Mens vi venter på medieudspillet
Kræv at DR dækker alle landets kommuner, gør DR’s arkiver tilgængelige for hele befolkningen, stil public service-krav til DR Koncertsalen. Ja, støttepartier: stil krav til DR.
Der er god grund til at forstå den store utålmodighed, regeringens støttepartier udtrykker om det længe ventede medieudspil, hvor den seneste melding fra Kulturministeren er, at det forhåbentlig vil komme i 2021.
Det er i sig selv vanskeligt at følge med i, hvor mange gange kulturministeren har udskudt sit udspil. Hver gang er den officielle forklaring, at ”det er kompliceret”. Når en politiker svarer, at noget er ”kompliceret”, er forklaringen sædvanligvis, at politikeren ikke kan finde på et relevant svar.
Det har måske nok været forhandlingstungt at give støttepartierne medhold i såvel finansloven for 2020 som for finansloven for 2021, at droppe dele af de tidligere planlagte besparelser hos DR. Men det har politisk set ikke været kompliceret, for øvelsen har blot bestået i at sende penge til DR uden politiske modkrav.
Efter snart to år ved regeringsmagten ved faktisk hverken DR eller den undrende offentlighed, hvad regeringen vil på medieområdet. Støttepartierne ved det heller ikke.
Imens får DR lov til at passe sig selv i et politisk vakuum.
De seneste tyve år har DR været fanget i et spil mellem rød og blå side, hvor blå har angrebet DR, enten for politisk slagside eller blot for det samlede budgets størrelse. Rød side har reduceret sig til tamme forsvarsadvokater, som har travlt med at svare på modpartens angreb, men aldrig selv fremsætter ønsker til klienten.
Imens får DR lov til at passe sig selv i et politisk vakuum.
Bortset fra at rød side har været modstandere af de fleste politiske ændringer for DR’s virksomhed siden 2001, mest markant i modstanden mod den konkurrerende taleradio, som blev til Radio24syv-succesen, så foreligger der intet samlet medieudspil fra rød side, endsige fra de enkelte partier.
Der er ikke længere nogen grund til at tro, at regeringen kommer med et udspil, som kommer til at ændre ved DR’s virksomhed og struktur. Støttepartierne kunne passende anvende ventetiden til selv at komme med bud på et fremtidigt DR.
Her er nogle bud. Der er ingen ophavsret, blot et venligt tag-selv-bord.
Nyhedsørkener
Det er velkendt, at flere og flere dele af Danmark er uden daglig nyhedsdækning fra noget som helst medie. Tendensen er ikke kun dansk.
Der er behov for en markant styrkelse af dækningen af hele Danmark. Et af forhandlingssporene i de kommende medieforhandlinger vil handle om at øge tilskuddet til de mindre regionale og lokale medier. Parallelt med dette burde der også føres en diskussion om DR’s forpligtelse til at dække hele landet. Man har i dag ni regionale radioer. Disse fungerer primært gennem et ”vindue” på radioens P4.
Den svenske søstervirksomhed, Svt (som kun er tv), har netop offentliggjort en plan, så man i 2023 har 50 redaktioner udenfor Stockholm (se Søndag Aften arkiv).
Hvorfor har DR ikke en ambition om 98 lokale redaktioner, en i hver af landets kommuner?
Hjemmesiden
DR’s hjemmeside, dr.dk, er blandt landets mest benyttede hjemmesider. Bortset fra VLAK-regeringens medieaftales lattervækkende diskussion om artiklers længde, stilles ingen politiske krav til dr.dk. Men man kan også spørge, om det er foreneligt med public service-opdraget, at dr.dk i så høj grad handler om sport og underholdning? Om sammenblanding af almindeligt nyhedsstof og DR-specifikke programomtaler er hensigtsmæssig? Om dr.dk ikke i højere grad burde undgå clickbait-overskrifter?
DR Koncertsalen
DR Koncerthuset fungerer udenfor selve public service-kontrakten. Det betyder, at et af landets vigtigste koncertsteder er offentligt finansieret, men uden politiske krav og rammer.
Dette giver en særstilling til DR’s kor og orkestre. Men det giver også en genremæssig skævvridning. Den rytmiske musik kommer stort set kun indenfor i Koncerthuset, når der er tale om egentligt kommercielle arrangementer.
DR Koncerthuset giver ved normal-år overskud. Et overskud man er glad for i DR, men som måske rettelig burde anvendes til at sikre et bredere udvalg af musikalske stilarter og færre egentligt kommercielle arrangementer.
Politisk burde man overveje at stille krav til DR Koncerthuset. Fx at huset skal præsentere et bredt udvalg af musik på tværs af genrer, udtryksformer og nationaliteter, at huset skal i lighed med DR’s radiokanaler lægge særlig vægt på dansk musik og danske kunstnere og at det skal kunne fungere som udviklingsscene for vækstlaget fra hele landet på tværs af musikalske genrer.
DR Arkivet
Den mediepolitiske aftale for 2019-2023 mellem den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti indebar et krav om, at DR’s arkiv skal være tilgængeligt for borgerne inden udløbet af 2023.
Planen før folketingsvalget i 2019 var, at senest 1. januar 2020 fremlægge et forslag til gennemførelse af et søgbart arkiv.
Der var afsat i alt 25 mio. kr. til dette formål i medieaftalen. Denne bevilling blev strøget af S-regeringen.
Det er umiddelbart vanskeligt at forstå, at det skulle være en ideologisk god sag for den nuværende regering og støttepartier at bremse tilgængeliggørelsen af DR’s arkiver for borgerne.
Medieforskning
Hvert år udarbejder DR’s Medieforskning en rapport om medieudviklingen i Danmark. Rapporterne er sædvanligvis velskrevne og neutrale i forhold til DR’s ejerskab. Alligevel kan det være værd at overveje, hvorfor den offentlige medieforskning skal være beliggende i et enkelt mediehus.
Risikoen for at forskningen netop ikke er neutral og uvildig i relationen mellem mediehuse er tilstede. Det kan ligeledes antages, at andre mediehuse kan være tilbageholdende med data, når de skal leveres til DR.
Ifølge Medieaftalen for 2019-2023 skal Slots- og Kulturstyrelsen stå for en årlig rapportering om medieudvikling. Dette synes at være stærkt begrænset. Til gengæld eksisterer der ikke nogen politiske rammer for DR Medieforskning. Det er så at sige helt op til DR, hvilken medieforskning man gennemfører.
Det mindste krav ville være at sikre at forskningen var uvildig og uafhængig af enhver medievirksomhed. Det ville dog være mere naturligt at frigøre Medieforskningen fra DR, evt. at lade denne indgå som et element i det Kulturens Analyseinstitut, mange taler varmt for.
