Facebook i marts: DR og kulturbestyrelser til debat

Efter DR-dokumentaren om Grønlands hvide guld fortsætter diskussionen om DR’s rolle. Og efter sagen om Filmtaget, fortsætter diskussionen om kulturens bestyrelser.

Først DR-debatten. Birgitte Bergman fra Konservative følger op fra sidste måneds debat og skriver:

DR-dokumentaren ‘Grønlands hvide guld’ påvirker valget i Grønland, viser måling, som er foretaget af analyseinstituttet Verian for det grønlandske medie Sermitsiaq
Det kommer desværre ikke bag på mig
Den dokumentar er så fyldt med misinformation og vildledning.
Dokumentaren skulle aldrig have været bragt. Men skaden er sket, og skaden bliver ved med at ske, fordi debatten om dokumentaren lever videre i Grønland.
DR har desværre i høj grad bidraget til at skade Rigsfællesskabet.

Opslaget opnår 35 reaktioner, heraf to kommentarer. Kommentarerne er enige i Bergmans kritik af DR.

Katrine Daugaard fra Liberal Alliance skriver:

LA vil lade danskene selv bestemme, om de vil betale for DR! Den nu fjernede dokumentar Grønlands hvide gulder blot det seneste eksempel på, at Danmarks Radio ikke altid tager sit public service-ansvar lige seriøst. I stedet for at tilbyde danskerne saglig oplysning bruger DR ofte milliarder af skattekroner på at politisere eller producere underholdningsprogrammer, som kommercielle aktører sagtens kunne stå for. For selvom mange godt kan lide Gift ved første blik eller Den store bagedyst, så er det ikke public service. Kort sagt: DR er for dyrt, for markedsforvridende og for ringe – og Liberal Alliance mener, at tiden er inde til en frisk start for både DR og dansk public service. Liberal Alliances forslag? Gør DR til en selvejende institution på kommercielle vilkår. Så kan de mange, som holder af stationens underholdningsprogrammer, betale for et abonnement – ganske som man gør for alle andre medier. Samtidig vil vi sende dokumentarer, børne-tv, kulturprogrammer og al anden reel public service i udbud på specialiserede kanaler, som private aktører får mulighed for at byde på. De nye public service-kanaler vil samlet set få 1,5 mia. kr. årligt – i modsætning til de mere end 3 mia. kr., som DR får nu – til at skabe mere fokuseret og tidssvarende public service. På den måde får friske øjne chancen for at udvikle nutidens – og fremtidens – public service, der naturligvis skal være frit tilgængelig for alle, der ønsker at se, lytte eller læse med.

Opslaget opnår 110 reaktioner, heraf 15 kommentarer. Selvfølgelig giver opslaget kommentarer som ønsker helt at stoppe offentlig finansiering af DR. Det er Katrine Daugaard ikke enig i.

Mogens Jensen fra Socialdemokratiet svarer indirekte på udspillet fra Liberal Alliance:

LA VIL HAVE AMERIKANSKE TILSTANDE I PUBLIC SERVICE! Alex Vanopslaghs forslag om at fjerne tilskud til DR vil medføre amerikanske tilstande i de danske medier. Med LA’s forslag fjerner de en vigtig del af velfærdssamfundets grundfundament, nemlig at alle danskere skal have gratis adgang til uafhængige nyheder, samfundsoplysning, drama, film og andet kulturindhold I en tid med mere og mere utroværdig information og falske nyheder, som spredes via de store udenlandske sociale medie-giganter, er det en fuldstændig forkert vej at gå, at svække danskernes adgang til troværdige nyheder og adgang til godt og vigtigt kulturindhold. Det bidrager kun til at svække vores fælleskab og sammenhængskraft. Det vil skabe et medielandskab, hvor pengepungen i bestemmer adgangen til information og bliver afhængig af stærke kommercielle interesser.

