Om Halalslagtet kød til skole OL og andre spørgsmål til ministeren

Som tidligere år: folketingsmedlemmers spørgsmål til ministeren afspejler ofte medlemmernes manglende viden om det, de spørger om – og manglende respekt for armslængdeprincippet.

Ved årets Skole OL blev der serveret halalslagtet kød for deltagerne. Dette affødte hele syv spørgsmål fra Pia Kjærsgaard (Dansk Folkeparti). Kulturministeren kunne i sine mange svar blot citere svar fra Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Dansk Atletik Forbund (DAF) for hvem bespisningen ved det store idrætsstævne ikke synes at være det helt centrale. Eksempelvis har man ikke tal for hvor mange af deltagerne som i 2017 udelukkende spiste halalslagtet kød.

Men Kjærsgaard er også interesseret i mulige politiske konsekvenser af halalkødet og spørger derfor:
“Vil ministeren oplyse, hvor mange offentlige økonomiske midler Skole OL modtager årligt?”

Danmarks Idrætsforbunds svar skuffer muligvis spørgeren:

“Skole OL er overvejende finansieret af penge fra private fonde samt Olympic Solidarity (IOC). DIF’s specialforbund bidrager samlet set med 700.000 kroner, og Billund Kommune bidrager ifølge samarbejdsaftalen med Skole OL med 2.100.000 kroner årligt til Skole OL-finalen. Billunds bidrag betales i et partnerskab mellem Ole Kirk’s Fond og Billund Kommune. Det bemærkes, at der til Skole OL-finalen i uge 24 deltog 6.500 børn, hvoraf ca. 2.000 overnattede en enkelt nat i Billund. Det er kun i forbindelse med aftensmåltidet, at halal-spørgsmålet har været relevant, idet børnene til frokost har fået en bolle med kylling. Skolerne bestiller aftensmad ifm. overnatning, og de betaler selv for måltidet. Prisen er 55 kr. pr. elev. Prisen for aftensmad modregner Skole OL i transport-refusionen til skolerne (alle skoler får dækket 50% af deres transportomkostninger til Skole OL-finalen). Aftensmåltidet finansieres således ikke af Skole OL’s budget.”

Så fik det folketingsmedlem med næstlængst anciennitet i tinget da også alle detaljer med vedrørende bespisningen ved Skole OL.

Det længste spørgsmål

Prisen for årets længste spørgsmål tilfalder Sofie Carsten Nielsen fra de Radikale. Gør det langt, gør det kompliceret, kunne være overskriften for dette spørgsmål:

Kildeskovshallen i Gentofte er et hovedværk i dansk arkitektur, ligesom dens omgivelser er i landskabsarkitektonisk særklasse. Slots- og Kulturstyrelsen har derfor ønsket at udvide den gældende fredning fra kun at omfatte selve bygningen til også at gælde for hele anlægget – Kildeskoven. Fredningen blev gennemført i 2019, men er blevet påklaget af Gentofte Kommune, der ønsker at opføre en yderligere tilbygning til svømmehallen i forlængelse af den første tilbygning fra 2000. Slots- og Kulturstyrelsen er i den mellemliggende periode indgået i forhandlinger med Gentofte Kommune med henblik på, at Gentofte Kommune skal fremlægge et byggeprojekt, som Slots- og Kulturstyrelsen vil kunne godkende, på trods af fredningen. Denne proces er nu så fremskreden, at Slots- og Kulturstyrelsen i et høringssvar til forslaget til lokalplan for området har skrevet til Gentofte Kommune, at ”det helt åbenlyst er lykkedes at finde frem til en løsning, der både tilgodeser kommunens byggeønsker og Kildeskovshallens samlede fredningsværdier.” I den samme høringsproces er der imidlertid kommet høringssvar fra Akademiraadet, foreningen Danske Landskabsarkitekter, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, docomomo Danmark (International Committee for Documentation and Conservation of Buildings, Sites and Neighborhoods of the Modern Movement), Danmarks Naturfredningsforening m.fl. Danske Landskabsarkitekter skriver, at udvidelsen vil ”tilsidesætte omgivelsesfredningen”, så svømmehallens ”landskabelige kvaliteter forsvinder for altid”. Derudover lægger de et mere arkitektonisk argument til grund for deres holdning, idet de skriver, at ”Udvidelsen lukker for 2002-tilbygningens kontakt til uderummet. Opholdet og svømmeturen i det eksisterende 50 meter bassin mister i væsentlig grad udsigten til beplantning og himmel.” Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur skriver, at udbygningen vil ”spolere oplevelsen af Kildeskovshallen som en arkitektonisk helhed af bygninger og landskab, der er beliggende i en skov”. Derudover mener foreningen ikke, at de bærende fredningsværdier vil kunne blive opretholdt, hvis man gennemfører udbygningen. Endelig har et usædvanligt stort antal borgere i Gentofte protesteret, ligesom Gentofte Sogns Grundejerforening, i hvis område svømmehallen er placeret, har insisteret på respekt for fredningen. På denne baggrund skal jeg anmode kulturministeren om at spørge Slots- og Kulturstyrelsen om, hvordan styrelsen er kommet frem til en vurdering, der er så forskellig fra, hvad samtlige høringssvar til dette projekt siger og spørge, om ministeren herefter vil sikre, at Slots- og Kulturstyrelsen lever op til sin mission om at beskytte kulturarven ved at gennemføre fredningen af Kildeskovshallens omgivelser uden at dispensere for yderligere byggeri på arealet?

