Aktuelt · Film · Medier og internet · Politik
Facebook i januar: Filmhuset og medieansvar
Filmtaget, ny medieansvarslov og lydunivers for børn var blandt debatemnerne i januar.
Liberal Alliances Katrine Daugaard fortsætter med at bore i sagen om Filmhusets tagudbygning. Det bliver til nogle uhyre lange og detaljerede opslag på Facebook. Fra en sag om en mulig fejlbeslutning, bevæger hun sig ind i en påstand om at alle involverede har været og for al fremtid er inkompetente til noget som helst. Den grundlæggende argumentatoriske svaghed er, at hun ud fra et enkelt eksempel hævder at alt er galt. Først skriver hun:
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt sagde på sidste samråd omhandlende Det Danske Filminstitut, at han håbede nogle ville påtage sig den opgave at rydde op i de mange bestyrelser og nævn på hans område. Jeg svarede kækt, at den opgave påtager jeg mig gerne. Derfor har jeg netop indsendt følgende 14 spørgsmål for at hjælpe ministeren med den opgave: Dansk films bestyrelser: 1. Siden besvarelsen af samrådsspørgsmål E-F den 19. december 2024 om Det Danske Filminstitut, har bestyrelsesmedlem @Pernille Backhausen trukket sig fra bestyrelsen før tid. Dette fremgår af artiklen »Endnu et bestyrelsesmedlem forlader Filminstituttet«, bragt på Kulturmonitor den 10. januar 2025. Kan ministeren bekræfte, som antydet i debatten, at Sirius Advokaterne – hvor Pernille Backhausen er både ansat og medejer – har repræsenteret både Bygningsstyrelsen (lejer) og Egmont (udlejer) under voldgiftssagen om Filmtaget, samtidig med at Pernille Backhausen har været bestyrelsesmedlem? 2. Da Det Danske Filminstituts tidligere direktør fik lov til at trække sig frivilligt og uden kritik, blev det først under besvarelsen af samrådsspørgsmål E-F den 19. december 2024 bekræftet af ministeren, at der reelt var tale om en de facto-fyring på grund af omstændighederne. Kan det tilsvarende siges om Pernille Backhausen, at hendes tilbagetræden reelt skyldes en dobbelt- eller trippelrolle, men at hun har fået lov til at forlade sin post frivilligt? 3. Det er blevet oplyst, at den tidligere direktør for Det Danske Filminstitut, Claus Ladegaard, helt frem til nytår har repræsenteret instituttet udadtil. Han er også fortsat udpeget som medlem af bestyrelsen i Fonden Biografklub Danmark. Derudover har Claus Ladegaard gentagne gange repræsenteret DFI alene til møder efter sin fratrædelse. I den forbindelse bedes ministeren svare på følgende spørgsmål: • Hvem har indgået aftalen med Claus Ladegaard om, at han fortsat skulle arbejde for DFI efter sin afsked som direktør? • Hvem har Claus Ladegaard refereret til efter sin fratrædelse, og hvilke beføjelser har han haft til at repræsentere instituttet? • Hvorfor repræsenterer Claus Ladegaard fortsat DFI i bestyrelsen for Fonden Biografklub Danmark? • Hvor meget har Claus Ladegaard modtaget i sin aftrædelsesordning? • Hvorfor har DFI ikke offentligt oplyst, at der var tale om en fyring? • Hvad kostede afskedsreceptionen for Claus Ladegaard, inklusive tabt fortjeneste for Filmtaget i den lukkede periode? • Blev vicedirektøren, der havde ansvar for Filmtaget, også reelt fyret? • Hvor længe er Claus Ladegaard ansat som konsulent for DFI? I forlængelse af disse spørgsmål bedes ministeren tilkendegive sin holdning til, at en person, der fyres af en bestyrelse for ikke at passe sit arbejde og for ikke at værne om statslige midler, får ros, fortsat tilknytning og en flot afskedsreception – hvilket muligvis kunne føre til et nyt, stort job i kulturlivet, hvis ikke den efterfølgende opmærksomhed havde forhindret det. Fonden Biografklub Danmark: 4. Fonden Biografklub Danmark er måske den mest magtfulde fond i dansk film, idet den både uddeler mange penge uden forpligtelser og, gennem sit ejerskab af Biografklub Danmark, i høj grad afgør, hvilke film der bliver seersucceser, og hvilke der ikke gør. Formand for både Fonden Biografklub Danmark og Fonden De Københavnske Filmfestivaler er @Erik Stephensen. @Fonden De Københavnske Filmfestivaler er langt den enhed, der har modtaget midler flest gange fra Fonden Biografklub Danmark. Det fremgår af anbefalingerne til god fondsledelse, at et bestyrelsesmedlem ikke kan anses for uafhængigt, hvis det samtidig er en del af ledelsen i en organisation, en anden fond eller lignende, der har modtaget eller gentagne gange har modtaget væsentlige donationer fra fonden inden for de seneste fem år. Er det ministerens opfattelse, at Erik Stephensen kan anses for et uafhængigt medlem af Fonden Biografklub Danmark, sådan som det er angivet i fondens årsregnskab i alle de år, hvor Erik Stephensen har været bestyrelsesformand? 