Opslaget opnår 400 reaktioner, heraf 150 kommentarer. Der er to positioner i kommentarerne; en hel del som er enige med Mogens Jensne om vægten af public service og en hel del som forsvarer Liberal Alliances linje, mener at Mogens Jensens kritik er ufin og er uenige i Mogens Jensens brug af begrebet “gratis”. Mogens Jensen svarer flittigt og henviser til undersøgelser som viser at både DR og TV2 redigerer upartisk. Det er så undersøgelser, som kritikerne mener må være betalt af DR!

Herefter skriver Katrine Daugaard:

LA er klar til at give DR en frisk start, hvor vi vil sende al public service indhold i udbud og putte DRs kommercielle indhold bag betalingsmur, så danskerne selv kan bestemme om de vil betale for deres indhold.

Opslaget opnår 45 reaktioner, heraf ti kommentarer.

Kulturminister Jacob Engel-Schmidt fra Moderaterne vælger en lidt anden vinkel på debatten:

TANKER OM KRYOLITDOKUMENTAR OG MEDIERNES BESKRIVELSE AF EN SIGTET. Skal vi have en medieombudsmand? Det er efterhånden en del uger siden, jeg modtog Medieansvarsudvalgets anbefalinger – hvoraf forslaget om en medieombudsmand uden tvivl er det mest omdiskuterede. Og det punkt, jeg selv har været mest i tvivl om. Og stadig er det. Men timingen har været særdeles dårlig for dem, der påstår, at der slet ikke er et problem. Tag bare den seneste uges fuldkommen vanvittige gættekonkurrence: Hvilken tidligere minister kunne finde på at have en børnesexdukke liggende? Berlingske anonymiserede så sjusket, at historien i praksis kun kunne handle om to personer. Reddit glødede. Twitter kogte. Sladdertrådene galopperede. Jeg skal ikke botanisere i den frygtelige sag, så længe der verserer en retssag. Men mediepresset fik Karsten Lauritzen til offentligt at melde ud: Det var ikke ham – for den mistanke ville han ikke have hængende. Forståeligt nok. Alligevel måtte han siden se sit billede dukke op i forbindelse med sagen, fordi TV 2 begik en teknisk brøler. Det har de heldigvis undskyldt. Og hvem har allerede glemt DR’s dybt problematiske kryolit-dokumentar? Fejlbehæftet, sendt på et ekstremt følsomt tidspunkt og først mødt med tavshed. Først da vi fra politisk hold råbte vagt i gevær, begyndte DR langsomt at reagere. Jeg vil selvfølgelig fastholde min ret til at mene og sige noget som politiker. Men jeg nærer ingen illusioner om, at medierne skal danse efter min pibe (selvom jeg naturligvis håber, at Ekstra Bladet og andre vil stoppe med at dele billeder af min datter, som jeg pænt har appelleret til). Omvendt vokalt forholdt det sig i dele af oppositionen, hvor kryolitdokumentaren fik politikere til at kræve, at konkrete medarbejdere blev fyret – og efterlyste direkte indblanding fra kulturministeren. Det er helt uværdigt i et land med en fri presse – og decideret hyklerisk, når de selvsamme partier samtidig afviser forslaget om en uafhængig medieombudsmand – netop med den begrundelse, at det ville være statslig indblanding i den frie presse. For undskyld mig, men hvad er det så, når politikere kræver, at navngivne journalister fyres? Vi lever i en tid, hvor et billede på få sekunder kan nå millioner. Hvor ét forkert budskab kan skade enkeltpersoner – eller sætte verdensfreden på spil. Og hvor hastighed og fejl på et internet, der aldrig glemmer, kan få konsekvenser, ingen kan overskue. Derfor: Kære partier, som blankt afviser en medieombudsmand – hvad er jeres alternativ? Hvad er jeres idé til, hvordan vi beskytter både pressefrihed og ansvarlighed? Kom på banen. For jeg er – stadig – åben over for gode forslag og stærke argumenter. For i denne debat er der ingen simple svar. Kun svære dilemmaer.

Opslaget opnår 110 reaktioner, heraf 15 kommentarer. De fleste kommentarer peger på, at en medieombudsmand vil være godt. Enkelte spørger dog, om en medieombudsmand ville have løst noget i de to nævnte sager. Nogle frygter mere bureaukrati.

