Facebook i november: Kulturpas og kønspolitik

Det kommende kulturpas, DBU’s kønspolitik og produktionsrabatter til film, optog folketingets kulturordførere i november.

Efter mange måneders undersøgelser, sonderinger og forhandlinger, kunne regeringen sammen med de røde partier offentliggøre en aftale om det kommende kulturpas. Kulturminister Jacob Engel-Schmidt fra Moderaterne var naturligvis stolt:

Tror du også på at kulturen og vores foreninger kan noget helt særligt? Det gør jeg 👍Nu lancerer vi Danmarks første kulturpas.

Opslaget opnår 210 reaktioner, heraf 25 kommentarer. Der er gennemgående glæde over Kulturpasset. En enkelt mener, at også pensionister skal have denne mulighed. Ministeren svarer flittigt på kommentarerne.

Mogens Jensen fra Socialdemokratiet er langt mere udførlig:

NU KOMMER KULTURPASSET TIL UDSATTE UNGE! Nu har vi lavet en bred aftale om forsøg med kulturpas til udsatte unge. Bag aftalen står regeringen, SF, EL, RV og ALT. Ambitionen med forsøget er, at kultur, kunst, idræt og de mange foreningsfællesskaber landet over, kan være med til at give de unge gode oplevelser og et stærkere ståsted i tilværelsen. Med aftalen vil idrætsforeninger og kulturtilbud nu kunne række ud til unge med håndholdte indsatser der kan inkludere dem i fællesskaber og give dem gode oplevelser. Det kan f.eks. være fælles teater eller musikoplevelser, aktiviteter i idrætsforeninger mm. Alle oplevelser som kan styrke selvværdet, åbne for fællesskaber og forhåbentlig give de her unge nye perspektiver på tilværelsen. Der er på finansloven afsat 10 mio. kr. i 2024 og 65 mio. kr. i både 2025 og 2026 til forsøget med kulturpas. Konkret er det aftalt, at forsøget består af to dele: Digitalt kulturpas til betaling og nationalt partnerskab. Den ene del af forsøget er et kulturpas i form af et digitalt betalingskort, hvor der er 2.000 kr. til rådighed, som kan bruges på fx koncerter, museumsbesøg eller dyrke idræt. For at hjælpe de unge med at finde nye fællesskaber vil et nyt nationalt partnerskab tage dem i hånden, så de ikke sidder alene med kulturpasset. Partnerskabet, som vil bestå af organisationer inden for dansk kultur- og idrætsliv, vil identificere de unge, give kulturpasset til dem og hjælpe til, at de kommer afsted til relevante oplevelser, som kulturpasset kan tilbyde. Kulturpasforløb Nogle af de unge i målgruppen har brug for mere håndholdte og langsigtede indsatser, der måske kan være et skridt i retning af et hverdagsliv på et uddannelsessted eller på en arbejdsplads. Den anden del af forsøget er rummer derfor op til 15 længerevarende forløb hos aktører inden for social eller kultursektoren for en større og mindre grupper unge, som kan bruge kultur-, fritids- eller idrætsliv til at blive en del af et fællesskab og som løftestang for trivsel.

Opslaget opnår 60 reaktioner.

Charlotte Broman Mølbæk fra SF er såmænd “mega glad” for aftalen:

Jeg er mega glad – nu får vi mere kultur til sårbare unge 🙌 Vi har lavet en aftale om kulturpas til de mest sårbare unge, der står udenfor job og uddannelse. Med et kulturpas får de penge til at gå i teatret, betale for at komme på det lokale fodboldhold eller rollespilsklub. Vi har også sat penge af til flere forløb hvor de unge inviteres ind i kulturens verden – det kan både være musikalske forløb som dans i den lokale forening. Løsningerne kan være mange og skal laves hvor det lokalt giver mening. Og ikke mindst hvad de unge synes er interesant. Hvis vi skal lykkes er det afgørende vigtigt, at der er fokus på, at der er en hjælpende hånd til den unge. At man samarbejder lokalt med dem, som den unge har kontakt og tillid til. For når man har angst til op over begge ører, kan det føles som at bestige et bjerg at komme ud af døren og ind i et nyt fællesskab. Kulturpasset erstatter ikke psykiatrisk hjælp eller andre vigtige sociale indsatser, men det er et supplement. For et liv skal også leves, og jeg kan ikke finde andre områder, der er bedre til at føle sig i live som i kulturens verden. Vi har masser af indsatser, der lokalt gør en kæmpes forskel for sårbare mennesker. Det skal vi gøre meget mere af, for det kan gøre en forskel for lige præcis de unge der føler sig hægtet af. Føler sig ensomme og isoleret. Det gælder både for unge med psykiske udfordringer som unge med handicap og der skal indsatser tilrettelægges individuelt så det giver mening. Så aftalen giver mere kultur og fællesskaber til de mest sårbare unge og det er jeg ærlig talt ret så glad for bliver en virkelighed 🙏❤️

Opslaget opnår 140 reaktioner, heraf 15 kommentarer. Alle kommentarer er glade for aftalen om Kulturpas.

