Skattepolitik er også kulturpolitik. Enhedslisten barsler med hele fem kulturpolitiske forslag, hvor kun det ene hører til i Kulturministeriet.
Med hele fem kulturpolitiske forslag til folketingsbeslutning, markerer Enhedslisten et fornyet behov for at diskutere kulturpolitik.
Fire af forslagene er indenfor Skatteministeriets område, et forslag er indenfor Kulturministeriets.
De skattepolitiske forslag handler om:
- Kulturservicefradrag,
- Kunstnerfradrag for skabende kunstnere,
- Videreuddannelsesfradrag for udøvende kunstnere,
- Fradrag for rejseudgifter for udøvende kunstnere.
Det ene forslag, som skal behandles af Kulturministeriet, er:
- Oprettelse af kunst- og kulturoplevelsesordning for borgere på institution.
Huskunstnere for voksne
Forslaget om at oprette en kunst- og kulturoplevelsesordning for borgere på institution kan nærmest sammenlignes med den velkendte huskunstnerordning for børn og unge. I Enhedslistens forslag udvides ordningen blot, så ikke kun skoler, men også plejehjem indgår.
Enhedslisten foreslår, at der etableres en tre-årig forsøgsordning, administreret af Statens Kunstfond. Man foreslår et budget svarende til Huskunstnerordningen, 10,9 mio. kr. årligt.
Målgruppen for Enhedslistens forslag er svage, socialt belastede og/eller syge mennesker. Blandt de institutioner, som skal kunne søge om tilskud fra den fremtidige pulje er:
- Plejehjem, hospicer, hospitaler,
- Bosteder og plejecentre,
- Kulturinstitutioner,
- Professionelle kunstnere,
- Foreninger og andre institutioner med tilbud til målgruppen.
Forslaget har været til 1. behandling i Folketinget og fik her en blandet modtagelse. Radikale, Alternativet og SF var positive. Dansk Folkeparti var positive overfor intentionerne, men så problemer i centraliseringen og finansieringen. Socialdemokratiet var ligeledes positive i forhold til intentionen, men mener, at tiden er løbet fra den slags ordninger, foruden at Socialdemokratiets ordfører mener, at “Statens Kunstfond har en ganske vanskelig vej uden for Valby Bakke”.
Såvel ministeren som regeringspartierne afviser forslaget med henvisning til, at der allerede i forvejen er mange kulturaktiviteter på plejehjem m.v. og til igangværende forsøg med Kultur på Recept.
Forslaget er henvist til videre behandling i Folketingets kulturudvalg.
Her vil Enhedslisten givetvis forfølge spørgsmålet: når Huskunstnerordningen er så velfungerende for børn og unge, hvorfor kan den så ikke udvides til andre, svage befolkningsgrupper?
Forslaget som sådan vil næppe blive vedtaget, men vil styrke debatten, om hvordan man sikrer tilstrækkeligt med kulturtilbud for ældre og svage borgere. I første omgang kan man måske nå frem til en model for dataindsamling om feltet.
Kulturservicefradrag
Også Enhedslistens forslag om et såkaldt Kulturservicefradrag bygger på en kendt ordning. Tag den velkendte BoligJobordning og erstat rengøring eller håndværkere med kunstnere. Altså: vil du lave en privat fest med professionelle musikere, så skal det kunne trækkes fra i skat, ligesom udgifter til musik ved fx begravelser og bryllupper.
Enhedslisten forslag er, at der skal være et maksimalt årligt fradrag pr. person på 6.000 kr. Indberetninger m.m. skal ske elektronisk.
Ligesom BoligJobordningen især er tænkt for at gavne håndværkere, er denne ordning især tænkt at sikre beskæftigelse for udøvende kunstnere. At Enhedslisten i øvrigt har været kritiske ved BoligJobordningen fordi den især var til gavn for de velstillede, som har råd til at benytte ordningen, er åbenbart ikke en anfægtelse i kulturpolitisk sammenhæng.
Enhedslisten antager at forslaget vil koste 100 mio. kr. årligt.
Kunstnerfradrag for skabende kunstnere
Også dette forslag hører til i Skatteministeriets ressort, men sigtet et klart kulturpolitisk. Forslaget er, at skabende kunstnere skal have et skattefradrag for de første 100.000 kr. i årlig kunstnerisk indtægt. Hensigten er at sikre, at kunstnere bliver mindre afhængige af ikke-kunstneriske indtægter og dermed får bedre mulighed for at koncentrere sig om det kunstneriske virke.
Med hele fem forslag, må man konstatere, at partiet viser fornyet kulturpolitisk initiativkraft.Enhedslisten foreslår bestemte objektive kriterier for at afgrænse gruppen af kunstnere, som kan få dette skattefradrag (uddannelse, værker på anerkendte udstillinger m.v.).
Enhedslisten vurderer, at også dette forslag vil koste omkring 100 mio. kr. årligt.
Videreuddannelsesfradrag for udøvende kunstnere
Også dette forslag kan siges at hente inspiration fra andre erhvervsområder. Her gælder det, at udøvende kunstnere som selvstændige arbejdstagere kun har økonomisk begrænsede muligheder for at videreuddanne sig, hvor andre kan have støtte fra den virksomhed, man er ansat i.
Som eksempler nævner Enhedslisten: En konservatorieuddannet musiker, som tager en videreuddannelse i økonomi og ledelse for at kvalificere sig til et lederjob på en musikskole eller en skuespiller, som tager en diplomuddannelse for at starte egen konsulentvirksomhed.
Enhedslistens forslag indeholder en række formelle afgrænsninger for at sikre mod misbrug.
Det er næppe realistisk, at forslaget vil blive gennemført, som det er beskrevet. Derimod kan man forestille sig, at det udmøntes gennem en nærmere analyse af mulighederne. For Staten kan der vise sig at være en mindreudgift, hvis kunstneres videreuddannelse fører til færre kunstnere på dagpenge og lignende ordninger.
Det er partiets vurdering, at dette forslag vil koste omkring 11 mio. kr. årligt.
Fradrag for rejseudgifter
Siden 2010 har der været et loft for, hvor meget den enkelte skatteyder kan trække fra af rejseudgifter. Dette blev i 2015 begrænset til maksimalt 25.900 kr. årligt, svarende til 38 døgn.
Hensigten med loftet har været at begrænse lavtlønnet udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Men det har – så at sige utilsigtet – også ramt udøvende kunstnere. Skuespillere eller musikere på turné er de mest oplagt eksempler.
Det begrænsede fradrag gør det mindre attraktivt at turnere i hele Danmark.
Enhedslisten foreslår konkret, at fradragsbegrænsningen i ligningsloven tilføjes “gælder ikke for udøvende kunstnere i det omfang, der er tale om rejseudgifter afholdt i forbindelse med kunstnerisk arbejde”.
Enhedslisten forestiller sig, at merudgiften (eller rettere mindreindtægten) for Staten vil være omkring 10 mio. kr.
Blandt Enhedslistens fem forslag må dette vurderes som det, der er lettest at gennemføre politisk. Alle folketingets partier vil formentlig være enige i ønsket om at sikre, at det er attraktivt for skuespillere og musikere at turnere over hele landet. Finansieringen vil være vanskelig, men dette gælder for ethvert udgiftsforslag.
Senest Enhedslisten stillede et beslutningsforslag på Kulturministeriets område var i folketingsåret 2010/2011 (afskaffelse af medielicens). Med hele fem forslag må man konstatere, at partiet viser fornyet kulturpolitisk initiativkraft.