5. Erik Stephensen indtrådte som formand i bestyrelsen for Fonden De Københavnske Filmfestivaler den 25. oktober 2012 og har således været både medlem og formand i mere end 12 år. Det fremgår af Komitéen for god fondsledelses anbefalinger vedrørende uafhængighed, at et medlem ikke kan anses for uafhængigt, når det har været medlem af bestyrelsen i mere end 12 år. På den baggrund bedes ministeren tilkendegive, om det er ministerens opfattelse, at Erik Stephensen kan anses for et uafhængigt medlem af Fonden De Københavnske Filmfestivaler, sådan som det er angivet i fondens årsregnskab i alle de år, hvor Erik Stephensen har været bestyrelsesformand. Er det desuden, jf. Kulturministeriets tidligere vurdering af DFI’s bestyrelses sammenblanding med øvrige dele af branchen (nr. S928) og filmlovens § 3, stk. 6, lovligt, at DFI har et fast bestyrelsesmedlem i Fonden Biografklub Danmark, som samtidig har fast bestyrelsesmedlemskab i Foreningen af Filmudlejere i Danmark, Producentforeningen og Danske Biografer, samt uddeler penge til projekter og formål, der også er omfattet af DFI’s formålsparagraf? 6. Er det ministerens opfattelse, at Erik Stephensen kan fortsætte som formand for, og/eller medlem af bestyrelsen for, Fonden De Københavnske Filmfestivaler? Fonden De Københavnske Filmfestivaler: 7. Både Fonden Biografklub Danmark og Fonden De Københavnske Filmfestivaler har tilsyneladende et tæt forhold til Det Danske Filminstitut. Fonden De Københavnske Filmfestivaler modtager et tocifret millionbeløb fra det offentlige hvert år, herunder godt 6 millioner i drifts- og festivalstøtte direkte fra DFI. Næstformand i Fonden De Københavnske Filmfestivalers bestyrelse er Malene Flindt Pedersen. Malene Flindt Pedersen kender DFI ganske godt, for hun var udviklingschef i DFI i 6 år, inden hun kom i bestyrelsen for filmfestivalerne. Malene Flindt Pedersen er også selv filmproducer i et selskab, hun ejer sammen med @Anders Riis-Hansen, der også har arbejdet på DFI. Som producenter har de lavet film, der har fået støtte fra DFI. Malene Flindt Pedersens seneste store filmprojekt, Into The Ice, var, mens hun sad i bestyrelsen for filmfestivalerne, udvalgt som galla- og åbningsfilm for festivalen CPH:DOX, der drives af Fonden De Københavnske Filmfestivaler. Malene Flindt Pedersen er ligeledes næstformand i Producentforeningen, der fast udpeger et medlem af Fonden Biografklub Danmark. Det fremgår af Komitéen for god fondsledelses anbefalinger vedrørende uafhængighed, at et bestyrelsesmedlem ikke kan anses for uafhængigt, hvis denne inden for det seneste år har haft en væsentlig forretningsrelation (f.eks. personlig eller indirekte som partner eller ansat, aktionær, kunde, leverandør eller ledelsesmedlem i virksomheder med tilsvarende forbindelse) med fonden eller en dattervirksomhed eller associeret virksomhed til fonden. Er det ministerens opfattelse, at Malene Flindt Pedersen, med sin forretningsmæssige relation til Fonden De Københavnske Filmfestivaler, kan anses som et uafhængigt medlem af bestyrelsen for fonden? 8. I bestyrelsen for Fonden De Københavnske Filmfestivaler sad Tine Fischer indtil for få måneder siden. I perioden op til sin nylige tiltrædelse som direktør for DIF var hun rektor på Danmarks Filmskole. Bestyrelsesforpersonen for Danmarks Filmskole er filmproducent @Louise Vesth. Louise Vesth har dermed indtil for nyligt været bestyrelsesforperson for Tine Fischer. Louise Vesth er ligeledes medlem af bestyrelsen for Fonden De Københavnske Filmfestivaler. Det fremgår af Komitéen for god fondsledelses anbefalinger vedrørende uafhængighed, at et bestyrelsesmedlem ikke kan anses for uafhængigt, hvis medlemmet er, eller inden for de seneste tre år har været, medlem af direktionen eller ledende medarbejder i fonden eller i en væsentlig dattervirksomhed eller væsentlig associeret virksomhed til fonden. Er det ministerens opfattelse, at Tine Fischer i sin tid som medlem af bestyrelsen for Fonden De Københavnske Filmfestivaler, indtrådt umiddelbart efter sin fratrædelse som direktør for fonden, har kunnet anses som et uafhængigt medlem af bestyrelsen, sådan som det fremgår af årsrapporten? 9. I Komitéen for god selskabsledelses gældende anbefalinger for god selskabsledelse fremgår det, at et medlem af en bestyrelse ikke kan anses for værende uafhængig, hvis man indgår i krydsende ledelsesrepræsentation med selskabet. Er det ministerens opfattelse, at Tine Fischer i sin tid som medlem af bestyrelsen for Fonden De Københavnske Filmfestivaler, hvor hun samtidig var rektor for Danmarks Filmskole, og hvor Louise Vesth var både formand for Danmarks Filmskoles bestyrelse og medlem af bestyrelsen for Fonden De Københavnske Filmfestivaler, har kunnet anses som et uafhængigt medlem af bestyrelsen, sådan som det fremgår af årsrapporten? Er det ministerens opfattelse, at Louise Vesth i den periode, hvor hun både var formand for Danmarks Filmskoles bestyrelse og medlem af bestyrelsen for Fonden De Københavnske Filmfestivaler, og Tine Fischer både var medlem af bestyrelsen for Fonden De Københavnske Filmfestivaler og samtidig rektor for Danmarks Filmskole, har kunnet anses som et uafhængigt medlem af bestyrelsen, sådan som det fremgår af årsrapporten? 