Og kritikkerne

De borgerlige partier er ikke glade for aftalen. Først Birgitte Bergman fra Konservative:

MINISTERENS KULTURPAS ER FOR UAMBITIØST Et af regeringens helt store kultursatsninger ‘Kulturpasset’ er en sympatisk idé, men det kommer ikke til at få den ønskede effekt, hvis man vil ramme de socialt udsatte unge. Jeg havde gerne set, at man afsatte mange flere midler til målrettede indsatser og med de aktører, som f.eks. Aspiranterne i Helsingør Kommune og VVE Startblokken hos Danmarks Idrætsforbund (DIF), som allerede arbejder med de udsatte unge og som gør en stor forskel. Så ville man virkelig rykke på at gøre noget for de udsatte unge. Vi tror ikke på, at udsatte unge mennesker vil benytte et kulturpas til en teaterforestilling eller et museumsbesøg. Derfor kan konservative ikke bakke op om et nyt kulturpas, som både bliver dyrt for skatteborgerne, og ikke kommer til at virke i praksis. Hvis regeringen og Kulturministeren ønsker at gøre noget for de socialt udsatte unge, så skal man sætte ind med andre og bedre virkemidler. Det ville vi gerne forhandle om, men det ønskede ministeren desværre ikke. Det er for uambitiøst, når ministeren siger, at han håber, at blot 10 procent af de unge vil benytte sig af kulturpasset. Det er en konservativ mærkesag at hjælpe vores socialt udsatte. Derfor er det også vigtigt, at de 140 mio., der er afsat, bliver brugt bedst muligt. Det er ikke nok at give gratis adgang til kulturtilbud, hvis vi vil hjælpe vores unge uden job og uddannelse. Der er behov for en særlig indsats. Det er ikke nok at give dem en gratis billet til biografen eller zoologisk have.

Opslaget opnår 15 reaktioner.

Katrine Daugaard fra Liberal Alliance har flere opslag om emnet. Først skriver hun:

I dag er ingen festdag, for regeringen har spildt 140 mio kr på ren symbolpolitik! LA er naturligvis ikke med i aftalen. Vi synes det er en meget useriøs tilgang til den målgruppe der omtales og de meget alvorlige problematikker de unge er i. Det er simpelthen et useriøst løsningsforslag. Kulturpasset er et forsøg, og der er INTET der underbygger, at initiativet får denne gruppe i arbejde eller uddannelse. Heller ikke når vi ser på de forsøg der har været i andre lande. Dermed mener vi bestemt, at pengene kan bruges bedre på andre måder. Dette er et pas for kulturen – ikke for de udsatte unge!

Opslaget opnår 15 reaktioner, heraf fire kommentarer. Kommentarerne mener Kulturpasset er spild af skattepenge.

I næste opslag nøjes Daugaard med at skrive:

Kan vi være enig om at der ikke mangler penge?

Opslaget henviser til en artikel på DR.dk: Blå partier ryster på hovedet over nyt kulturpas: ‘Komplet spild af skatteborgernes penge’.

Opslaget opnår 15 reaktioner.

Senere uddyber Daugaard sine synspunkter:

