Feriefonden: de mulige løsninger

Betale, eftergivelse eller videreførelse. Der er flere muligheder for at løse hårdknuden om museernes gæld til Feriefonden.

Der er i realiteten en række forskellige løsningsmodeller i sagen om de mange lån fra Arbejdsmarkedets Feriefond til en række museer og andre institutioner.

Ingen af løsningerne er nemme, og alle løsninger indebærer at nogle af de, som var involveret i ændringerne for fonden i 2013-2014, må sande, at man gik for hurtigt frem.

Mulighederne er:

1. Museerne betaler det, de skylder.
2. Man vælger at eftergive de mindre lån og/eller mindre dele af de store lån.
3. Man eftergiver samtlige lån.
4. Man viderefører de aktuelle lån i yderligere 25 år.

1. Lad museerne betale

På papiret er det den nemmeste løsning at lade museerne betale det, de skylder. De kan få rabat, hvis de betaler før tiden. Dette var politikken fra Arbejdsmarkedets Feriefond indtil december 2017. Dette blev bakket aktivt op af Beskæftigelsesministeriet indtil marts 2017.

Dette har enkelte museer, eller snarere deres økonomiske bagland, valgt at gøre.

Løsningen virker på ingen måde sandsynlig. Langt de fleste af de berørte museer er selvejende institutioner, som er afhængige af offentlig støtte. Den offentlige støtte, uanset om det er statsligt eller kommunalt, er udmålt ganske præcis til den forventede drift ved museerne. Der er ikke plads i budgetterne til at spare op til at indfri gælden.

I yderste konsekvens vil museer gå konkurs. Inden konkurs kan der opstå en “konkret forhandlingssituation” med Arbejdsmarkedets Feriefond. Feriefonden vil typisk stå som den største kreditor, og vil kunne gøre sit pantekrav i bygninger og ejendomme gældende. Herefter kan fonden blive ejer af en række museumsbygninger landet over.

Fonden har ikke ønske om at blive ejendomsadministrator, men kan så søge at sælge disse ejendomme til 3. part.

Arbejdsmarkedets Feriefond havde i 2015 udlån for ca. 938 mio. kr., heraf havde man pantsat værdier til i alt 195 mio. kr.

Museumskonkurser som følge af krav fra Arbejdsmarkedets Feriefond kommer ikke til at ske. Alt for mange – udenfor museumssektoren – vil blive trukket ned i sølet som ansvarlige for de beslutninger, som førte til konkurser.

Det politiske arbejde, som har været i gang i snart et år, har netop handlet om at skabe en løsning, som sikrer museerne mod tilbagebetaling af lånene.

2. Eftergivelse af lån

Eftergivelse af lån lyder umiddelbart som den letteste løsning, når der nu politisk er en slags enighed om, at lånene reelt ikke skal betales tilbage.

Den lette løsning har dog en række indbyggede problemer.

Uanset om det er Arbejdsmarkedets Feriefond eller Staten, som eftergiver lånene, vil der være tale om statsstøtte. Der skal være et retligt og objektivt korrekt grundlag for at yde statsstøtte (eftergivelse af lån er også støtte). Det kan paralleliseres til den omfattende sag om statsstøtte til TV2 og kan i yderste konsekvens føre til at modtagerne af statsstøtte dels skal tilbagebetale støtten dels pålægges renter.

Da der er tale om et EU-retsligt område, skal EU inddrages i godkendelse af en sådan løsning.

I september 2017 konkluderer Kammeradvokaten, at “Det er den samlede vurdering, at hovedparten af låneengagementerne ikke er omfattet af statsstøttereglerne”. Problemet er dog, at et mindre antal af lånene er omfattet af statststøttereglerne. Dette gælder dog kun lån indgået indenfor de seneste 10 år.

Hertil kommer en lighedsbetragtning: hvis man vælger at eftergive lån eller på anden måde give det, der minder om støtte til enkeltinstitutioner, hvordan kan det gøres uden at de, som ikke får eftergivet lån, føler sig forfordelt?

Nogle institutioner og kommuner har valgt at indfri lån, bl.a. fordi Feriefonden har tilbudt rabat ved tidligere tilbagebetaling (fx Bornholm og Roskilde). Hvis andre låntagere får eftergivet lån, vil de føle sig snydt.

Endelig er der det forhold, at Arbejdsmarkedets Feriefond har pant i ejendomme og bygninger for næsten 200 mio. kr. Panten har blandt andet til formål at sikre, at lånene bliver brugt efter de oprindelige hensigter. Eftergiver man hele lån, har man ikke umiddelbart sikkerhed for, at formålet videreføres. Andelen pant blandt de forskellige låntagere er vidt forskellige, afhængige af værdifastsættelsen af bygninger og ejendomme og altså ikke umiddelbart i sammenhængende med lånenes størrelse.

3. Eftergivelse af mindre lån

EU’s statsstøtteregler indholder en slags bagatelgrænse på 200.000 Euro. Feriefonden eller Staten kan altså uden videre problemer afskrive gældsposter på op til 1,5 mio. kr. Dette kan evt. kombineres med en løsning, hvor de større lån afkortes med tilsvarende beløb, og ydermere får afkortet gælden procentuelt.

Også her vil man få en retfærdighedsdiskussion. Men først og fremmest vil man – medmindre den procentuelle afkortning er tæt ved 100% – fortsat stå med en række museer med så store gældsforpligtelser, at de kan risikere konkurs.

4. Forlængelse af lån

Forventningerne hos låntagerne var, at lånene automatisk ville blive forlænget med yderligere 25 år, og yderligere 25 år … så at sige så længe institutionen består, eller indtil inflationen har spist lånenes hovedstol.

Dette svarer for så vidt også til de aktuelle politiske intentioner. Tilbage til status anno 2013.

Formelt set vil dette kræve ændring i vedtægterne for Arbejdsmarkedets Feriefond og i selve ferieloven, da den nuværende ferielov ikke giver mulighed og støtte til museer og oplevelsescentre. Det vil givetvis også kræve tilbageførsel af kapital til fonden.

Bag det hele ulmer også en fortsat diskussion om Arbejdsmarkedets Feriefonds videre skæbne. Lønmodtagerorganisationerne mener, at pengene tilhører lønmodtagerne, arbejdsgiverorganisationerne, at pengene tilhører de enkelte arbejdsgivere.

Samtidig kan man konstatere et fald i uhævede feriepenge – samt at det i dag bør være muligt at skabe en holdbar digital løsning på udbetaling af feriepenge, som gør systemet bag feriefonden overflødigt. Det er væsentligt mindre end 1% af feriepengene, som ikke hæves.

Forlængelse af rente- og afdragsfrie lån skal givetvis foretages konkret for de enkelte lån, og må i givet fald ikke have form af en evighedsforlængelse. Dette ville kunne tolkes som statsstøtte og kunne komme i karambolage med EU-retten.

Købt eller solgt?

Beskæftigelsesministeriet vil nu indlede en dialog med EU-kommissionen om en “holdbar løsning”. Hvad denne løsning indebærer er ikke kendt.

I mellemtiden svæver de berørte institutioner i stærk usikkerhed. Institutionernes ledelser kender ikke den langsigtede økonomiske ramme. Mange oplever, at fundraising er blevet vanskeligere, idet fondene ikke ved om institutionen har tilstrækkelig økonomisk soliditet.

Læs også:

• Museer i gældspres
• Virakken om feriefondens lån
• Hold da helt feriefond
• Feriefonden: Nogen sov i timen