Hold da helt feriefond

Historien bag feriefonden, som museer i massevis pludseligt skylder penge.

G rundlaget for Arbejdsmarkedets Feriefond er i realiteten en systemfejl. Penge uden egentlig ejermand skulle placeres, og dengang havde man ikke NemKonto og andre digitale løsninger til at sikre, at penge kom frem til rette vedkommende. Fonden blev etableret i 1974 som en konsekvens af, at der var feriepenge, som ikke var blevet hævet af lønmodtagerne. Man besluttede, at de uhævede penge på en eller anden vis skulle bruges til ferieformål.

En af årsagerne til, at der er uhævede feriepenge, er, at dagpengemodtagere får feriepenge modregnet i dagpengene. De har således intet incitament til at hæve feriepenge.

Feriefonden er en selvejende institution. Men samtidig en del af den statslige forvaltning. Fonden kategoriseres som en statslig kreditor, og er derfor underlagt de same regler som statslige forvaltninger.

Gennem mange år var den største låntager fra feriefonden Dansk Folkeferie, hvis mange feriecentre blev etableret i samarbejde med feriefonden. Også mange vandrerhjem fik del af lånemidlerne.

Begrebet “ferieformål” blev efterhånden udvidet, så det også kom til at omfatte oplevelsescentre og museer. Fra begyndelsen af 1990’erne blev samarbejdet med museer og oplevelsescenter intensiveret.

Da man i sin tid valgte at lade Arbejdsmarkedets Feriefond yde lån og ikke direkte donationer, var det for fortsat at have et redskab til at holde hånd i hanke med økonomien. Brugen af de bygninger, man bevilligede lån til, skulle ikke skifte karakter. Dermed sikrede man, at fonden ikke utilsigtet kom til at yde støtte til rent kommercielle formål.

Kassen tømmes

I 00’erne blev Finansministeriet opmærksom på, at der skete en væsentlig pengeophobning i Arbejdsmarkedets Feriefond.

I 2009 finansierede den daværende VK-regering med støtte fra Socialdemokratiet, Radikale og Dansk Folkeparti en forstærket indsats for flere praktikpladser ved at overføre 450 mio. kr. fra fonden til statskassen.

I både 2013 og 2014 overførtes 40 mio. kr. fra fonden til statskassen. Det var under SRSF-regeringen med støtte fra Enhedslisten og Dansk Folkeparti.

I august 2013 fremlagde den daværende SRSF-regering finanslovsforslaget for 2014, Vækst og balance. Finanslovsforslaget fulgte op på den aftale Regeringen havde indgået med Enhedslisten om at begrænse skaderne fra den tidligere regerings dagpengereform ved at indføre en ny, såkaldt midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Ifølge finanslovsforlaget for 2014 er den midlertidig arbejdsmarkedsydelse fuldt finansieret, bl.a. gennem “øgede indtægter fra ikke-hævet feriegodtgørelse”.  Der er næppe mange, som på dette tidspunkt kan gennemskue, at det vil betyde, at museer skal tilbagebetale lån.

Ved finansloven for 2014 besluttede den daværende SRSF-regering sammen med Venstre og Konservative at overføre i alt 280 mio. kr. fra fonden til statskassen, 200 mio. kr. i 2014, 40 mio. kr. i 2015 samt yderligere 40 mio. kr. i 2016.

Det er således alle folketingets partier, undtagen Alternativet og Liberal Alliance, som har medvirket til at føre penge fra Arbejdsmarkedets Feriefond til statskassen.

Vedtægter ændres

Dette voldsomme dræn i kassen førte til fornyede overvejelser om fondens arbejde og vedtægter. Efter finanslovsaftalen for 2014, i januar 2014, henvendte arbejdsmarkedets parter, LO og DA, sig til daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen for at få vedtægterne ændret.

Ministeren erklærede sig i februar 2014 enig med LO og DA og bad Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejde et forslag til nye vedtægter for fonden. Dette vedtægtsforslag sendes til høring hos de organisationer som er repræsenteret i Feriefondens bestyrelse, bl.a. Miljø- og Kulturministeriet, som ikke har kommentarer til forslaget til ændrede vedtægter.

