Søndag Aften

    Kulturpolitik - med andre ord

    • Arkitektur og design
    • Biblioteker
    • Film
    • Kunst og museer
    • Litteratur
    • Medier og internet
    • Musik
    • Politik
      • EU
      • Finanslov
      • Kommunerne
    • Teater og dans
      • Seneste

        Helt aktuelt

      • Ansvar for kulturen

        januar 9, 2023

      • Velkommen til SVM

        januar 9, 2023

    Aktuelt · Kunst og museer · Politik

    Feriefonden: Nogen sov i timen

    • marts 5, 2018
    Share
    Print Friendly, PDF & Email

    Der blev givet politisk mandat til, at Arbejdsmarkedets Feriefond skulle inddrive lån. De politiske mandat var åbenlyst ikke godt nok funderet, siden det så hurtigt døde, da konsekvenserne gik op for politikerne.


    CulturCommentar:

    Juristerne i Arbejdsmarkedets Feriefond har været dygtige – i ordets egentlige forstand. Man sikrede, at lånepapirer var udfyldt korrekt og blev tinglyst som sig hør og bør. Dermed er der ingen tvivl om, at der eksisterer et gældsforhold med pant i bygninger og ejendomme mellem bl.a. museer og Arbejdsmarkedets Feriefond.

    Samtidig etablerede man dog en praksis, hvor man fortalte låntagere, at lånene automatisk ville blive forlængede. Dette siger såvel låntagere som tidligere ledende medarbejdere i Feriefonden. Og der er intet i fondens praksis, som modsiger, at dette har været den gensidige forståelse.

    Denne praksis understreges af, at fx Dansk Arbejdsgiverforening hævder at “lån nærmest automatisk forlænges”. Og det understreges af, at Arbejdsmarkedets Feriefond ubekymret modtog regnskaber fra bl.a. museer, hvoraf lånene ikke indgik som passiver. En seriøs kreditor må undre sig, hvis debitor undlader at oplyse, at man har gæld til kreditor.

    Men fonden havde samme regnskabspraksis, idet man ikke angav de store tilgodehavender, man havde i sine årsrapporter før i 2015. Og der vælger man at nedskrive lånenes reelle værdi til værdien af de tinglyste og pantsatte ejendomme.

    Samtidig insisterer feriefonden på at blive behandlet og omtalt på lige fod med andre donorer til museerne. Ikke på lige fod med andre banker, som låner penge ud.

    Man skal være helt usædvanligt næsvis, hvis man på denne baggrund vil hævde, at der var tale om et almindeligt låneforhold, blot rente- og afdragsfrit.

    Ind kom Finansministeriet

    Der var udviklet en praksis for automatisk forlængelse af lån, som ingen satte spørgsmålstegn ved.

    Indtil Finansministeriet sidst i 00’erne blev opmærksom på den kapitalopsamling, der var i Arbejdsmarkedets Feriefond. Skiftende regeringer tømte kassen for at finansiere væsentlige velfærdsopgaver. Feriefondens økonomi var baseret på renteafkast fra den store kapital, og når samtidig kapitalen blev mindre, og renten faldt drastisk, måtte der gøres noget.

    Det førte i de indre magtcirkler omkring fonden til konklusionen om, at begrænse formålet til udelukkende at støtte ferieophold for svagt stillede familier og børn. De uhævede feriepenge kommer for så vidt fra hele befolkningen. Med ændringen beslutter man at fokusere pengene til en konkret velfærdsopgave og ikke længere at sikre feriemuligheder for hele befolkningen. Samtidig besluttede man at styrke kapitalen ved at inddrive de afdrags- og rentefrie lån, man havde ydet.

    Her var der nogen som sov i timen.

    LO og DA bestemmer

    Dels så låntagergruppen sig ikke som en samlet gruppe. Der var tale om enkeltinstitutioner, som hver for sig var glade for de lån, man havde opnået. Låntagerne eksisterede ikke som gruppe betragtet, og var på ingen måde repræsenteret af nogen i og omkring feriefonden. At en offentligt funderet långiver ændrer policy, opdager låntagerne først den stund, denne policy eksekveres i form af konkrete krav om tilbagebetaling.

