Aktuelt · Finanslov · Kommunerne · Politik
Kommunerne giver mere, staten stagnerer
Siden 2010 har kommunerne øget kulturbevillingerne med 12%. Statens bevillinger er faldet med 0,2%.
I 2010 brugte landets kommuner samlet 5,1 mia. kr. til kulturformål. Det er i 2020 øget til 5,7 mia. kr., en stigning på 11,8% i løbende priser.
I 2010 brugte Kulturministeriet 10,3 mia. kr. til kulturelle opgaver. De samme opgaver bruger ministeriet knapt 10,3 mia. kr. på i 2020, et fald på 0,2% siden 2010.
Det viser Søndag Aftens opgørelse over udviklingen i de offentlige kulturbudgetter fra 2010 til 2020.
| Offentlige kulturudgifter 2010-2020 | |||||||||||
| 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | |
| Kommunerne samlet | 5.096 | 5.053 | 5.121 | 5.181 | 5.235 | 5.332 | 5.413 | 5.487 | 5.541 | 5.540 | 5.695 |
| Finansloven | 6.128 | 6.039 | 5.538 | 5.538 | 5.543 | 5.569 | 5.493 | 5.541 | 5.546 | 6.782 | 7.714 |
| Medielicens | 3.980 | 4.135 | 4.220 | 4.305 | 4.385 | 4.404 | 4.404 | 4.404 | 4.404 | 3.628 | 2.444 |
| Tipsaktstykker | 206 | 168 | 169 | 184 | 198 | 170 | 149 | 128 | 109 | 133 | 133 |
| Staten samlet | 10.314 | 10.341 | 9.927 | 10.027 | 10.125 | 10.143 | 10.046 | 10.073 | 10.059 | 10.543 | 10.291 |
| Alle beløb mio. kr, løbende priser. | |||||||||||
| Se fakta nederst |
Kommunerne betyder mere
I løbet af dette tiår er kommunernes andel af de kulturelle udgifter øget fra 33% i 2010 til 36% i 2020.
Mange vil mene, at udviklingen er en logisk konsekvens af, at staten fra 2016 til 2019 gennemførte det såkaldte 2% omprioriteringsbidrag. Kommunerne har dog også været underlagt det statslige regime i form af kommuneaftalerne, som har begrænset kommunerens ekspansive muligheder. Trods dette har kommunerne fastholdt en stærkere udgiftsstigning end staten.
I samtlige år fra 2011 til 2020 har kommunerne øget deres andel af de samlede offentlige kulturudgifter, altså også før omprioriteringsbidraget.
Fokusskifte
Især i medierne, men også blandt mange kulturpolitiske aktører er der fortsat stærkest fokus på den statslige kulturpolitik, hvorimod kommunerne kan virke nærmest usynlige.
Det kunne fx ses i den intense debat om fremtidige statslige tilskudsmodeller på museumsområdet. Her viste en opgørelse fra Søndag Aften i 2017, at kommunerne havde øget museumsudgifterne med 52% fra 2007-2017, staten kun med 5% i samme periode (Læs: Kommunerne overtager museerne).
Det er således også på kulturpolitiske kerneområder, at kommunerne påtager sig en større del af den økonomiske byrde. Måske skal kulturlivets aktører begynde at interessere sig for de årlige økonomiske aftaler mellem regeringen og kommunerne. Det er her, vækstmulighederne ligger.
Fakta:
Kommunerne: Søndag Aftens analyse bygger på Danmarks Statistiks opgørelse over kommunernes kulturbudgetter fra 2010 til 2020. Søndag Aftens analyse omfatter hele kulturområdet undtagen folkeoplysning og idræt (konto 3.38).
Staten: Søndag Aftens analyse bygger på Finanslovene 2010-2020, tips/udlodningsaktstykker 2010-2019 samt medieaftalernes licensindtægter 2010-2020. Udlodningsaktstykket for 2020 kendes endnu ikke, hvorfor der her er beregnet indtægter og udgifter svarende til 2019. I tips/udlodningsaktstykker indgår udelukkende nettotal, dvs. at de bevillinger i tipsaktstykkerne, som er afsat til at finansiere udgifter på finansloven, er fratrukket.
Kulturministeriets udgifter til folkeoplysning og idræt er ligeledes trukket ud. Kulturministeriet har i perioden fået nye opgaver overført fra andre ministerier, eksempelvis Folkeoplysningsområdet og Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme i 2012 samt Mindretal i danske grænseområder i 2018. Disse nye udgifter indgår ikke i analysen.
Alle priser er løbende priser.