10. Da Tine Fischer blev direktør for DIF, trådte hun ud af bestyrelsen for Fonden De Københavnske Filmfestivaler og blev erstattet af Michael Berg, der er direktør for United International Pictures – Danmark. Det er et selskab, der distribuerer internationale film i Danmark. Michael Berg kender sin nye formand, Erik Stephensen, ganske godt, da Michael tidligere har siddet mange år i bestyrelsen for Fonden Biografklub Danmark. Han er i øvrigt samtidig nær partner af Biografklub Danmark. Inden længe kan man se resultatet af det gode samarbejde, for det er firmaet, Michael Berg er direktør for, United International Pictures, der har glæde af, at den nye film om Bridget Jones er sikret succes som en del af det nye Biografklub Danmark-program for 2025. Er det ministerens opfattelse, at Michael Berg, med sin nære forretningsmæssige relation til bestyrelsesformanden og Fonden Biografklub Danmark, med dennes relation til Fonden De Københavnske Filmfestivaler, kan anses som et habilt medlem af bestyrelsen? 11. Det nuværende medlem af Fonden De Københavnske Filmfestivalers bestyrelse, Elin Schmidt, har fra marts måned været medlem af bestyrelsen i 12 år og kan således ikke længere anses som uafhængigt, jf. anbefalingerne fra Komitéen for god fondsledelse. Er det ministerens forventning at Elin Akeleye Schmidt udtræder af bestyrelsen for De Københavnske Filmfestivaler den 1. marts? 12. Vil ministeren, på baggrund af afdækningen af persongalleriet blandt en række ledende medarbejdere i filmbranchens indbyrdes roller, kommentere, at Fonden De Københavnske Filmfestivaler i årevis har underskrevet misvisende årsrapporter i forhold til bestyrelsens afhængighed? Disse årsregnskaber er indsendt som en del af dokumentationen i forbindelse med tildeling af væsentlige statslige tilskud, som fonden modtager fra DFI. Hvad synes ministeren om den kontrol, DFI har udført af tilskudsmidlerne, når de væsentlige fejl i årsrapporten ikke er opdaget og påpeget? Afdækningen efterlader det indtryk, at bestyrelsen for Fonden De Københavnske Filmfestivaler i perioder ikke har levet op til anbefalingerne for fondsledelse, ved ikke at have en uafhængig bestyrelse. Dette på trods af, at det er fremgået i årsregnskaberne og at fonden overfor Københavns Kommune og DFI forpligtede sig til netop at leve op til disse anbefalinger. Har ministeren tillid til en bestyrelse, der ikke har overholdt de krav, den har forpligtet sig til, og efterfølgende underskrevet aftaler og årsrapporter, hvor de i modsætning til sandheden erklærer sig uafhængige? 13. Hvad synes ministeren om, at det er Tine Fischer, stifter af CPH:DOX og dermed størstedelen af Fonden De Københavnske Filmfestivaler, tidligere direktør for fonden og mangeårigt medlem af fonden, der per definition ikke er uafhængig af fonden, der fremover skal godkende tilskud og afrapportering fra samme fond? Finder ministeren det fornuftigt, at det er Tine Fischer, der indtil nu tilsyneladende ikke har haft styr på formalia omkring sine bestyrelsesposter, der fremover skal repræsentere DFI i Fonden Biografklub Danmark sammen med Erik Stephensen, med hvem hun har ageret som ikke-uafhængigt bestyrelsesmedlem i Fonden De Københavnske Filmfestivaler? 14. Kulturministeriet har tidligere været opmærksom på, om den tætte forbindelse mellem DFI og Fonden De Københavnske Filmfestivaler var for tæt, og om dette stod i modsætning til filmloven. Derfor måtte Kulturministeriet i den nuværende udpegningsperiode for DFI pålægge et bestyrelsesmedlem fra DFI at trække sig fra bestyrelsen i Fonden De Københavnske Filmfestivaler. Nu fremgår det, at medlemmerne af bestyrelsen for Fonden De Københavnske Filmfestivaler har udvidede forretningsmæssige og personlige relationer til DFI på utallige måder. Med ovenstående in mente, er der således ikke behov for at kræve et særligt værn om uafhængigheden og diversiteten i Fonden De Københavnske Filmfestivaler, hvis denne fortsat skal modtage offentligt tilskud? Vil ministeren være med til at tage ansvar for, at et krav for statsligt tilskud til Fonden De Københavnske filmfestivaler er, at der nedsættes en uafhængig bestyrelse, både i lovens forstand og i reel forstand?