Uafhængige kulturbestyrelser

Katrine Daugaard følger sine tidligere indlæg om DFI’s Filmtaget op:

Der er problemer med uafhængigheden i flere af bestyrelserne på Filmområdet og i dag forsvare de sig med, at jeg insinuerer.
Men det her er jo så langt fra insinuationer som man kan komme – det er fakta.
Sagen omkring Filmfestivalerne er startet grundet det direkte personsammenfald med DFI. Hos DFI så vi den største bestyrelsesskandale i kulturlivet længe.
Når man så går videre og kigger på filmfestivalerne, så tager det et kvarter at konstatere at årsrapporterne indeholder forkerte oplysninger. At formanden og næstformanden har kendt hinanden privat hele deres liv. At næstformandens film er udtaget som hovedfilm til festivalen. At et medlem er bestyrelsesforperson for et andet medlem på Filmskolen. Kort sagt ét stort bestyrelsesroderi.
Jeg ville ikke være en ansvarlig kulturpolitiker, hvis ikke jeg spurgte mere ind til sagerne.
Det er pænt belejligt, at de her topfolk i dagens Kulturmonitor peger på sig selv som lige præcis dem, der ikke skal udskiftes, og som præcis har de rette kompetencer. Det er magtens logik. 😂
Men i tilfældet med Fonden De Københavnske Filmfestivaler har det i hvert fald ikke ført til kompetencer, der kan lede en bestyrelse korrekt.
Der er jo ingen steder i det private erhvervsliv eller for den sags skyld resten af kulturlivet, hvor man ville tillade så voldsomt et brud på anbefalingerne til god fondsledelse, som det er tilfældet i Fonden De Københavnske Filmfestivaler. Og hvis man gjorde – og endda argumenterede for, at anbefalingerne ikke burde gælde én selv – ville man komme på forsiden af Ekstra Bladet.
Hvorfor er det vigtigt? Man skal ikke kigge længere end til DFI og de millioner, der er forsvundet fra dansk film på grund af Filmtaget, for at se, hvor galt det kan gå, når bestyrelser i den støttede del af filmbranchen ikke fungerer. I det her konkrete tilfælde har vi en filmfestival, der lever af offentlige midler i den ene eller anden form, og som pudsigt nok har næstformandens film øverst på plakaten, som har afleveret forkerte årsrapporter, som i årevis er blevet registreret under den forkerte styringslogik, og som stolt går imod anbefalingerne til god fondsledelse. Det er ikke spøgelser. Det er en skandale.
Jeg mener derudover at de politiske udpegninger er promblematiske. Jakob Engel-Schmidt’s udpegninger til de offentlige kulturbestyrelser har været præget af egne partikammerater, kulturlivets inderste cirkler og en københavnsk elite siden ministeren tiltrådte i december 2022.
Det er ikke store ting jeg beder om – faktisk blot, at de følger anbefalingerne til god fondsledelse udgivet af både Erhvervsministeriet og Kulturministeriet. Det gør stort set alle andre kulturbestyrelser en dyd ud af. Filmfestivalerne er vist de eneste der ligefrem argumenterer imod at følge disse anbefalinger.
Samtidig tales der stort set ikke om andet end diversitet på kulturområdet for tiden, men det er sigende, at selvom vi har den mest identitetspolitisk orienterede kulturminister nogensinde – hvilket siger en del – så stopper tanken om diversitet alligevel ved køn.

Opslaget opnår 35 reaktioner.