Spørgsmålet var ikke besvaret ved redaktionens afslutning.

Det korteste svar

Det spørgsmål, der gav det korteste svar fra ministeren kom fra Birgitte Bergman (Konservative):

“Mener ministeren, at det er positivt og fremmer kulturel forståelse på tværs af landegrænser, at danskere ser andet indhold end dansk herunder udenlandske film og serier på streamingtjenester?”

Ministerens svar er blot:

“Ja”

Armslængden igen og igen

Hvert år er der mange spørgsmål, hvor ministeren – uanset partifarve – må henvise til armslængdeprincippet. Det gælder også en del gange i år.

Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti spørger:

Vil ministeren kommentere, at et konservativt medlem af det britiske parlament har fået opbakning fra kulturministeren til sit forslag om, at BBC skal spille ”God save the Queen” hver aften (jf. eksempelvis artiklen ”Briter er rystede over forslag: »Var vi ikke engang et seriøst land? Altså, for ret nylig?«”, Politiken, den 9. januar 2022), og vil ministeren give Dansk Folkeparti opbakning til et forslag om, at Danmarks Radio skal afspille Danmarks nationalsang hver dag?

Ministeren beskriver den britiske diskussion, men konkluderer, at hun vil respektere den armslængde der er mellem politikere og DR.

Også Dansk Folkepartis Mette Hjermind Dencker interesserer sig for DR’s virksomhed, fx gennem dette spørgsmål:

Vil ministeren oversende en liste over begivenheder, som ville kunne forårsage en rykning eller annullering af Morgenandagtens transmission på DR?

Også her må ministeren skyndsomt gøre opmærksom på armslængden. Dernæste gengiver hun et svar fra DR, som bl.a. forklarer at ekstraordinære begivenheder som fx royale begivenheder (!), vigtige pressemøder eller større sportsbegivenheder kan ændre sendeplanen, herunder altså også Morgenandagten.

Inden han forlod politik nåede Karsten Lauritzen fra Venstre at stille et enkelt spørgsmål til kulturministeren:

Vil kulturministeren oplyse størrelsen af støtten til bigbands fordelt på regioner, og er ministeren opmærksom på, at Nordkraft Big Band underprioriteres med statslige midler og ønsker ministeren hertil at rette op på denne ubalance?

Ministeren henviser til armslængdeprincippet og fremlægger i øvrigt en tabel som viser, at der ikke er den geografiske ubalance, som Lauritzen hævder.

Ligesom Sofie Carsten Nielsen interesserer sig Venstres Kim Valentin for Charlottenlund Slot:

Vil ministeren medvirke til, at et eller flere af de værker, der står i magasin eller depot
på Statens Museum for Kunst og ifølge inventarlister tidligere har hængt på
Charlottenlund Slot – efter restaurering – udlånes til Charlottenlund Slot med det
formål at gøre de historiske offentlige omvisninger mere levende og i overensstemmelse
med slottets oprindelige udtryk?