Opslaget opnår 60 reaktioner, heraf seks kommentarer. Kommentarerne er imponerede over det arbejde Daugaard lægger for dagen i denne sag.
I næste opslag skriver Katrine Daugaard:
Der bliver ryddet op og det er tiltrængt idet endnu et bestyrelsesmedlem forlader skuden hos DFI. Det skulle vel aldrig have noget at gøre med, at jeg har gjort ministeren opmærksom på, at advokatfirmaet Sirius Advokater, tilsyneladende repræsenterer både Egmont (udlejer) og Bygningsstyrelsen (lejer) i voldgiftssagen om Filmtaget OG at deres advokat Pernille Backhausen fra Sirius Advokater indtil i går samtidig sad i bestyrelsen for DFI.
Opslaget opnår 20 reaktioner, dog ingen kommentarer.
I næste opslag om sagen fortsætter hun påstandene om alle involveredes totale inkompetence og inhabilitet:
Er du kvik? Så se om du kan følge med i den her fætter-kusine fest… 😜 Det var en nedtrykkende oplevelse, da man i december kunne afdække bestyrelsesreferaterne fra Det Danske Filminstitut, DFI. Bestyrelsens arbejde var langt under standard og så mangelfuld, at Kulturminister Jakob Engel-Schmidt fortsat overvejer om det skal have yderligere konsekvenser for DFI’s bestyrelse og tidligere medlemmer. Bestyrelsesformanden gik af før jul og Kulturministeriet arbejder nu på at finde en profil med viden om blandt andet økonomistyring. Der var faktisk allerede politisk opmærksomhed på DFI’s nuværende bestyrelsessammensætning i 2021 da den tiltrådte. På baggrund af spørgsmål fra Folketinget (nr. S928), måtte den daværende kulturminister bede to medlemmer af DFI’s nuværende bestyrelse om at rydde op i deres bestyrelsesportefølje, fordi de havde bestyrelsesposter andre steder i filmbranchen, indenfor samme sfære som DFI. Dermed var deres samlede virke i modstrid med filmlovens § 3, stk. 6. Det førte til det lidt overraskende forhold at nye medlemmer af DFI’s bestyrelse ”forud for deres udpegning fremover skriver under på, at de agter at overholde bestemmelserne i filmloven.” Der er tale om Poul Nesgaard og Eva Novrup Redvall, der var medlemmer af bestyrelsen i henholdsvis Fonden De Københavnske Film Festivaler og Danske Filmkritikere. Poul Nesgaard er fortsat medlem af bestyrelsen for DFI i 2024 og er dermed en af dem, der har været med i det meste af processen omkring filmtaget. For at blive i DFI’s bestyrelse, blev han af ministeriet tvunget til at forlade Fonden De Københavnske Filmfestivaler, der står bag filmfestivalenerne CPH:DOX og Buster. Den fond er central og den kommer vi retur til. I første omgang tjener det dog som en påmindelse om, at DFI og dens bestyrelse har haft endog meget svært ved at adskille kasketter, forbindelser og venskaber. Det kommer tydeligt til udtryk, når man ser på bestyrelsens forhold til DFI’s tidligere direktør Klaus Ladegård. Af bestyrelsens referater fremgår det, at det er Claus Ladegård der driver projektet omkring filmtaget og at bestyrelsen flere gange, i skarpe vendinger, må bede ham om at informere dem langt bedre om alvorlige forhold omkring filmtaget – blandt andet fordi de hører om forsinkelser og budgetoverskridelser ude i byen fremfor fra direktøren selv. Bestyrelsen giver ham alligevel en fornem afskedsreception på Filmtaget og rosende ord med på vejen, da det i efteråret bliver offentliggjort, at han stopper som direktør. Først på det seneste samråd med Kulturministeren, fortæller ministeren, at Claus Ladegaard i virkeligheden blev fyret på grund af filmtaget. Det har vi dog kun fra ministeren, for bestyrelsen er stadig tavs. Vi ved også, at Claus Ladegaard fortsætter som konsulent i DFI efter sin såkaldte fyring og i flere måneder har repræsenteret DFI til eksterne møder. Claus Ladegaard er ligeledes fortsat som DFI’s bestyrelsesmedlem i en af de andre magtfulde fonde i dansk film. En fond der både bestemmer hvilke film der bliver de mest sete i landet og som uddeler penge uden alt for meget opsyn og kontrol: Fonden Biografklub Danmark. Fonden driver Biografklub Danmark og med over 200.000 medlemmer er der rift om at blive en af de film biografklubben udvælger. Samtidig uddeler fonden en hel del penge til filmprojekter hvert år. Fonden er tæt knyttet til DFI, der fast udpeger et medlem af bestyrelsen. På formandsposten i Fonden Biografklub Danmark, samt som bestyrelsesformand for Biografklub Danmark A/S, sidder en anden af dansk films stærke mænd: @Erik Stephensen. Erik Stephensen tiltrådte som formand i Biografklub Danmark i 2014 som 62-årig. Ved siden af sin post som bestyrelsesformand