Mogens Jensen fra Socialdemokratiet svarer også på dette angreb fra Liberal Alliance:

Liberal Alliances mange samråd øger bureaukratiet.. Ingen sag er efterhånden for lille til at Katrine Daugaard og LA vil belaste minister, embedsmænd og Folketinget og dermed de offentlige kasser, med indkaldelse til det ene samråd efter det andet. Nu senest om påståede regelbrud i Fonden De Københavnske Filmfestivaler. Hvad med om LA kastede sig over de reelle og rigtige skandaler? Katrine Daugaard udtaler til Kulturmonitor: »Der er ingen steder i det private erhvervsliv eller for den sags skyld resten af kulturlivet, hvor man ville tillade så voldsomt et brud på anbefalingerne til god fondsledelse, som det er tilfældet i Fonden De Københavnske Filmfestivaler.” Men det passer jo ikke. Det er småtterier ( hvis det overhovedet er noget) i forhold til fx JP/Politikens fond, der får massiv offentlig støtte. Der kunne bare lidt research afsløre. Her har man fået massiv kritik for at uddele millionhonorarer og uretmæssigt fyre bestyrelsesmedlemmer og meget mere. Læs bare nedenfor. Men LA og Katrine Daugaard var tavse som graven…

Opslaget henviser til en artikel på Berlingske: Politiken-Fonden får kritik fra tilsyn i skandalesag: Udskældt millionhonorar til Lars Munch var ikke i fondens interesse.

Opslaget opnår 100 reaktioner, heraf 50 kommentarer. Her er noget så sjældent, som et opslag, hvor alle kommentarer er uenige med opslaget. Langt de fleste kommentarer handler dog ikke om opslagets konkrete emne, men om Socialdemokratiets/Mogens Jensens manglende ansvarlighed. Katrine Daugaard svarer Mogens Jensen og der bliver en lille dialog mellem de to politikere.

Katrine Daugaard følger op:

At sidde i en kulturbestyrelse er ikke det samme som at være ildsjæl i et frivilligt spillested eller en lokal teaterforening. Der er brug for en reel professionaliseringsbølge: væk fra tanken om bestyrelsen som et art forlænget netværk, der skal hjælpe med billetsalg eller sponsorater, og henimod en ledelses- og kontrolfunktion, som sikrer en robust og ansvarlig kultursektor. Kulturbestyrelserne bør ikke være hædersposter, konsulentforretninger eller nepotistiske netværk. De skal bemandes, så kunstnere og kulturadministratorer kan koncentrere sig om at skabe og formidle, uden at institutionerne ender i skandaler og evindelige redegørelser. Problemet er ikke kun, at der med inhabilitet og vennetjenester går skår i governance; det er også, at bestyrelserne udgør et ekstremt snævert elitemiljø. Hvorfor ser vi aldrig en dygtig controller fra et stort lagerfirma i Kolding i en teaterbestyrelse? En sådan person kunne bidrage med solid økonomistyring og logistisk knowhow – og samtidig bringe reel mangfoldighed ind i kulturlivet. De findes, også blandt folk der elsker teater, musik og kunst. Men de forbigås ofte til fordel for et lukket netværk af branchefolk og politikere, der krammer hinanden på kryds og tværs, mens de forvalter vores fælles kulturmidler. Kulturministeriet, kommunerne og selve kulturlivet må indse, at kun en seriøs og professionel tilgang til bestyrelsesarbejdet kan forhindre de stadigt tilbagevendende skandaler og skabe et mere bæredygtigt fundament for dansk kunst og kultur.

Opslaget opnår 30 reaktioner, heraf to kommentarer.

Det danske sprog

Birgitte Bergman fra Konservative skriver:

Ordet inshallah i den danske ordbog?! Helt ærligt, hvornår stoppede vi med at værne om vores eget sprog? At et religiøst udtryk fra en helt anden kultur nu officielt betragtes som en del af det danske sprog, er endnu et skridt i retning af sproglig opløsning. Vi kæmper allerede med en tsunami af engelske ord, der fortrænger vores eget sprog – og nu skal vi også acceptere arabiske vendinger som en del af dagligdagsdansk? Man må spørge sig selv: Hvor går grænsen? Hvor mange udenlandske udtryk skal vi integrere, før vi ikke længere kan kalde det dansk? Det her handler ikke om at være lukket over for andre kulturer, men om at bevare vores egen. Vi skal ikke ukritisk optage ord, der hverken har rod i dansk historie eller tradition. Det danske sprog er værd at beskytte – og det er på tide, at vi siger fra!

