Aktuelt · Finanslov · Kunst og museer · Politik
Virakken om feriefondens lån
For et år siden startede den politiske del af sagen om tilbagebetaling af lån fra Arbejdsmarkedets Feriefond.
Enhedslistens Christian Juhl anede næppe omfanget af den komplekse sag, han startede, da han 12. januar 2017 stillede beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen dette spørgsmål:
”Historisk Museum i Aalborg skal tilbagebetale et rente- og afdragsfrit lån til Arbejdsmarkedets Feriefond. Det sker tilsyneladende også for andre modtagere fra Feriefonden.
a. Er det normal praksis for Arbejdsmarkedets Feriefond, at den slags lån tilbagebetales?
b. Er der for nylig ændret i Feriefondens praksis eller regler for Feriefondens
aktiviteter?”
Sandsynligvis kendte ej heller ministeren på det tidspunkt til sagens kompleksitet og til de mange hovedbrud, den efterfølgende ville få for ham selv, hans politiske samarbejdspartnere og hans embedsmænd.
Det svar han 2. februar 2017 gav Christian Juhl var i hvert fald bekymringsløst. Ministeren nøjedes med at citere det svar, han havde fået fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Det er mere sandsynligt, at styrelsen vidste, at der lå en bombe under spørgsmålet.
Kammeradvokatens notits fra 2015
Men styrelsen var trods alt bekendt med en notits man et år tidligere, 1. december 2015, havde fået fra Kammeradvokaten, som problematiserede de forskellige mulige afviklingsvarianter af lånene.
Kammeradvokaten slog fast, at den nye vedtægt indebærer, at der skal være en aktiv afvikling af lånene. Dette skal ses som modsætning til “passiv afvikling”, hvilket ville indebære at man så at sige intet foretog sig. Arbejdsmarkedets Feriefond skal altså agere.
Feriefonden, som er underlagt statststøttereglerne, kan ikke eftergive gælden. Det vil fortolkes som tilskud og brud på statsstøttereglerne. Kammeradvokaten udelukkede dog ikke, at nogle af de mindre lån kan eftergives (op til 200.000 Euro), idet der EU-retsligt er en slags bagatelgrænse for statsstøtte.
Den tvivl, denne notits fra Kammeradvokaten udtrykte, videregav man ikke i svaret til Christian Juhl.
Alt er, som det plejer
Svaret fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udtrykte såmænd blot, at alt var i den skønneste orden, og at sædvanlige procedurer var fulgt.
For at understrege, hvor normal proceduren er, skriver styrelsen:
“Fonden anmoder årligt låntagerne om at underskrive en erklæring om lånebeløbets størrelse og om lånets forfald 25 år fra bevillingstidspunktet.”
Man undlader her at gøre opmærksom på, at det “årlige” brev netop er ændret i indhold for de breve, der er udsendt i 2016. Det er altså en ny procedure. Det er faktisk denne nye procedure, som har sat gang i sagen, idet det er disse 2016-“årlige breve”, som har fået nogle af museerne til at undre sig og reagere.
Man undlader her at gøre opmærksom på, at det “årlige” brev netop er ændret i indhold for de breve, der er udsendt i 2016. Det er altså en ny procedure.Nye vedtægter
Til det konkrete spørgsmål b., svarer styrelsen, at fondens vedtægter blev ændret i 2014. Man skriver ligeledes, at det af de aktuelle vedtægter fremgår, “at fonden skal afvikle eksisterende lånebevillinger, medmindre konkrete forhold taler imod.”
Styrelsen undlader at gøre direkte opmærksom på, at dette ikke fremgik af de tidligere vedtægter og dermed, at det er vedtægtsændringen, som har forårsaget uroen på museerne.
Videre i den ubekymrede stil skriver styrelsen: “Fonden har oplyst, at låntagere i nogle tilfælde har indfriet lånene før tid til markedsværdien, og at fonden i andre tilfælde med låntagerne har drøftet en førtidig indfrielse af lånene, hvor værdien af lånene er tilbagediskonteret.”
Dette svar er i princippet korrekt. Men mangler dog den modificering, at langt de fleste af tilbagebetalingerne er fra en bestemt låntager, Dansk Folkeferie. Selv om spørgsmålet fra Christian Juhl tager udgangspunkt i forholdene for et konkret museum, indgår museernes specifikke lån ikke i svaret fra styrelsen.
Af svaret fra styrelsen, som ministeren citerer, fremgår ikke, at der er lån, som er blevet forlænget, i et enkelt tilfælde “så længe ferieformålet består” i andre tilfælde med de for fonden sædvanlige 25 år.
Styrelsen oplyser på dette tidspunkt heller ikke, at “Lån ydes rente- og afdragsfrit med en løbetid på 25 år, hvorefter lånet forfalder til fuld indfrielse, med mindre der indgås anden aftale” (fremhævet af red.).
Samråd
Et par måneder senere, sidst i marts 2017, finder sagen vej til Berlingske og flere andre medier, hvorfor Christian Juhl vælger at kalde såvel Beskæftigelsesministeren som Kulturministeren i samråd.
Nu er sagen blevet alvorlig og begge ministre må udtrykke, at det er vigtigt, at der findes en løsning, som sikrer museerne. Men det er kompliceret, og beskæftigelsesministeren lover, at man vil finde en løsning inden sommerferien (2017).
Efterfølgende stilles mange spørgsmål til beskæftigelsesministeren, og han konkluderer, at fristen til sommerferien 2017 ikke kan overholdes. I stedet beder han Kammeradvokaten om et juridisk responsum. Dette responsum har udelukkende fokus på, om der er mulige EU-retlige problemer, hvis den politiske løsning bliver at eftergive lånene til et antal af de institutioner, som har lånt penge af Arbejdsmarkedets Feriefond.
Tryk på pauseknappen
22. december 2017 indgår Regeringen sammen med de tre partier, som var i regering i 2013, S, Radikale Venstre og SF, en aftale om at trykke på pauseknappen.
Feriefonden får mulighed for at udsætte krav om tilbagebetaling af lån til efter 1. juli 2018 og om ikke at tilbyde rabat ved førtidig tilbagebetaling i samme periode.
Partierne, som har stået bag de to regeringer, har således givet sig selv en frist til at finde en løsning inden 1. juli 2018. Skulle det mod forventning vise sig, at denne frist ikke kan overholdes, vil den givetvis kunne forlænges.
Kammeradvokatens redegørelse blev gennemgået for Folketingets Beskæftigelses- og Kulturudvalg 10. januar i år. Næsten på etårsdagen for Christian Juhl oprindelige spørgsmål.
Og endnu er løsningen ikke fundet.
Læs også:
