Med et forslag om 100 mio. kr. mere til musikområdet, især rettet mod musikskoler og folkeskolens ældste klasser, gør Dansk Folkeparti klar til kommende finanslovsforhandlinger.
Musikområdet har i lang tid haft særlig bevågenhed i Dansk Folkeparti. Senest markeret med udspillet “Sammen får vi mere musik” fra 2017 (se Søndag Aften arkiv).
Nu har partiet barslet med et nyt musikpolitisk udspil, Musik skal nå alle, en såkaldt “visionsskitse til et syngende og spillende Danmark”.
Udspillet er et samlet bud på, hvordan musikken kan styrkes væsentligt på børne- og ungdomsniveauet. Partiet afsætter i alt 100 mio. kr. til:
- musikskolerne
- musik i folkeskolens højeste klasser
- ny musiklæreruddannelse
- styrke musik på pædagoguddannelserne
- flere MGK-skoler
- bedre grundlag for skoleorkestre, – kor og morgensang
- “håndværkerfradrag” ved privat køb af undervisning
- tværministeriel styregruppe.
Musikskolerne
Dansk Folkepartis udspil er baseret på rapporten Musikskolerne i Danmark (se Søndag Aften arkiv) fra Kulturministeriets Tænketank om musikskoler, hvor hovedkonklusionen var, at musikskolernes elevsammensætning har en social slagside.
Dansk Folkeparti vil mindske denne skævhed ved at gøre betalingen for musikskoler indkomstafhængig. En del af partiets samlede pulje på 100 mio. kr. skal således gå til at sikre rabat for børn, hvis forældre har lave indkomster.
Musik i udskolingen
I dag stopper folkeskolens musikundervisning efter 6. klasse. Dansk Folkeparti vil udvide folkeskolens musikforpligtelse, så musik bliver et udskolingsfag i 7.-9. klasse, hvorved alle elever vil få musik gennem alle ni år.
Musiklæreruddannelse
Dansk Folkeparti foreslår, at der etableres en ny musikpædagogisk læreruddannelse, som baserer sig på en optagelsesprøve efterfulgt af tre års konservatorieuddannelse og yderligere to år på professionsuddannelse.
Musiklærere vil dermed få en længere uddannelse end øvrige folkeskolelærere, hvilket partiet begrunder med fagets særlige karakter. Forslaget bygger på forslag fra Tænketank for Musikundervisning.
Ligeledes foreslår partiet, at den enkelte musiklærer højst må undervise i 18 timer ugentligt for at sikre tilstrækkeligt forberedelsestid. Dette er – under normale forhandlingsforløb – for så vidt ikke et anliggende for folketinget, men kan naturligvis lægges i “vægtskålen” fra arbejdsgiverside i forbindelse med fremtidige overenskomstforhandlinger.
Pædagoguddannelser styrkes
Også Dansk Folkepartis forslag om at styrke pædagoguddannelserne bygger på forslag fra Tænketank for Musikundervisning. Partiet ønsker, at der kommer fokus på musik i daginstitutionerne, hvor der i dag ikke er nogen sammenhæng og kontinuitet.
Partiet forestiller sig også et forpligtende samarbejde mellem de fremtidige musiklæreruddannelser og pædagoguddannelserne.
MGK
Der er i dag otte konservatorieforberedende MGK i landet (Musikalske GrundKurser). Dansk Folkeparti foreslår, at der skal være yderligere to, som skal placeres i “landområder”.
Dansk Folkepartis udspil, Musik skal nå alle, er for så vidt et eksemplarisk kulturpolitisk udspil.Skoleorkestre og -kor
Partiet forestiller sig, at de mange tiltag for at styrke musikundervisningen samlet set vil føre til flere og bedre skoleorkestre og -kor. Også Dansk Folkepartis ønske om at få morgensang tilbage på skolerne, vil lettere nyde fremme, når landets skoler summer af musik og sangstemmer i øvrigt.
Håndværkerfradrag
Dansk Folkeparti foreslår, at der skal etableres en pendant til “håndværkerfradrag”, så private kan få tilskud for ansættelse af konservatorieuddannede undervisere som supplement til MGK.
Dette forslag svarer til dels til et forslag fra Enhedslisten om et fradrag for brug af udøvende kunstnere (se Søndag Aften arkiv).
Tværministeriet gruppe
Det umiddelbart billigste, men måske vigtigste forslag fra Dansk Folkeparti er, at initiativerne skal styres af en tværministeriel styregruppe. Det har i årevis været et fast indslag på alskens musikkonferencer, at musikundervisningen i folkeskolen skal styrkes. Svaret har altid været: det er et andet ministerium. Et forpligtende samarbejde mellem Kulturministeriet, Undervisningsministeriet, Uddannelsesministeriet og Børne- og socialministeriet vil på sigt kunne styrke udviklingen af musiktilbud for børn og unge.
Og pengene…
Dansk Folkepartis forslag er ikke udspecificeret. Man har blot angivet en samlet økonomisk udgiftsramme på 100 mio. kr. Dette skal ses i forhold til, at Staten i dag afsætter ca. 93 mio. kr. til musikskoleområdet. Der er altså tale om en voldsom statslig opprioritering af området.
Dansk Folkeparti foreslår, at pengene skal findes ved at beskære Statens Kunstfond med 100 mio. kr.
Eksemplarisk forslag
Dansk Folkepartis udspil, Musik skal nå alle, er for så vidt et eksemplarisk kulturpolitisk udspil. En ministeriel arbejdsgruppe peger på en række problemer (og løsninger), en gruppe engagerede peger ligeledes på løsninger, som alt sammen flugter med et prioriteret område hos partiet. Man sammenskriver sine egne forslag og finder en finansieringsmodel for dette.
Finansieringsmodellen vil skabe debat. Men det er netop også hensigten ved politiske prioriteringer.