Opslaget opnår 1.200 reaktioner, heraf 175 kommentarer. Dette er nok det Facebookopslag fra Birgitte Bergman, som har haft det største gennemslag. De fleste kommentarer er enige med Bergman. En del spørger dog, hvad hun egentlig vil gøre ved islamiseringen af Danmark. En del fremhæver dog også mange andre fremmedord, som har vundet indpas i den danske ordbog – og muntrer sig med fremmedord i Bergmans eget opslag.

I næste opslag skriver Bergman:

Det danske sprog er bærer af dansk kultur, historie og identitet. Derfor er det afgørende for vores sammenhængskraft og selvforståelse som land, at vi beskytter og udvikler det danske sprog. Vi tænker måske ikke så meget over det i det daglige – altså hvordan vi bliver påvirket af udenlandske ord og kommunikationsformer. Men der er så meget vi skal passe på og det danske sprog er et af dem. Derfor mener vi, at der er behov for, at der tages initiativ til udarbejdelse af en sproglov, der skal have til formål at værne og udvikle dansk som et levende sprog, der udvikler og optager nye udtryk, der kan bruges til at beskrive nye teknologier, idéer og fænomener i samfundet. Som en del af en ny sproglov ønsker vi: • En tydeligere national sprogpolitik, hvor den danske retskrivningsordbog styrkes, og hvor der anlægges en mere kritisk tilgang ved optagelsen af nye ord i ordbogen • At der etableres et sprogråd, som får til opgave, at foreslå fordanskninger af nye fremmedord og udtryk, når de begynder at blive anvendt af danske sprogbrugere. Nye ord optages i retskrivningsordbogen, og sprogrådet kan fx oprettes i tilknytning til en af de institutioner, der i forvejen beskæftiger sig med det danske sprog i dag – eksempelvis Dansk Sprognævn • At der stilles krav om, at danske myndigheder og offentlige institutioner i højere grad giver det danske sprog forrang. Det vil blandt andet betyde, at uddannelsesinstitutioner fremover skal kaldes ved danske navne, når der kommunikeres på dansk Sprogpolitik i Danmark og andre lande I lande som Frankrig, Norge og Island anvender man en mere kritisk tilgang, hvor de søger at værne om sprogets egenart, så det ikke bliver udvandet af blandt andet anglicismer. I disse lande er der også tradition for at hjemliggøre nye, udenlandske udtryk. På norsk hedder et USB-stick eksempelvis en ”minnepen”, ligesom at nordmændene ”laster ned” fremfor at downloade. De tre lande er fine eksempler på, at en mere kritisk tilgang til sproget kan give mening for både små og store lande og sprogområder. Jeg anerkender at kendskab til engelsk og andre internationale sprog er en stor fordel for Danmark, både kulturelt og økonomisk. Sproget har altid udviklet sig med ændringer i samfundet og påvirkning udefra. Derfor findes der både engelske, franske og tyske ord i det danske sprog i dag. De seneste årtier er påvirkningen udefra dog blevet langt større som følge af blandt andet globalisering, sociale medier og internetkultur, og derfor kan der ses en udvikling, hvor særligt engelske udtryk vinder frem på bekostning af danske ord. Det går udover det danske sprogs egenart. Eksempler er udtryk som aligne, onboarde, braindrain, management, CEO, fintune og USB-stik, der har vundet almindelig udbredelse i dansk sprogbrug. Mange arabiske ord præger ligeledes sproget. Et eksempel herpå er ordet Inshallah, som blev optaget i Den Danske Ordbog i 2025 og er en arabisk-religiøs formulering, som direkte oversat betyder: ”Om gud vil” eller ”forhåbentlig”. Udover indflydelsen fra engelsk i erhvervsliv, uddannelse og forskning på hverdagssproget, er det vigtigt at være opmærksom på de radikale ændringer i danskernes medie- og kulturforbrug, som er sket på blot 20-30 år. Internet, sociale medier og internationale streamingtjenester gør, at vi bliver mere eksponeret for engelsk end nogensinde før. Undersøgelser viser, at særligt de yngre generationer læser mindre og dårligere end tidligere, og at de bruger mere skærm og sociale medier. Den sproglige påvirkning fra dette skift kommer eksempelvis til udtryk ved, at ord som ”omg”, ”lol”, ”SoMe” og ”cringe” er blevet optaget i Den Danske Ordbog, som dagligt har cirka 130.000 brugere, benyttes i undervisningssammenhæng og af mange opfattes som et autoritativt opslagsværk over dansksprog. Danmark skal have en sproglov for at sikre, at dansk forbliver et komplet og samfundsbærende sprog. Engelsk vinder frem i uddannelse, erhvervsliv og medier, hvilket risikerer at svække dansk som hovedsprog. En sproglov skal fastslå dansk som det primære sprog i offentlig forvaltning, uddannelse og kultur samt sikre, at nye fagudtryk og teknologiske termer udvikles på dansk. Det vil styrke det danske sprogs status, bevare vores nationale kulturarv og sikre, at kommende generationer kan udtrykke sig nuanceret på dansk i alle livets aspekter.

