmeside, bare fordi man var arbejdsløs. Hvordan skulle man så få job som musiker? Der har været talrige eksempler på kunstnere, som ikke forstod reglerne – og som ikke blev forstået af systemet.
Dagpengeændringerne vil i sig selv ikke skabe lykke for alle dagpengemodtagere eller potentielle modtagere. Der vil fortsat være bureaukratiske regler, man er underlagt, der vil fortsat være bestemte frister og periodiseringer, som kan give problemer. Men kunstnere bliver nu ligestillede med alle andre med løsere tilknytning til arbejdsmarkedet. Og hidtidige skønsmæssige regler erstattes af objektive kriterier. Retssikkerheden bliver væsentligt bedre.
Kunstnerorganisationerne har mange ønsker til bedre vilkår for deres medlemmer. Dagpengereformen er sandsynligvis dette tiårs vigtigste politiske løft for dem, al kunstdebat dybest set handler om, kunstnerne.
Tom Ahlberg
Ansv. redaktør