    Dels foregår det afgørende magtspil omkring feriefonden i et samspil mellem arbejdsmarkedets parter, primært LO og DA, og Beskæftigelsesministeriet. Ingen af parterne interesserer sig som sådan for museer. Støttevirksomheden til museerne har været sekundær, selv om både medarbejdere og bestyrelse i fonden har yndet at stå blandt giverne til fx det nye Handels- og Søfartsmuseum i Helsingør.

    Det politiske mandat døde

    Fonden forsøgte at gøre opmærksom på, at der var et potentielt problem, da man i forberedelserne til den ændrede vedtægt i 2014 skrev:

    “Fonden ønsker et klart politisk mandat til at afvikle fondens låneportefølje”.

    Der forefindes ingen officielle dokumenter, som viser, hvordan dette ønske om et politisk mandat blev varetaget. Det politiske ansvar lå hos den daværende beskæftigelsesminister. I hvilket omfang hun har søgt eller fået kendskab til de problemer, der var i vente, er ukendt. Det samme er svaret på spørgsmålet om, hvor bredt og grundigt hun har orienteret aftalekredsen, den daværende SRSF-regering og Venstre og Konservative.

    Det er i hvert fald påfaldende, at ingen af de mange papirer om sagen, som er nået offentligheden, konkret beskriver, at afvikling af lån kan volde problemer endsige for hvem, det kan volde problemer.

    Hvis det ender med, at Staten eftergiver gælden til museerne, har staten sådan set selv finansieret de tiltag, man prøvede at få Arbejdsmarkedets Feriefond til at finansiere!

    Det er ligeledes påfaldende, at da konsekvenserne af beslutningen viste sig i 2017, var alle politiske partier enige om, at der skal findes en løsning, som sikrer museerne.

    Det politiske mandat der blev givet i 2013 døde i 2017. Nu har politikere på tværs af partier den kollektive, men vanskelige, opgave at redde kastanjerne ud af ilden. De fleste ville nok – i bagklogskabens lys – have truffet andre beslutninger i 2013, hvis de altså havde kendt konsekvenserne.

    Det bagvendte er, at hele den komplekse situation opstod, fordi skiftende folketingsflertal havde behov for at finansiere forskellige finanslovsinitiativer. Hvis det ender med, at Staten eftergiver gælden til museerne, har staten sådan set selv finansieret de tiltag, man prøvede at få Arbejdsmarkedets Feriefond til at finansiere!

    Mange sov i timen

    Det er oplagt, at feriefonden, såvel ledelse som bestyrelsesmedlemmer, kunne have advaret tydeligere i 2013-2014. Det kunne i hvert fald også både Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Beskæftigelsesministeriet. Disse myndigheder har herved givet sig selv ekstraarbejde med at finde løsninger på et problem, som ikke burde være opstået.

    Også Miljøministeriet og Kulturministeriet kunne have reageret. Begge ministerier var repræsenterede i bestyrelsen, indtil vedtægtsændringen 1. juli 2014. Man må formode, at de to ministeriers repræsentanter har haft til opgave at fagligt sikre, at de lån, man bevilligede til henholdsvis natur- og de kulturoplevelser, var relevante. Da opgaven med at give lån til f.eks. museer bortfaldt, var det naturligt, at kulturministeriet ikke længere var repræsenteret i bestyrelsen for fonden.

    Dette kunne en kulturminister have reageret på i 2014, for beslutningen indebar en reel indskrænkning af “løse” midler til kultursektoren. På dette tidspunkt måtte opgaveændringen dog vurderes som et fait accompli. Staten havde jo taget pengene, så der var reelt ikke længere nogen penge at slås for i Kulturministeriet.

    Ressortmæssigt lå sagen i Beskæftigelsesministeriet. Så Kulturministeren ville have stået som den lille part i forhold til magtaksen mellem LO, DA og Beskæftigelsesministeriet.

    Svagheden for Kulturministeriet er, at man først alt for sent opdagede, at Feriefonden ønskede at inddrive lånene.