for Biografklub Danmark er Erik Stephensen også formand for bestyrelsen Fonden De Københavnske Filmfestivaler – altså den fond som næstformanden for DFI’s bestyrelse, Poul Nesgaard, også var medlem af, inden han blev tvunget til at trække sig grundet dobbeltkasketter. Kigger man på Fonden Biografklub Danmarks uddelinger, ser man også, at denne fond holder enormt meget af Fonden De Københavnske Filmfestivaler. Faktisk er filmfestivalerne, hvor Erik Stephensen er formand, den organisation der flest gange har fået støttemidler af biografklubfonden, der hvor Erik Stephensen også er formand. I bestyrelsen for Fonden Biografklub Danmark sidder også @Jesper Boas Smith, der ligeledes var bestyrelsesmedlem i DFI fra 2009 til 2017. Det er altså ikke en overdrivelse at sige, at tre magtfulde organer i dansk film, Dansk Filminstitut, Fonden Biografklub Danmark og Fonden De Københavnske Filmfestivaler, er viklet godt sammen. Næstformand i Fonden De Københavnske Filmfestivalers bestyrelse er @Malene Flindt Pedersen. Malene Flindt Pedersen har også en tæt tilknytning til DFI. Hun var udviklingschef i DFI i 6 år, inden hun kom i bestyrelsen for filmfestivalerne. Malene Flindt Pedersen kender også Erik Stephensen, sin formand, rigtig godt gennem hele livet. Hendes egen far og Erik Stephensen var i mange år partnere og producerede film sammen, som de blandt andet vandt en Cavling for. Malene Flindt Pedersen er også selv filmproducer i et selskab hun ejer med @Anders Riis-Hansen. Anders Riis-Hansen har ligeledes været fastansat hos DFI inden han startede firma med Malene Flindt Pedersen. Som producenter har de også lavet film der har fået støtte af DFI. Mere væsentligt er det, at Malenes Flindt Pedersens seneste, store filmprojekt, Into The Ice, mens hun har siddet i bestyrelsen for filmfestivalerne, blev udvalgt som galla- og åbningsfilm for CPH:DOX og dermed fået enorm markedsføring og opmærksomhed nationalt og internationalt. Malene er ligeledes næstformand i Producentforeningen der fast udpeger et medlem af fonden bag Biografklub Danmark. I bestyrelsen for filmfestivalerne sad også i mange år, og indtil for få måneder siden, @Tine Fischer. Tine Fischer var en af grundlæggerne af filmfestivalerne og har siddet i bestyrelsen for samme siden hun blev direktør i DFI. I en mellemliggende periode var hun rektor på Danmarks Filmskole. Bestyrelsesforpersonen for Danmarks Filmskole er filmproducent @Louise Vesth. Louise Vesth har dermed indtil for nyligt været bestyrelsesforperson for Tine Fischer da denne var rektor. Louise Vesth har udover sit medejerskab i Zentropa – der ofte modtager støtte fra DFI – også en anden bestyrelsespost hos Fonden De Københavnske Filmfestivaler. Louise Vesth var med andre ord bestyrelsesforperson for den bestyrelse der skulle agere som ledelse for Tine Fischer, mens hun og Tine Fischer samtidig sad som sideordnede bestyrelsesmedlemmer i filmfestivalerne gennem flere år. Da Tine Fischer blev direktør for DIF, trådte hun ud af bestyrelsen i filmfestivalerne og blev erstattet af Michael Berg, der er direktør for United International Pictures – Danmark. Det er et selskab, der distribuerer internationale film i Danmark. Michael Berg kender sin nye formand Erik Stephensen ganske godt. Han er nemlig ikke kun Michael Bergs nye formand, men også gamle formand, da Michael Berg tidligere har siddet mange år i bestyrelsen for Biografklub Danmark med netop Erik Stephensen. Han er i øvrigt samtidig nær partner af Biografklub Danmark. Inden længe kan du se resultatet af det gode samarbejde, for det er firmaet Michael Berg er direktør for, United International Pictures, der har glæde af, at den nye film om Bridget Jones er sikret succes som en del af det nye Biografklub Danmark program for 2025. Hvorfor har det her betydning? Det har det, fordi bestyrelser skal være uafhængige. Det skal de for at sikre, at beslutninger træffes objektivt uden individuelle eller eksterne interesser. Uafhængighed er centralt for at undgå interessekonflikter og også for at vi sikrer os mod kammerateri og at bestyrelsesmedlemmer koncentrerer sig mere om dem selv end den virksomhed de skal repræsentere. Derfor skal bestyrelser opgøre hvilke medlemmer der er afhængige og uafhængige. Uafhængighed er centralt i bestyrelser for at undgå interessekonflikter og også for at vi er sikret mod kammerateri og at bestyrelsesmedlemmer koncentrerer sig mere om dem selv end den virksomhed de skal repræsentere. Derfor skal bestyrelser