Arbejdsmarkedets Feriefonds høringssvar udtrykker ønske om “et klart politisk mandat til at afvikle fondens låneportefølje samt en legitimering af de værktøjer, det kan være nødvendigt at tage i brug for at realisere afviklingen”.

Fondens vedtægter ændredes i i juni 2014. Her blev det besluttet at ændre strategi, så fonden fremover kun skal støtte organisationer, der tilbyder ferieophold for vanskeligt stillede familier med børn.

Vedtægterne fra 2014 fjernede de hidtidige vedtægters formål:

“støtte til institutioner eller organisationer, der tilvejebringer feriemuligheder for lønmodtagere, i form af aktivitets- og oplevelsesmuligheder”.

Den ændrede vedtægt aftales mellem den daværende SRSF-regering og Venstre og Konservative.

Dansk Arbejdsgiverforening gav blandt andet denne kommentar til forslaget til vedtægtsændring:

“Det kommer til at fremgå, at AFF ikke længere støtter jord og mursten eller giver 25-årige rente- og afdragsfrie lån, der nærmest automatisk forlænges” (fremhævet af red.).

Pengene skal inddrives

Efter vedtægtsændringen har Arbejdsmarkedets Feriefond pligt til at søge at inddrive gældsposterne: “Fonden skal afvikle eksisterende lånebevillinger, medmindre konkrete forhold taler imod.” Dette oplever “skyldnerne” som en reel ændring af uddelingsprincipper. Ingen af de berørte museer har haft økonomi til at kunne spare op til at kunne tilbagebetale efter 25 år. De er alle afhængige af nøje afmålt offentlig støtte.

De enkelte institutioner har været forpligtede til hvert år at fremsende årsregnskaber til Arbejdsmarkedets Feriefond. Fonden har ikke brugt dette som anledning til at spørge til, hvordan f.eks. museer ville blive i stand til at tilbagebetale lån.

Fonden har end ikke forholdt sig til, at de berørte institutioner som regel ikke har anført lånene fra Arbejdsmarkedets Feriefond blandt passivposterne i årsregnskaberne. Enkelte museer har ligefrem skrevet “Det er endvidere forventningen, at lånene opretholdes så længe museet ejer de aktiver, der er givet lån til” – uden at dette har ført til reaktion fra Arbejdsmarkedets Feriefond.

Lån afskrives af fonden

Feriefonden værdisætter ikke de mange udlån i fondens egne regnskaber før årsregnskabet for 2015. Her ændrer man regnskabspraksis og gør for første gang den nominelle værdi af udlånene op. Ifølge årsregnskabet for 2015 er den nominelle værdi af udlånene 938 mio. kr. Man opgør pant i ejendomme til 195 mio. kr. Differencen, 743 mio. kr., regulerer man til en værdi på 0 kr. “af udlån som forfalder senere end 3 år fra regnskabsårets afslutning under hensyn til et forsigtighedsprincip”.

hvorfor bliver vi ved med at bevillige lån, når vi går ud fra, at vi ikke får pengene tilbage?

Det er således først efter vedtagelsen af den nye vedtægt (2014) for Arbejdsmarkedets Feriefond, at lånene indgår som en aktiv i fondens regnskaber. Såvel fonden, dens bestyrelse som dens revisorer har indtil da faktisk afskrevet lånene (bortset fra panten) umiddelbart efter, at lånene er bevilliget.

Hvis de skiftende ledelser, bestyrelser og revisorer i perioden fra 1990 til 2013 havde ment, at lånene skulle tilbagebetales ved udløb efter 25 år, burde de have sikret, at dette indgik som en værdiansættelse i egenkapitalen i alle de mellemliggende år.

En eller anden burde så naivt have spurgt – som i Kejserens Nye klæder – hvorfor bliver vi ved med at bevillige lån, når vi går ud fra, at vi ikke får pengene tilbage?

Læs også:

• Museer i gældspres
• Virakken om feriefondens lån
• Feriefonden: de mulige løsninger
• Feriefonden: Nogen sov i timen