Opslaget opnår 35 reaktioner, heraf tre kommentarer.

Morgensang over hele landet

Katrine Daugaard er også uenig i Kulturministerens satsning på morgensang i skolerne:

Det her er KOMPLET spild af dine og mine penge! Hvert af de 18 “korpsmedlemmer” honoreres med hele 53.727,93 kr. Pr person idet honoraret er fastsat efter cirkulæret om ’Betaling til medlemmer af kollegiale organer i staten’. Formanden for morgensangskorpset, Phillip Faber, honoreres med i alt 154.736 kr. Dette er også fastsat efter cirkulæret om ’Betaling til medlemmer af kollegiale organer i staten’. Jeg frygter at når stjernerne har været rundt og optræde på de danske skoler, ja så vil mange af de dyrt indkøbte sangbøger ligge stille hen, for Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har jo stadig ikke prioriteret at løse problemet med de manglende musiklærer. Det er i øvrigt også disse, og ikke dyrt købte stjerner, der skal skabe den kultur som ministeren meget ønskværdigt efterspørger. Lad os nu for pokker få løst de her udfordringer fra bunden, i stedet for at klatte pengene væk på populistiske, lette løsninger.

Opslaget opnår 60 reaktioner, heraf seks kommentarer, som er enige med Katrine Daugaard.

Øresundsakvariet

Birgitte Bergman fra Konservative skriver:

Øresundsakvariet er lukningstruet 😔 Det må bare ikke ske, at denne lille perle lukker. Så jeg er igen gået aktivt ind i sagen, ligesom jeg gjorde i 2021. Og sammen med flere andre partier fik presset den daværende socialdemokratiske regering til en særbevilling på 3 mio. kr. Nu står vi her igen. Og jeg moser på ! Øresundsakvariet arbejder nemlig aktivt for at beskytte Øresund og bevare dette unikke havområdes rige fiske,- dyre,- og planteliv. De formidler, viser og fortæller om livet i Øresund til flere tusinde skolebørn årligt, til familier og turister. Akvariet er en del af Biologisk Institut ved Københavns Universitet og et videnpædagogisk center indenfor havmiljøet med oplevelser og inspiration til alle! Derfor har jeg sendt spørgmål til forsknings- g uddannelsesministeren Christina Egelund om hun vil være med til at finde midler inden for sit område til at forhindre en lukning af Øresundsakvariet, som i 2024 havde over 56.000 besøgende, og som må betragtes som en stor succes, der bidrager til at styrke kendskabet hos særligt børn og unge om naturvidenskab, dyr og planter? Men jeg ser også en anden løsning. Og det er at sekretariatet for den nye Marin Naturpark bliver placeret på Øresundsakvariet. Der er så mange synergier fra forskning, til vidensdeling og formidling.

Opslaget opnår 60 reaktioner, heraf seks kommentarer. Kommentarerne er glade for at Birgitte Bergman engagerer sig i denne sag.