Ministeren svarer dels, at der er udlånt værker fra Statens Museum fro Kunst til Charlottenlund Slot, dels at hun som minister vil fastholde en armslængde og derfor ikke vil blande sig i hvilke værker som udlånes fra museer.

Licens er noget vi stadig betaler

Venstres Peter Juel Jensen stillede dette spørgsmål:

Mener ministeren, at det er rimeligt at borgere betaler fuld licens i tilfælde, hvor de bor i områder med ringe dækning og tv-signal, således at man ikke kan se Danmarks Radio, ligesom der opleves problemer med at streame fra Danmarks Radio, da det meddeles, at indholdet kun er tilgængeligt i Danmark, Grønland og Færøerne og vil berørte borgere kunne få refunderet sin licens, da der betales for et produkt, der ikke kan bruges?

Ministeren nåede ikke at besvare spørgsmålet inden redaktionens afslutning. Man må dog formode at en del af svaret vil indholde en konstatering af at licensen ophørte ved årsskiftet fra 2021 til 2022. Der er således ingen der har betalt licens, hvorfor det nok er vanskeligt at refundere denne.

Kammerjægeren der forsvandt

Daværende folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, Søren Espersen, stillede dette spørgsmål til ministeren:

Vil ministeren … fremsende en liste over de 4.500 ord – ord for ord -, som Sprognævnet fra 1986-2012 har ladet glide ud af det danske sprog?

Ministeren gengiver et svar fra Dansk Sprognævn, hvori man blandt andet kan læse, at “I perioden fra 1986 til 2012, dvs. mellem 1. og 4. udgave af Retskrivningsordbogen, er der blevet slettet 3581 opslagsord som vi har skønnet ikke længere er en del af det almene ordforråd, som er det ordforråd som ordbogen skal dække (se bilag 1). Det drejer sig omforældede og sjældne ord som accoucheur, fotosættemaskine, geddefars, kammerjæger, liaison og ævredsmør. Ordene er dog ikke gledet ud af det danske sprog fordi de ikke længere findes i Retskrivningsordbogen, og mange af dem findes fx i Ordbog over det danske Sprog, som er en historisk ordbog der dækker dansk fra 1700 til 1950.”

Bilaget med de 3.581 forsvundne ord findes her.

De politiske konsekvenser af denne interesse for forsvundne ord, er uvisse.

Måske skulle ministeren oplyse, hvor mange timers arbejde der er brugt på at svare på de enkelte spørgsmål.

Spørgsmål med ført hånd

Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF kan stille spørgsmål med, hvad der kan kaldes ført hånd. Støttepartiet går i hvert fald ud fra at ministeren er enig:

I USA er den såkaldte ’Kids act’, der skal beskytte børn under 16 på nettet, lige blevet genfremsat. SF mener, at en digital børnelov kunne være med til at sætte Danmark på verdenskortet som et virkelig progressivt sted i forhold til at skabe sikkerhed omkring børns tilstedeværelse på nettet, Er ministeren enig i dette?

Ministeren deler de samme bekymringer som SF og synes det er en vigtig sag. Endda så vigtig at hun – når forskellige forhold er undersøgt – vil drøfte dette nærmere.

Søren Søndergaard, Enhedslisten, interesserer sig for priserne for at se fodbold i tv:

Vil ministeren … oplyse, hvor meget det vil koste en fodboldfan at følge alle herre- og kvindelandsholds-kampe på TV (flow/streaming) i hvert af årene 2020 og 2021 sammenlignet med omkostningerne i hvert af årene 2000 og 2001, hvis vedkommende altid vælger den billigste løsning?

Ministeren svarer at hun ikke har de relevante oplysninger. Man kunne tilføje, at der ikke var store udgifter til kvindelandsholdskampe i 2000 og 2001, da de næppe blev sendt på tv dengang. Kvindekampene er således blevet uendeligt meget dyrere i løbet af de seneste 20 år.