opgøre hvilke medlemmer der er afhængige og uafhængige. I sine årsregnskaber har bestyrelsen i Fonden De Københavnske Filmfestivaler beskrevet hvordan alle medlemmer er uafhængige. Men er de det? De magtfulde formænd for både Biografklub Danmark og De Københavnske Filmfestivaler forlader ikke sådan en taburet. Retningslinjerne for sådanne bestyrelser siger, at 12 år er maksimalt på posten for at blive betragtet som uafhængig. Derfor er det kutyme at træde tilbage inden 12 år. Det har Erik Stephensen ignoreret og han kan dermed ikke betragtes som uafhængig – selvom han har skrevet det i fondens årsrapport. I samme retningslinjer kan man også læse, at man ikke kan opfattes som uafhængig, hvis man inden for de seneste tre år har været medlem af direktionen i fonden. Det har Tine Fischer, der gik direkte fra direktion til medlem af bestyrelsen og hun kan dermed ikke betragtes som uafhængig – selvom hun har skrevet under på det i fondens årsrapporter. I samme retningslinjer kan man også læse, at man ikke kan opfattes som uafhængig, hvis man inden for de seneste fem år har modtaget større vederlag, herunder uddelinger eller andre ydelser, fra fonden/koncernen i anden egenskab end som medlem af fondens bestyrelse. Det har næstforpersonen Malene Flindt nok, da hun tilfældigvis fik en film udvalgt som åbnings- og gallafilm på fondens hovedfestival CPH:DOX. Man kan formentligt ligeledes diskutere, hvordan det påvirker Erik Stephensens egen uafhængighed. Retningslinjerne angiver også, hvordan ledelseskryds skaber afhængighed. I bestyrelsen har Louise Vest og Tine Fischer haft ledelseskryds, da Louise Vest var bestyrelsesforperson for Tine Fischer, da hun var rektor på Filmskolen, mens de samtidig sad i bestyrelsen. Dette kompromitterer ligeledes uafhængigheden. Det sidste medlem af filmfestivalernes bestyrelse, Elin Schmidt, afløste Jon Stephensen i marts 2013. Dermed forfalder også hendes post for de 12 år indenfor få måneder. Der er endnu ikke udpeget en afløser. Det ser således ud som om, fonden bag De Københavnske Filmfestivaler i lange perioder ikke har kunnet defineres som uafhængig. Det ser ligeledes ud som om, at den støttede del af dansk film har et alvorligt diversitetsproblem. SÅ nu kommer jeg til pointen… skulle vi ikke se at få ryddet op i de bestyrelser?
Opslaget opnår 90 reaktioner, heraf 15 kommentarer. Kommentarerne er enige med Daugaard og takker igen for hendes arbejde.
Medieansvar
Mogens Jensen fra Socialdemokratiet skriver:
VIGTIGT AT SIKRE GOD MEDIESKIK OG ETIK FOR BÅDE NYE OG GAMLE MEDIER! Medierne spiller en fuldstændig afgørende rolle for vores demokrati. Men mediebilledet har udviklet sig radikalt de senere år – det går meget stærkt på nettet og på de sociale medier. Det kan få konsekvenser for borgernes retssikkerhed og svække tilliden til medierne. Samtidig har influencere gjort deres indtog i mediebilledet, men til trods for deres meget store rækkevidde, står de i udstrakt grad uden for det ansvarssystem, som gælder for de etablerede medier. Derfor tog daværende Kulturminister, Ane Halsboe-Jørgensen sammen med partierne bag medieaftalen for 2022-2025 initiativ til at nedsætte et medieansvarsudvalg med en række eksperter og repræsentanter fra mediebranchen og civilsamfundet, der fik til opgave at undersøge, hvordan rammerne for mediernes ansvar kan gøres mere tidssvarende, samt hvordan borgernes retssikkerhed kan styrkes i en digital medievirkelighed. I dag – 2,5 år senere – har formanden for udvalget, Søren Pind, så overrakt Medieansvarsudvalgets analyse og anbefalinger, som er skitseret kort i vedlagte notat og oplistet her nedenfor: Etablering af en dansk medieombudsmand Ens regulering af medier udgivet under samme titel Ens regler om sletning af offentliggjort indhold Forenkling af genoprejsningsprocessen Skærpet strafansvar med betinget offentlig påtale for nye medieaktører Løfte udfordringer vedr. digitale formidlingstjenester i EU Certificeringsordning for massemedier med et særligt publicistisk ansvar (målrettet mediebranchen) Der god grund til at kvittere for det store arbejde som Medieansvarsudvalget har udført og takke for de konkrete forslag de er kommet med. For det er helt nødvendigt at vi sikrer, at også nye medier, såsom influencere, lever op til god medieetik, og at vi styrker indsatsen for at god medieskik overholdes i alle medier. Det gælder ikke mindst i forhold til at sikre retssikkerhed og fair behandling for mennesker der uretmæssigt hænges ud i medier.