AI er ingen kunst

Kulturminister Jacob Engel-Schmidt fra Moderaterne skriver:

Det her billede har jeg lavet ved hjælp af ChatGPT, som nu kan generere billeder af virkelige mennesker. De fleste kan nok se, at det her lidt er noget pjat – men vi ved alle, at en ny virkelighed venter lige om hjørnet. En virkelighed, hvor man med få klik kan skabe hyperrealistiske videoer af alt fra politiske modstandere til folkehelte og store kunstnere. Forestil dig, at Madonnas eller Minds of 99s næste hit bliver “udgivet” – men af nogen, der aldrig har mødt hende eller bandet. Eller at der pludselig florerer en video, hvor statsministeren indrømmer noget, hun aldrig har sagt. Den virkelighed venter lige om hjørnet. Vi må ikke tabe teknologikapløbet, og vi skal heller ikke lukke øjnene for de muligheder, det bringer – heller ikke dem, der handler om kreativitet, satire og nye måder at fortælle historier på. Men i disse uger bruger jeg alligevel en del krudt på at tænke over, hvordan vi bevarer et samfund, hvor folk faktisk kan gennemskue, hvad der er ægte, og hvad der er fabrikeret. Hvor vi ikke mister tillid – men heller ikke mister skabertrang og retten til det, vi selv har skabt.

Opslaget opnår 200 reaktioner, heraf 50 kommentarer. Opslaget giver stor variation i kommentarerne. Nogle promoverer kulturinstitutioner, som har fysiske – og dermed troværdige – genstande. Nogle kunstnere synes det er en vigtig dagsorden. Nogle mener at AI skal reguleres kraftigt. Lars Boje Mathisensen fra Borgernes Parti mener, at AI kun har en chance for at påvirke, fordi alle andre politikere end han selv lyver og fordrejer fakta.

Kunstnere for skud

Katrine Daugaard vil også gerne nassende kunstnere til livs:

Da jeg startede som kulturordfører i 2022 fik jeg massivt kritik for at afsløre hvordan nogle kunstnere udnytter dagpengesystemet. Men selv de der ikke snyder, der undre det mig simpelthen, at kunstnere som f.eks. Frey her, føler sig hævet over andre, ift at tage et arbejde som man ikke liiiiige synes er det fedeste i verden, men at man som særlig navlepillende gruppe, skal have ret til dagpenge et ekstra år.

Opslaget opnår 80 reaktioner, heraf 15 kommentarer. Da fleste kommentarer er enige med Katrine Daugaard. En enkelt tilføjer, at vi allerede har rigeligt med kunstnere (!). En af modsat observans forklarer, at dagpengesystemet hænger sammen med den danske flexicurity-model og at det er en fordel for mange arbejdsgivere at kunne ansætte på freelancevilkår.

Månedens mest succefulde oplsag kommer ubetinget fra Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti. Sagen om Marco Everistis udstilling And Now You Care har nu fået flere dimensioner:

REND OG HOP MARCO EVARISTI! “Kunstneren”, der forleden ville udsulte tre små grise til de døde, har lagt sag an mod mig, fordi jeg kaldte hans stunt for “perverst”. Tænk at være så ømskindet, når man samtidig vil gøre noget så modbydeligt, som at pine og udsulte tre små uskyldige dyr.🤯 Jeg har et budskab til den klovn: Kom an! 💪 Jeg vil ALTID stå på dyrenes side. Det kan hans advokater og sagsanlæg ikke ændre en tøddel på! Jeg tier IKKE stille!

Opslaget opnår 37.000 reaktioner, heraf 4.000 kommentarer. Langt, langt, langt de fleste af de imponerenede mange kommentarer baker fuldtonet op om Pia Kjærsgaard. Enkelte savner, at Dansk Folkepart engagerer sig i vilkårene for svin i det konventionelle landbrug. Der er ingen reel meningsudveksling mellem de to standpunkter.

Søndag Aftens gennemgang af folketingspartiernes kulturordføreres opslag på Facebook er baseret på opslag fra 1. til 31. marts 2025.

For god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at det ikke er alle folketingets kultur-, medie- og idrætsordførere, som har en Facebook-profil, endsige som aktivt bruger Facebook. Naturligvis foregår kulturpolitiske debatter også mange andre steder.