    Tom Ahlberg
    Ansv. redaktør

    Læs også:

    • Museer i gældspres
    • Virakken om feriefondens lån
    • Hold da helt feriefond
    • Feriefonden: de mulige løsninger
    • Tilbage DF: Erstat Statens Kunstfond med regionale kunstfonde
    • Næste Feriefonden: de mulige løsninger

      Læs også:

    • Ombudsmanden og Kulturministeriet maj 2, 2022
    • Kulturministeriets publikationer – pist væk januar 4, 2021
    • 2010’erne var gode år for kulturen november 2, 2020
    • Feriefondssag afsluttet februar 3, 2020
    • AAA
    • NYHEDSBREV

      Vil du have det månedlige nyhedsbrev?

      • Tidligere udgaver
    • Artikler der fortjener flere læsere

      • Brasilien får igen et kulturministerium
      • Arkitekter samles i København
      • Bastebro
      • Store teatre klarer sig bedst
      • Kulturøkonomi for interesserede
    • Mest læste

      • Færrest biblioteksbøger i København
      • Yderligere fald i biblioteksudlån
      • Lige mange kulturpenge til vest som øst
      • Medieaftale til 2025
      • Det internationale engagement fader ud
    • Arkiv

      • januar 2023
      • december 2022
      • november 2022
      • oktober 2022
      • september 2022
      • juni 2022
      • maj 2022
      • april 2022
      • marts 2022
      • februar 2022
      • januar 2022
      • december 2021
      • november 2021
      • oktober 2021
      • september 2021
      • august 2021
      • juni 2021
      • maj 2021
      • april 2021
      • marts 2021
      • februar 2021
      • januar 2021
      • december 2020
      • november 2020
      • oktober 2020
      • september 2020
      • august 2020
      • juni 2020
      • maj 2020
      • april 2020
      • marts 2020
      • februar 2020
      • januar 2020
      • december 2019
      • november 2019
      • oktober 2019
      • september 2019
      • august 2019
      • juni 2019
      • maj 2019
      • april 2019
      • marts 2019
      • februar 2019
      • januar 2019
      • december 2018
      • november 2018
      • oktober 2018
      • september 2018
      • august 2018
      • juni 2018
      • maj 2018
      • april 2018
      • marts 2018
      • februar 2018
      • januar 2018
      • december 2017
      • november 2017
      • oktober 2017
      • september 2017
      • august 2017
      • juni 2017
      • maj 2017
      • april 2017
      • marts 2017
      • februar 2017
      • januar 2017
      • december 2016
      • november 2016
      • oktober 2016
      • september 2016
      • august 2016
      • juni 2016
      • maj 2016
      • april 2016
      • marts 2016
      • februar 2016
      • januar 2016
      • december 2015
      • november 2015
      • oktober 2015
      • september 2015
      • juli 2015
      • juni 2015
      • maj 2015
      • april 2015
      • marts 2015
      • februar 2015
      • januar 2015
      • december 2014
      • november 2014
      • oktober 2014
      • september 2014
      • august 2014
      • juni 2014
      • maj 2014
      • april 2014
      • marts 2014
      • februar 2014
      • januar 2014
      • december 2013
      • november 2013
      • oktober 2013
      • september 2013
    • Tags

      biblioteker biografer Birgitte Bergman Charlotte Broman Mølbæk Copenhagen Phil corona Dansk Folkeparti Det Kongelige Teater DR e-bøger ebøger Enhedslisten ereolen.dk EU Facebook film Finanslov Joy Mogensen kommuner Konservative kulturarv Kulturministeriet København licens medieaftale Mette Bock Mogens Jensen Morten Marinus Museer Musik musikskoler Nationalmuseet Norge public service Radio24syv scenekunst SF Socialdemokratiet Statens Kunstfond streaming Sverige Søren Søndergaard TV2 Venstre Zenia Stampe
    • Støttet af Statens Kunstfonds Tidsskriftstøtteudvalg
    • Home
    • Aktuelt
    • Feriefonden: Nogen sov i timen
        • Arkitektur og design
        • Biblioteker
        • Film
        • Kunst og museer
        • Litteratur
        • Medier og internet
        • Musik
        • Politik
        • Teater og dans
        • Kontakt
        • Nyhedsbrev
        • Om Søndag Aften
        • Privatlivspolitik

        © 1997-2021 Søndag Aften. All rights reserved.