Opslaget opnår 30 reaktioner.
Om samme sag skriver Katrine Daugaard:
Søren Pind & udvalget må være hjernevaskede! Vi skal i dette frie land under ingen omstændigheder have en statslig medieombudsmand. Først ville man indskrænke ytringsfriheden med koranloven. Nu vil man åbenbart stramme skruen igen. Hvis man først indsætter en statslig kontrolinstans, så kan man sidenhen finde på at udvide beføjelserne også for sådan en medieombudsmand. Det er skruen uden ende for ytringsfriheden. Om mine kolleger på Christiansborg kan lide det eller ej, så er det altså de frie medier, som skal kontrollere staten. Ikke omvendt. Det har de socialdemokrater, som nedsatte Medieansvarsudvalget, altid haft forbløffende svært ved at forstå!
Opslaget opnår 100 reaktioner, heraf 15 kommentarer. Kommentarerne er enige med Katrine Daugaard, men stikker dog i mange retninger. En del får luftet sine aversioner mod Søren Pind, andre mod DR eller mod statsministeren.
Lydunivers for børn
Katrine Daugaard har tidligere kritiseret Radio- og tv-nævnets behandling af udbudet om et lydunivers for børn. Hun forfølger sagen i et samråd. Inden samrådet skriver hun:
På onsdag har jeg indkaldt Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) i samråd grundet Morten Resens hårde kritik af Radio- og Tv-nævnets håndtering af ansøgningsprocessen til et nyt skattebetalt public service-lydunivers til børn. Ansøgningerne blev ikke vurderet på lige fod, da Aller Media Danmark i maj sikrede sig retten til at drive et nyt lydunivers for børn samt de 66 millioner kroner, der følger med udbuddet. Det hævder Morten Resen, som er direktør i podcastplatformen GoLittle PLAY, og som er en af ansøgerne i udbuddet. I et længere Facebookopslag d.10 september 2024, retter han skarp kritik mod Radio- og Tv-nævnet, som traf afgørelsen om vinderen. Han kritiserer, bl.a. at den ekspert, der skulle foretage en faglige vurdering af de fire ansøgninger, ikke modtog alle de centrale bilag fra GoLittle Plays ansøgning. Det drejer sig om 67 ud af 142 sider med illustrationer, programplaner og erklæringer, som eksperten altså ikke har fået udleveret og derfor ikke har taget med i betragtningen og pointgivningen. Det er kun 0,2 point der skilte Morten Resens virksomhed fra at vinde udbuddet, og derfor finder jeg hans kritik reel og relevant. Morten Resen deler på Facebook efterfølgende 12 opslag med flere eksempler på, hvad han mener er en sjusket, tilfældig og fejlagtig vurdering af ansøgningerne til udbuddet om et nyt public service-lydunivers for børn til 66 millioner skattekroner og jo længere man når gennem Mortens opslag jo mere skriger alt til himlen. Jeg synes, at Morten har mange gode pointer, og det er mig ubegribeligt, at Radio- og Tv-nævnet så stædigt fastholder, at der ikke er noget at komme efter. Ligesom det er mig ubegribeligt, at ministeren er tavs og kun kan svare, at han ikke vil svare pga. af armslængdeprincippet. Der er alvorlige problemer med både uafhængigheden og kvaliteten af arbejdet i kunstneriske bestyrelser og nævn – heriblandt Radio- og tv-nævnet, når et udbud forløber som beskrevet af Morten Resen. Det rejser spørgsmål om, hvorvidt nævnet er i stand til at leve op til de krav om gennemsigtighed, faglighed og uafhængighed som bør være grundlaget for deres oplysning og beslutningsforløb. Når et udbudsforløb er præget af fejl og mangler, og alligevel står uden konsekvenser, svækkes tilliden til nævnets troværdighed og til systemet som helhed. Det er et stort og alvorligt problem for vores demokrati, når der mangler gennemsigtighed i sagsbehandlingen – og det er desværre tilfældet i denne her sag. Og så det er jo i øvrigt ikke første gang at Radio- og Tv-nævnet har en skandalesag om udbud. Vi husker alle hvordan det gik Radio 24syv. Det er helt uacceptabelt, at ministeren ser igennem øjnene med dette, og derfor har jeg indkaldt til samråd på torsdag for at få en forklaring på den uretfærdige håndtering af sagen.
