Hvad vil partierne?

Rød eller blå? Hvordan ønsker partierne at ændre dansk kulturpolitik efter valget. Vi tog et kig på partiernes hjemmesider.

Om kort tid har vælgerne sammensat et nyt folketing og dermed også besluttet, hvilke partier som danner flertal i den kommende år. Hvilken betydning får dette for den kommende kulturpolitik?

Et kig på partiernes hjemmesider giver måske bud på, hvad partierne prioriterer kulturpolitisk – og hvad vi kan forvente os.

Stort set alle partiers kulturpolitik er beskrevet i brede vendinger og med brede hensigtserklæringer, hyldest til det frie og mangfoldige kulturliv, luftige ønsker om at “give borgerne vinger” (SF) eller markeringer af kulturens rolle som samlingspunkt ud fra den særlige danske kulturarv.

Her vælger vi dog at se på den mere prosaiske del: hvad vil partierne ændre?

Venstre

Det hidtil regeringsbærende parti, Venstre, beskriver netop sin kulturpolitik i brede vendinger, men understreger dog, at kulturpolitik skal finansieres både af offentlige og private bidrag.

Som det eneste parti vælger Venstre at fremhæve behovet for beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret. Partier forudser dog, at problemer med piratkopiering bliver mindre i takt med streamingbaserede tjenesters fremkomst.

Liberal Alliance

Liberal Alliance ønsker et mere mangfoldigt kulturliv – som samtidig er mere selvbærende. “Offentlig støtte kan kun komme på tale der, hvor vigtige kulturtilbud ellers ville forsvinde”.

Dette understreges gennem et ønske om “omlægning af den statslige kulturstøtte, så flere kulturtilbud, der tiltrækker mange borgere og derfor har gode muligheder for egenfinansiering, kommer til at stå på egne ben.”

Konservative

Det tredje nuværende regeringsparti, Konservative, vil afskaffe de årlige besparelser på kulturområdet.

Derudover fokuserer partiet på det frivillige foreningsliv og folkeoplysningen. Man ønsker at værne om det frivillige foreningsliv. Pengene skal prioriteres til børn, unge, mennesker med handicap og socialt udsatte.

Dansk Folkeparti

Til forskel fra de øvrige partier har Dansk Folkeparti ikke beskrevet sin kulturpolitik på partiets hjemmeside. Derimod kan man finde en række konkrete kulturpolitiske udspil, som har været til debat i den forgangne valgperiode, fx udspil om ny tilskudsordning for museer, filmudspil, medier og musikudspil. Disse udspil har tidligere været refereret i Søndag Aften.

I valgkampen har partiet dog også markeret sig med et kunstpolitisk udspil, “Fra pling-plong og klatmaling til noget, der ligner og lyder godt”, med tre elementer:

1. Justering af bekendtgørelsen om optagelse til de kunstneriske uddannelser, så der lægges mere vægt på traditionelle færdigheder.
2. Oprettelse af såkaldte Billedkunstneriske Grundud-
   dannelser (BGK) med MGK som forbillede.
3. Afskaffelse af kunstcirkulæret (som medfører, at der i dag skal afsættes 1,5% af håndværksudgifterne til kunstneriske udsmykninger ved statsligt byggeri.

Socialdemokratiet

Socialdemokratiet betoner behov for stærke public service-medier – som er reklamefrie. Derudover det mere bløde ønske om at styrke idræts- og foreningslivet.

Enhedslisten

Enhedslisten ønsker at etablere et såkaldt kulturklippekort til de fattigste danskere og skrappere krav om handicaptilgængelighed til både kultur og medier.

Radikale

De Radikale vil lave et nyt medieforlig og igen styrke DR’s økonomi. Man vil også styrke DR’s uafhængighed og sikre støtte til uafhængige medier.

Desuden vil partiet stoppe krav om årlige 2 % besparelser på kulturinstitutioner.

Alternativet

Partiet vil ændre ministeriets navn til “Ministeriet for kunst, kultur og livssyn”. Partiet har i øvrigt den mest omfattende tekst om kulturpolitik på sin hjemmeside.

Partiet vil lave en ny kulturlov efter norsk forbillede, afskaffe 2% besparelser på kulturområdet og i stedet investere 1 mia. kr. årligt i kultur.

Alternativet vil give gratis kultur til udsatte børn og nyankomne flygtninge. Man vil udvide huskunstnerordningen til 500 kunstnere.

Partiet vil gøre fagene musik, billedkunst, håndværk og design obligatoriske i folkeskolen fra 0-10. klasse. Man vil etablere en såkaldt HKX-uddannelse (højere kunstnerisk studentereksamen).

SF

SF vil som de Radikale have et nyt medieforlig. I den sammenhæng ønsker partiet at “stække de store redaktioner i storbyerne for at styrke de lokale redaktioner”.

SF vil også afskaffe de årlige 2%-besparelser.

Endelig har partiet en række ønsker, som primært rettes mod landets kommuner: der skal være gode sportsfaciliteter, cykel- og løbestier, sund mad i idrætshaller samt et såkaldt fritidspas til lokale foreninger, som skal tilgodese personer med særlige behov.

Kristendemokraterne

Kristendemokraterne er det eneste parti, som nævner bibliotekerne som en del af sin kulturpolitik. Ønskerne til bibliotekerne nærmer sig dog det selvfølgelige, samarbejde med uddannelsesinstitutioner, bibliotekarer skal kunne rådgive brugerne om både trykte og onlinematerialer. Der skal dog gøres en særlig indsats for at bevare biblioteker i landdistrikterne.

Nye Borgerlige

Partiet Nye Borgerlige har den mest kortfattede kulturpolitik, omfattende fire punkter:

• Kulturarven skal forvaltes og bevares
• De statslige kunstneriske uddannelser bevares
• Det Kgl. Teater skal i større grad finansieres af private
• Medielicensen og mediestøtten afskaffes

At forvalte og bevare kulturarven sker for så vidt i forvejen, at bevare de kunstneriske uddannelser er ej heller noget væsentligt forandringskrav.

Et væsentligt mindre offentligt tilskud til Det Kongelige Teater er ligesom afskaffelse af al mediestøtte kontroversielle kulturpolitiske forslag.

Klaus Riskær Pedersen

Partiet Klaus Riskær Pedersen har to kulturpolitiske forslag:

1. Et fast beløb af statens budget skal stilles til rådighed til kulturinstitutionernes vedligehold og produktion. En skarp adskillelse af drift fra indholdsproduktion skal finde sted. Midler til produktion af kunst og kultur må ikke fungere som finansieringskilde for faste omkostninger, bygningsvedligehold m.v.
2. Tilskud skal gives til kulturproduktioner og projekter, der ikke i sig selv kan forudses at have et markedsgrundlag. Det skal ikke være et kriterium i sig selv, at et kulturprojekt er økonomisk bæredygtigt.

Stram Kurs

Stram Kurs omtaler ikke kulturpolitik på partiets hjemmeside.