Aktuelt · Finanslov · Kunst og museer · Litteratur · Musik · Politik · Tipsmidler
De vigtigste bladtegninger i Danmarkshistorien og andre spørgsmål til kulturministeren
Som man spørger, får man svar. Og lidt til. Her er Søndag Aftens gennemgang af spørgsmål fra den forgangne folketingssamling.
Blandt folketingsåret 2022-2023’s 257 spørgsmål fra folketingets politikere til kulturministeren finder man naturligvis mange forskellige spørgsmål. De afspejler de aktuelle kulturpolitiske kampe, såvel på Christiansborg som udenfor. De viser hvor dybt folketingspolitikere borer for at komme til bunds og få fuld klarhed over sagerne. De har som hovedregel oplysende formål.
Her på stedet vil vi dog fremhæve de spørgsmål, som er værd at huske til lange vinteraftner. Ikke fordi de i sig selv er morsomme, men fordi de også fortæller om landets kulturpolitiske tilstand.
Kulturministerens svar er – i forhold til forgængerne – mere polemiske, uden at være egentligt provokerende. Det er en fin balance. Han markerer også tydeligt, at der er grænser for den offentlige servicering af folketingsmedlemmerne.
De vigtigste tegninger i Danmarkshistorien
Folketingets flittigste spørger, Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti, får også læst og påskrevet nogle gange. Et eksempel er dette spørgsmål:
”Vil ministeren kommentere artiklen »Streg i regningen«, bragt på weekendavisen.dk den 29. august 2023 og redegøre for, hvilken værdi Museet for Dansk Bladtegning har, når museet ikke udstiller de vigtigste bladtegninger i dansk historie, nemlig muhammedtegningerne, og vil ministeren redegøre for, hvilke hemmelige aftaler der er indgået mellem Det Kongelige Bibliotek og Museet for Dansk Bladtegning?”
Ministeren svarer, at det er Det Kgl. Bibliotek som vurderer adgangen og anmodninger om udstilling af tegningerne. Det er en faglig vurdering. Ministeren tilføjer: “Det tilkommer i øvrigt ikke mig at vurdere værdien af et museum eller et museums udstilling. Den vurdering vil jeg overlade til publikum.”
Mikkel Bjørn har også en meget håndfast mening om dansk litteratur:
“Ville ministeren med god samvittighed kunne yde tilskud til kunst, eksempelvis et teaterstykke, med afsæt i det 20. århundredets bedste danske roman, Kongens Fald af Johannes V. Jensen, vel vidende, at denne indeholder op til flere seksuelt problematiske relationer for ikke at nævne de blodige begivenheder i Stockholm?”
Hertil svarer ministeren dog blot med henvisning til armslængdeprincippet.
Foranlediget af, at direktøren for Det Nationalhistoriske Museum har udtalt, at ”de danske nationalsymboler, såsom eksempelvis Dannebrog, skaber mere splid end samhørighed” stiller Mikkel Bjørn i alt seks spørgsmål om museet. Ministeren må henvise Bjørn til museets hjemmeside, da museet drives af Carlsbergfonden, som også udpeger bestyrelsen.
Flere ansatte i Kulturministeriet?
Det turde være velkendt for de fleste, at DanmarksDemokraterne har foreslået kraftige besparelser på kulturområdet. Det har åbenbart provokeret Folketingets finansudvalg til at spørge:
“Vil ministeren udarbejde en opgørelse over, hvor mange gange Danmarksdemokraterne har henvist til kulturmidler ifm. finansiering af politiske udspil, større interviews m.v.?”
Ministeren svarer bl.a. “Der føres ikke en samlet oversigt over politiske udmeldinger fra politiske partier, herunder Danmarksdemokraternes udspil på kulturområdet.”
Der gemmer sig således nogle folketingsmedlemmer i finansudvalget, som tror at kulturministeriets bureaukrati har tid til at registrere alle politiske
Mikkel Bjørn har også et ønske om ”kritisk gennemgang af bevaringsværdige bygninger i hele landet”. Dem er der 7.100 af, svarer ministeren og glider elegant udenom muligheden for at kræve flere ansættelser i ministeriet.
Katrine Daugaard fra Liberal Alliance, har et ønske om at få oplyst de totale kunstnerhonorarer for hvert enkelt regionalt spillested. Også her er der grænser for service: “Der er ikke et samlet overblik over udgifter til kunstnerhonorarer for hvert enkelt regionalt spillested, men oplysninger herom fremgår af spillestedernes årsrapporter, der er offentligt tilgængelige på spillestedernes hjemmesider.””