Opslaget opnår 40 reaktioner, heraf syv kommentarer.
I næste opslag, efter samrådet skriver Daugaard:
Samrådet om Morten Resens kritik af Radio- og TV-nævnet er netop overstået. Jeg havde håbet på at Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) ville forholde sig til den fuldstændigt reelle kritik af udbuddet til et børne lydunivers til 66 mio kr. Ministeren nægter at svare på spørgsmål om habilitet og sagsbehandling og henviser blot til Radio- og TV-nævnet – som sjovt nok ikke mener, at der er noget at komme efter. Ministeren gemmer sig bag armslængdeprincippet, når der stilles spørgsmål til, om han mener at Radio- og TV-nævnet har baseret deres behandling af ansøgningerne på baggrund af faglighed og god forvaltningsskik. Ministeren vil heller ikke svare på, om han mener at nævnet forsøger at dække over eventuelle fejl i processen. Det er dybt kritisabelt at vi sidder med et udbud, der ikke er blevet behandlet korrekt og derfor er det også uforståeligt, at ministeren ikke vil sikre sig, at håndteringen af udbuddet er foregået korrekt. Det handler om borgernes penge. Hvis en sag som denne ikke foregår under de rette vilkår, forsvinder tilliden til nævnets troværdighed og systemet som helhed. Det er jo ikke første gang, at der er skandaler som denne i Radio- og TV-nævnet. Vi husker alle sagen med Radio24syv og det uduelige Radio Loud. Det er derfor rystende, at ministeren ikke vil tage aktion og gøre noget ved problemet nu.
Opslaget opnår 60 reaktioner, heraf otte kommentarer. Der er generelt tilslutning til Daugaards synspunkt. En enkelt har dog en helt anderledes opfattelse: “Samrådet om Morten Resen som du skriver om – og som jeg har set – efterlader mig helt klart med det indtryk at du er en part i sagen. Ministeren nægtede eller gemte sig ikke på nogen måde men svarede præcis som han skulle – det må være logik for alle folketingsmedlemmer at ministeren ikke kan sagsbehandle sagen – dette blev også forklaret for dig meget omhyggeligt indtil flere gange. Hvis alle dine læsere ikke har set samrådet kan dit referat virke en anelse manipulerende, mildt sagt – og det fremmer ikke tilliden til en god samtale. Dårlig ide at udtale dig generelt på befolkningens vegne om tilliden til Radio- og TV-nævnet. Hvis du og Morten Resen mener i er uretfærdigt behandlet kan i anlægge et civilt søgsmål.” Katrine Daugaard svarer, at hun ikke kan se, hvordan hun skulle kunne være part i sagen.
Fra kønsdebatten
Birgitte Bergman fra Konservative skriver:
Fornuften sejrede til delegeretmødet i DBU Jylland. Det blev et rungende nej fra medlemsklubberne til at lade biologiske mænd stille op i pigerne og kvindernes bredderækker. Det bliver forhåbentligt samme resultat i de øvrige fem lokalunioner. Vi skal passe på kvinderne og pigerne, som DBU fuldstændig overser i den her debat. Vi skal ikke lade et hensyn til mindretallet gå ud over majoriteten, og den her inklusionsbesættelse skal ikke have lov at ødelægge fodbold for kvinder og piger.
Opslaget opnår 50 reaktioner, heraf to kommentarer.
I et andet opslag skriver Katrine Daugaard fra Liberal Alliance om et andet kønspolitisk tema:
Selvfølgelig kan kvinder sagtens uden kvoter. Nu gør de det på fuld hammer i Hollywood og det er en fornøjelse at se.
Opslaget henviser til en artikel på Berlingske: Kvindekamp på lærredet: Nicole Kidman, Demi Moore og Susanne Bier viser, at branchen ikke behøver kvindekvoter.
Opslaget opnår 50 reaktioner, heraf 15 kommentarer. Kommentarerne er gennemgående enige med Daugaard. En enkelt kalder det for “smølfinesyndromet”, at blot fordi enkelte bryder en trend, så er det ikke udtryk for en generel tendens. Katrine Daugaard svarer flittigt i den efterfølgende tråd.
Fremgang for museerne
Mogens Jensen fra Socialdemokratiet skriver:
Fantastisk publikumsfremgang på danske museer! Dejligt at museerne gør sig relevante og at danskerne strømmer til❤️
Opslaget henviser til en artikel på DR.dk: Museerne tænker nyt, og det virker: ‘Vi skal kæmpe for at vinde vores gæster tilbage, og det har vi så gjort’.
Opslaget opnår 9 reaktioner.
Søndag Aftens gennemgang af folketingspartiernes kulturordføreres opslag på Facebook er baseret på opslag fra 1. til 31. januar 2025.
For god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at det ikke er alle folketingets kultur-, medie- og idrætsordførere, som har en Facebook-profil, endsige som aktivt bruger Facebook. Naturligvis foregår kulturpolitiske debatter også mange andre steder.