Flyt filmskolen og filminstituttet. Flere penge til kassesucceser. Det er Dansk Folkepartis bud på en ny filmaftale.
Dansk Folkeparti er kommet med sit udspil til den kommende filmaftale for 2019-2022. Hvor de øvrige partier afventer regeringens udspil, markerer Dansk Folkeparti en tydelig filmpolitisk profil.
Udspillet Mere Klassefesten og Jagten. Mindre von Trier-kopier har to gennemgående tema: Filmaktiviteter skal rykkes væk fra Hovedstaden og dansk film skal blive mere folkelig.
Væk fra Hovedstaden
Elementerne til at styrke dansk film udenfor Hovedstaden består i:
- Filmskolen skal flyttes væk fra Hovedstaden,
- Det Danske Filminstitut skal flyttes udenfor Hovedstaden (det står ikke i selve oplægget, men har været nævnt i pressen, at DF ønsker DFI flyttet til Svendborg),
- Cinemateket skal nedlægges. Der skal fortsat være filialer rundt om i landet, men ikke i København,
- Flere penge til Film Fyn og Den Vestdanske Filmpulje, men altså ikke Copenhagen Film Fund.
I tråd med forslagene om at styrke filmmiljøer udenfor Hovedstaden, ønsker Dansk Folkeparti også at øge den sproglige mangfoldighed i dansk film. Der skal afsættes en særlig pulje til at støtte film, hvor der helt eller delvis tales danske dialekter som bornholmsk, langelandsk eller vendelbomål. Samtidig skal det ikke længere være muligt at give støtte til film, hvor der tales andre sprog end de nordiske. Dette tiltag er klart rettet mod danske internationalt rettede produktioner på engelsk. “Lars von Trier ville dermed fortsat kunne få støttemidler, blot han laver sine film på et nordisk sprog”.
Klassefesten styrer
Som udspillets titel fortæller, står filmene om Klassefesten som et ideal for Dansk Folkeparti. De (foreløbig) tre film om Klassefesten er alle blandt de 20 bedst sælgende danske film siden årtusindskiftet.
Dansk Folkeparti sætter en målsætning om, at dansk film skal have en markedsandel på 35% i 2035. I 2016-2017 var den danske markedsandel 21%, hvorimod den var omkring 30% 2013-2015. Siden årtusindskiftet har dansk film haft en gennemsnitlig markedsandel på 26%, svingende fra 17% i 2009 til 32% i 2005. En ambition om en markedsandel på 35% er derfor ikke urealistisk, men vil være usædvanlig høj i europæisk målestok. Gennemgående er der dog nok for stort fokus på markedsandelen i de enkelte år, idet den svinger meget, stærkt afhængigt af enkelte kassesucceser.
Spørgsmålet er også om den danske markedsandel er det relevante måleredskab. Ambitionerne kunne også formuleres som et faktisk billetsalg på x mio. pr. aftaleperiode.
For at styrke de mere kommercielle film, ønsker Dansk Folkepart at etablere en præmieringsordning, hvor man belønner film med stort billetsalg. Der skal etableres en bonusbilletpulje på 100 mio. kr. i fire-årsperioden, hvor hver films billetsalg udløser bonus. Det fremgår ikke af forslaget, om det kun er billetter solgt i Danmark, som tæller med.
En sådan præmieringsordning vil i givet fald blive et brud på hidtidig filmstøtte, som har været set som en investering, som også kunne anvendes til at skaffe anden risikovillig kapital. Det må anses som tvivlsomt, om en præmieringsordning vil give den ønskede effekt – også for de meget markedsorienterede film.
Kunstneriske ordninger nedlægges
Dansk Folkeparti ønsker, at den såkaldte markedsordning skal have 50% af filmstøttemidlerne, hvorimod “de øvrige kunstneriske, udenlandsk baserede talentordninger” skal have de resterende. Markedsordningen modtager i dag ca. 22% af filmstøtten.
Støtte til spil og tværmediale produktioner skal nedlægges. Ordninger som lavbudgetfilm og New Danish Screen skal også nedlægges (det er værd at bemærke, at to ud af de tre danske film indstillet til en Oscar i 2019 er fra New Danish Screen-ordningen – Vinterbrødre og Den skyldige).
Også i eget sprogbrug forsøger Dansk Folkeparti at fremme det danske. Konsekvent omtaler man det, de fleste kalder for streamingtjenester, som strømningstjenester.
Den nye filmaftale forventes indgået samtidig med Finansloven for 2019, typisk i november-december.
Læs også: Den nye filmstøtte (fra arkivet).
