NFT: Bidt af bits

Her er kunsten, som lokker investorer til. Kun få værker afsøger nye grænser for NFT-kunsten.

Digital kunst har eksisteret i generationer. Og grænsen mellem digital kunst og NFT-kunst er næppe til at definere. Digital kunst møder du i forskellige former, når du bevæger dig på nettet. Hvor møder du så den mere særlige NFT-kunst?

Et sted at starte kan være verdens første NFT-museum, Seattle NFT Museum, som åbnede tidligere i år. Museet er faktisk en fysisk samling af digital kunst. Museet er traditionelt i den forstand, at der er åbningstider, billetsalg, workshops, debatarrangementer, skiftende udstillinger, kuraterede værker – og en museumsshop. Kunsten ses naturligvis på skærme, som er af ekstra god kvalitet. Den aktuelle udstilling handler om “Pioneering Women in NFT Art”.

Billeder fra museet yder næppe fuld retfærdighed til udstillingen og værkerne, men giver indtryk af stærkt dekorativ kunst i den forstand at det vil kunne bruges som velkomstbilleder på de fleste computere og mobiler. Man får ikke et stærkt sanseligt indtryk, snarere tværtimod. Når al kunst vises på skærme, mister man også den sanselighed, man normalt finder på museer og udstillinger.

CryptoPunks

Matt og John kalder de sig og har sammen skabt eksperimentariet Larva Labs som har udgivet serien CryptoPunks. Serien består af i alt 10.000 unikt genererede karakterer, som sælges enkeltvis. Der er godt 6.000 mandlige cryptopunks og knapt 4.000 kvindelige cryptopunks i serien, som også består af blandt andet 88 zombier og 24 aber.

I skrivende stund koster den billigste cryptopunk 1,5 million kr. I alt er der blevet handlet cryptopunks for 13 milliarder kr. Beløbene skal tages med det forbehold, at salg sker i kryptovaluta, så angivelsen er ud fra den aktuelle kurs.

Indtil videre savner man nok at se værker, som rent faktisk bevæger folk

The Merge

Den aktuelle rekordpris indehaves af kunstneren Pak med værket The Merge, som i december 2021 blev solgt for en pris svarende til 615 millioner kr. Pak er en anonym kunstner – eller kunstnerkollektiv – som siden 1990’erne har arbejdet i grænselandet mellem ny teknologi og kunst, ofte med brug af genererede data fra sociale medier.

Pak debuterede med NFT-kunst i 2020, og indgik i begyndelsen af 2021 et samarbejde med Sothebys, som solgte værket The Fungible for over 110 millioner kr. i februar 2021.

Banksy

Den kendte og veletablerede kunstner Banksy skabte i 2002 værket Love Is In The Air, et maleri også brugt som en del af hans kendte murmaleri i Betlehem, forestillende en hætteklædt mand som kaster en buket blomster. I 2021 entrerede Banksy NFT-scenen med en digital version af maleriet. Eller rettere maleriet delt i 10.000 unikke dele, hver især repræsenterende en del af maleriet. Hver af de 10.000 dele blev sat til salg for cirka 10.000 kr. – svarende til en samlet værdi af hele værket på omkring 100 millioner kr.

Ben Moore – Art Wars

Kunstneren og kuratoren Ben Moore har gennem årene skabt mange markante kunstværker, ofte med kunst i det offentlige rum, som fx Art Below, med udstilling med 20 kunstnere i 20 af stationerne i Londons Underground.

Projektet Art Wars bestod af kunstneriske bearbejdninger af Stormtrooper-hjelme fra Star Wars-filmene. Dette blev så taget skridtet videre med digitalisering af hjelmene – og salg som NFT-kunst. De 1.138 værker blev samlet solgt for – i denne sammenhæng – beskedne 50 millioner kr.

Projektet er stødt ind i problemer, fordi der er uenighed om ophavsretten til værkerne.

British Museum

Også det veletablerede British Museum har vovet sig ud på NFT-sporet. Museet har digitaliseret 20 værker af William Turner (1775-1851) og sat disse til salg for en startpris på beskedne 40.000 kr. pr. stk.

Initiativet har skabt stor debat, især i den engelske kunstverden. Igen spøger her en diskussion om ophavsrettens droit morale – på hvilke måder kan man kommercialisere en afdød kunstners værk? Men som perspektiv giver det også uanede muligheder for nye indtægter til kunstmuseer. Og så varer det måske ikke så lang tid før man kan betale sin entré med kryprovaluta?

Public Key/Private Key

Indtil videre savner man nok at se værker, som rent faktisk bevæger folk – eller som i det mindste udnytter nye teknologiske muligheder ud over krypteringen. I den simple ende: Snapchats systematiske selvdestruktion, eller kunstværker som samskabes. Mulighederne er uendelige. Men der skal også gerne være en tanke og sanselighed bag.

Et værk, som har brudt med den kommercielle tænkning, er Jennifer og Kevin McCoy’s Public Key / Private Key. Værket er i sit udgangspunkt en 16 mm film, som blev doneret til Whitney Museum of American Art. På projektets hjemmeside kunne gæster registrere sig og skrive, hvorfor de gerne ville være donorer. Ud fra beskrivelserne udvalgte kunstnerne 50 donorer, som herefter selv måtte bestemme, hvad de donerede. Donorerne fik hver især et digitalt certifikat, som de frit kan sælge til andre donorer. Efter seks måneder blev listen over donorer låst fast på museets hjemmeside. Men certifikaterne kan til stadighed sælges.