Større frihed for DR

Den nye public service-kontrakt for DR giver langt større frihedsgrader for DR frem til 2025. DR kan nedlægge de kanaler eller orkestre, man vil.

Public service-kontrakten for 2022-2025 angiver de præcise politiske rammer for DR’s virksomhed i de kommende år. Kontrakten følger naturligvis den nyligt indgåede medieaftale, men adskiller sig denne gang fra tidligere kontrakter på en lang række felter.

Tidligere kontrakter har i det væsentlige fulgt de forudgående, copy-paste med relativt få ændringer. Denne gang er selve kontrakten væsentligt moderniseret og sproget forbedret og klargjort.

Det giver bl.a. den fordel, at den naturlige mediemæssige tilpasning til de forskellige digitale platforme nu er bedre integreret og ikke klistret på som et ekstra lag.

Luk gerne kanaler

En helt afgørende forskel fra tidligere kontrakter er, at DR kan ændre i fx kanal- og orkesterstruktur uden at blande kulturministeren endsige folketinget ind i dette.

I kontrakten konstaterer man, hvilke tv- og radiokanaler og hvilke orkestre DR har “ved kontraktens indgåelse”. Der angives ikke, hvorvidt disse skal fortsætte gennem perioden. Der er end ikke, som ved tidligere kontrakter, fastsat betingelser om, at sådanne ændringer skal godkendes af en kulturminister.

For så vidt kan DR, hvis økonomisk muligt, øge antallet kanaler eller orkestre.  Hensigten er dog nok snarere den modsatte: at give DR frie rammer til at nedlægge kanaler eller orkestre, hvis først og fremmest teknologien giver mulighed for dette.

Da DR i 2014 valgte at nedlægge DR Underholdningsorkestret blev konsekvensen, at de enkelte orkestre blev skrevet ind i de efterfølgende public service-kontrakter og som der stod i VLAK-kontrakten for 2019-2023 “kan kun ændres i kontraktperioden efter godkendelse i kredsen af partier bag medieaftalen for 2019-2023 og efter godkendelse af kulturministeren.”

Denne politiske binding er DR nu frigjort fra.

Nogle af regeringens støttepartier har i de første år arbejdet ihærdigt for at sikre at P6 Beat og P8 Jazz kunne fortsætte. De to radiokanaler er da også nævnt i public service-kontrakten, men kun en tidsangivelse som “ved kontraktens indgåelse”. I princippet kan DR nedlægge de to radiokanaler i løbet af 2023.

Mange vil sige, at så er DR da tonedøve i forhold til den politiske virkelighed. Men netop den politiske virkelighed kan skifte og DR kan uden at overtræde nogen kontrakt nedlægge radiokanaler, hvis man vil lytte til et nyt folketingsflertal. Dette nye flertal var netop det flertal som i 2018 godkendte DR’s forslag om at nedlægge de to radiokanaler.

For DR er det ønskeligt med større fleksibilitet for hurtigt at kunne tilpasse sig ændrede medievaner. Men de skifter næppe hurtigere end at en godkendelse af en kulturminister kan indhentes.

Ny budgetopstilling

Det er på mange måder tydeligt, at DR er ved at omstille virksomheden fra at være tv- og radiokanalbaseret til de digitale distributionsveje. Hidtil har kravet i public service-kontrakterne været, at man kan se DR’s samlede programudgifter fordelt på kanaler. I public service-kontrakten for 2019-2023 kan man således se, at DR’s samlede programudgifter for Ramasjang er 100 millioner kr. årligt.

I den nye public service-kontrakt er kanalerne helt ude af regnskabet. Man kan se, at der skal anvendes 2,4 milliard kr. på DR TV og 0,8 milliard kr. på DR LYD. Men den indre fordeling er altså fremover et internt DR-anliggende.

musikinteresserede har måske grund til at frygte en reduktion

I den offentlige diskussion om bevaring af P6 Beat og P8 Jazz indgik omkostningerne ved driften af de to kanaler. Dette er nu ikke længere en del af de offentligt tilgængelige regnskabstal fra DR.

Hidtil har man også tværgående kunnet se af budgetterne, hvor meget der blev brugt til de forskellige medieformål, fx 685 millioner kr. til Nyheder eller 665 millioner kr. til Oplysning og kultur.

Medieformålene er nu erstattet af “genrer”. “Nyheder” er sandsynligvis det samme – og her øges til 741 millioner kr. Hvad der gemmer sig under genren “Kultur, historie og fyrtårne” er vanskeligere at gisne om. Det skal næppe tages bogstaveligt! Men der er ikke i kontrakten nogen definition af disse “fyrtårne”.

Der er faktisk heller ikke for udenforstående muligt at vide, om definitionerne fra medieformål 2019-2023 svarer til genrer fra 2022-2025, selv om det lyder ens. Kor og orkestre øges tilsyneladende fra 181 millioner kr. til 205 millioner kr. Derimod reduceres udgiften til musik fra 221 millioner kr. til 114 millioner kr.

Dette er altså politisk godkendt i kontrakten. Men der er ingen offentliggjorte mellemregninger, så musikinteresserede har måske grund til at frygte en reduktion.

Bredere public service-begreb

Den nye public service-kontrakt har et bredere public service-begreb end VLAK-regeringens for 2019-2023.  I den tidligere kontrakt stod, at DR skulle målrettes mere ”grundlæggende public service”, DR måtte ikke ” konkurrere med private aktører, hvor det ikke tjener et klart public service-formål”. Disse begrænsninger er nu fjernet.

I den tidligere kontrakt var også det omdiskuterede krav om at DR ”skal afholde sig fra lange, dybdegående artikler”, det blev allerede fjernet ved en tillægskontrakt i 2019. Derimod har man først nu droppet kravet om at ”DR skal styrke sit børneunivers i samarbejde med øvrige medieudbydere, så børne- og ungdomsindhold, der støttes via en større og bredere Public Service-Pulje, kan distribueres via DR.”

Der var også en del kritik af at det af public service-kontrakten for 2019-2023 fremgik, at andelen dansk musik på P3 og P4 skulle være mindst 48 procent. Dette er fastholdt i den nye kontrakt, dog lidt løsere (og højere) formuleret som ”mindst halvdelen af musikken”.

Public service-kontrakten for 2019-2023 blev kritiseret for at fremhæve forpligtelsen til at formidle den kristne kulturarv.  Faktisk var den kristne kulturarv nævnt hele fem gange i kontrakten. I den nye kontrakt nævnes den kristne kulturarv kun to gange. Til gengæld strammes formuleringerne i den forstand, at DR i de årlige public service-redegørelser skal redegøre for DR’s formidling af den kristne kulturarv.

Nye krav

I den nye public service-kontrakt indgår også enkelte nye krav.

Både DR’s egen produktion og underleverandørers produktioner skal ske efter overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår.

Der stilles også krav om at DR skal skabe større diversitet i forhold til kunstnere, der spilles på DR’s platforme, ligesom man nu skal redegøre for andelen af kvindelige kunstnere, der spilles på DR’s platforme.