Copenhagen Pride
DanmarksDemokraterne stiller dog også spørgsmål. Her Søren Espersen:
“Hvad er ministerens holdning til, at det statsligt ejede TV2 støtter Copenhagen Pride Parade 2023 økonomisk?”
Ministeren svarer, at TV-2 medarbejdere har deltaget i Copenhagen Pride, hvilket TV2 har valgt at bakke op om “som en fejring af tolerance og inklusion”.
Ministeren tilføjer, at han synes det er “sympatisk, at TV2 lægger vægt på at være en mangfoldig arbejdsplads.”
At det ikke altid kan være nemt at være minister, illustreres af disse spørgsmål:
Først spørger Marlene Harpsøe fra DanmarksDemokraterne om ministeren vil sikre bedre kvalitet af de automatiske undertekster på DR og TV2 liveprogrammer. Et par måneder senere spørger Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti om ministeren ikke kan sikre en kreativ brug af kunstig intelligens til at generere undertekster til live-TV.
Det kan blive svært at både udbrede live-undertekster til flere programmer og samtidig sikre bedre kvalitet.
Lille Amalienborg
Både Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti og Søren Søndergaard fra Enhedslisten er optaget af bevaringen af bygningen Lille Amalienborg, på Dag Hammarskjölds Alle i København. Dette er nok en af de få sager, hvor de to partier kan forenes i kravet om nationalisering. De i alt seks spørgsmål besvares af ministeren med en henvisning til, at tilsynet med bygningen påhviler Københavns kommune.
Søren Søndergaard får denne serviceoplysning af ministeren “Oplysninger vedrørende ejerskab og servitutter på en konkret ejendom kan indhentes gennem tinglysningsretten.”
Det er selvfølgelig rent gætværk, men det kan tænkes, at de to partiers fælles interesse for bygningen skyldes, at den ejes af den tyrkiske stat, der, som Mikkel Bjørn udtrykker det, “lader den stå og forfalde under fremmed ejerskab”.
En tur i avisarkiverne
Mikkel Bjørn spørger:
“Vil ministeren kommentere på daværende forskningschef Steffen Heiberg fra Det Nationalhistoriske Museums udsagn i 2008 om, at der er behov for en langsigtet strategi for bevaring af fortidsminder, og oplyse om der sidenhen er blevet udarbejdet en sådan strategi, og hvordan prioriteres denne i regeringen og Kulturministeriet, jf. artiklen »Dansk kulturarv forfalder«, bragt på jyllands-posten.dk den 2 december 2008?”
“Hvordan forholder regeringen sig til Kulturarvsstyrelsens vurdering fra 2008, hvor der blev anslået et manglende beløb på op mod 130 millioner kroner for at sikre bevaringen af vigtige ruiner som Hammershus, Kalø Slotsruin og Absalons Borg?”
Spørgsmålene – fra september 2023 – var endnu ikke besvaret ved redaktionens afslutning. Men uanset det kommende svar, kan man nok forestille sig mange andre muligheder for at stille spørgsmål til gamle citater. Det bliver spændende at se, hvilke citater Mikkel Bjørn kan finde, hvis han læser den seneste biografi om Julius Bomholt.
Ved redaktionens afslutning sidder ministeren også og sveder over dette spørgsmål fra Bjørn:
“Vil ministeren oplyse, hvilke budgetmæssige overvejelser og prioriteringer, der har været afgørende for den manglende restaurering af de fem fynske storstensgrave, der blev lukket i 2019, og hvilken vurdering har regeringen af den kulturelle og historiske værdi af disse monumenter, som stammer tilbage fra den tidlige stenalder?”
At læse på lektien
Til gengæld må det blive nemt at svare på dette spørgsmål:
“Vil ministeren kommentere på materialet fra Arbejdermuseet og Industrimuseet med projektet ”Produktions Danmark”, hvor museer bidrager til en stærkere national fortælling om Danmark som produktionsland gennem et landsdækkende samarbejde med henblik på at få industriproduktionen og livet som faglært bedre formidlet og få endnu flere unge til at vælge en erhvervsrettet uddannelse, og vil ministeren tilvejebringe finansiering som forventes at ligge i størrelsesordenen 4 mio. kr. årligt?”
Spørgeren – som er Kulturudvalget – vil sikkert få oplyst i svaret, at Folketingets finansudvalg 1. juni godkendte kulturministerens forslag om at afsætte 3,0 million kr. til formålet gennem Udlodningsmidlerne.
Den 6. juni spurgte Kulturudvalget også, hvad ministeren vil gøre for Odense Rescue Zoo – her kunne ministeren også svare, at der var bevilliget penge til formålet 1. juni.