Kultur kan redde menneskeskæbner. Det er ikke noget, jeg tror, det er noget, jeg ved. Før jeg kom i Folketinget, var jeg musiklærer i 20 år. Jeg har igen og igen set hvor meget musik og kultur kan, måske især for alle dem, der af forskellige årsager har svært ved at “passe ind” eller som er i direkte mistrivsel. Og det ved man jo, at mange af de 43.000 unge, som hverken er i uddannelse eller arbejde er i. Men det kræver naturligvis, at man har fagligheden og indsigten i at arbejde med denne gruppe mennesker og dét er der dæleme mange i kultur- og foreningslivet som ikke har. Regeringen er i gang med at tilbyde udsatte unge et såkaldt Kulturpas til en værdi af 2000kr pr ung, som kan bruges på alt lige fra at gå en tur i Det kongelige teater eller melde sig til fodbold i den lokale idrætsforening. Det lyder virkelig fint og velmenende, og det er desværre også det eneste gode, der er at sige om det, for det er et klasseeksempel på symbolpolitik, og dét til en pris på 140 millioner af dine skattekroner. For vi har ikke noget som helst evidens for, at det her skulle hjælpe den her målgruppe i hverken uddannelse eller arbejde. Tværtimod kræver det jo væsentlige kompetencer at have med denne gruppe at gøre. Ikke alene fra underviseren, men jo også rummelighed og omsorg fra de andre deltagere, hvis det for eksempel er et fælleskabsorienteret kulturtilbud. Og så bliver det jo direkte latterligt, hvis man tror, at det at gå alene i teateret eller biffen skulle være udslagsgivende for, om man kommer i uddannelse eller arbejde eller bare generelt får en bedre tilværelse. Nej, dette Kulturpas er i højere grad lavet for at give kulturlivet lidt ekstra offentlig støttekroner, end det er for at hjælpe de udsatte unge. Kommunerne har allerede i dag mulighed for, at give unge noget undervisning i den lokale musikskole, ligesom der er utallige fællesskaber, der arbejder meget seriøst med forskellige udsatte grupper igennem idræt. Vi har også organisationer, der løfter unge, der har været udsat for f.eks. vold og seksuelle overgreb i barndommen og dermed kan være stærkt udfordret af senfølger. Dertil har vi endda organisationer, der ud fra evidensbaseret viden arbejder med unge, som har en diagnose der gør, at man har brug for en specialiseret træning og undervisning i indgangen til uddannelse eller arbejde. Dét alle civilsamfundsorganisationer har til fælles er, at de mangler grundfinansiering fra staten til deres administrative udgifter. Her havde pengene da været langt bedre brugt. Kulturpasset er også tidligere blevet forsøgt i andre lande, både under coronakrisen for at holde hånden under kulturlivet og for at engagere flere unge i kulturlivet. Ingen af disse forsøg har haft gode resultater. Erfaringer fra lande som Tyskland, Italien, Frankrig, Spanien og Holland viser, at Kulturpasset ikke er blevet brugt ret meget eller er blevet brugt utilsigtet. For eksempel delte Frankrig 300 euro ud til 18-årige i 2021, og her viste det sig, at 70 procent af pengene blev brugt på manga-tegneserier. I det hele taget forstår jeg ikke denne regerings prioriteter. Dens eksistensberettigelse var, at den var den eneste, der kunne skabe de nødvendige reformer, der skulle til for at fremtidssikre Danmark, fordi vi stod i kriser til op over begge ører. Store Bededag skulle afskaffes for at skaffe finansiering til forsvar og Ukraine. Da det så viste sig, at vi slet ikke var i krise og faktisk havde et absurd stort råderum, ja så var krisen det manglende arbejdsudbud. Det må vi så nu forstå, at regeringen alligevel heller ikke mener er et problem, for nu vil Mette Frederiksen rive endnu flere ud af fremtidens i forvejen skrumpende arbejdsmarked for at bremse den fremtidige stigning i folkepensionsalderen. Alt imens at regeringen ikke selv forstår hvorfor de overhovedet har fundet sammen over midten, så oplever borgerne, at kommunerne sparer massivt på kerneydelsen samtidig med, at staten bruger 1,7 mia.kr. ekstra på kultur. Er det virkelig sådan, vi hjælper unge mennesker på kanten med at få bedre fodfæste i tilværelsen? Udsatte unge har behov for tilhørsforhold, stabilitet og gode relationer, og dét kan de godt få gennem kulturlivet, men at tro, det sker med en tur i teatret eller til en koncert, er useriøst. Det er useriøst. Det kalder på ansvarlige politikere, der bruger pengene på kernevelfærd og et stærkt forsvar og ellers giver borgerne de penge tilbage, som er opkrævet for meget. Det kræver en frisk start for Danmark.

Opslaget opnår 25 reaktioner.

Endelig angriber Daugaard også, hvor meget Kulturpasset koster i administration:

Under to tredjedele af de 140 mio kr som er afsat til et nyt Kulturpas til udsatte unge, vil blive brugt på kulturtilbuddene. Resten bliver nemlig ædt op af indsatser til at finde de unge, IT og administratione. Hele 15 mio kr bruger kulturminister Jakob Engel-Schmidt på det IT-system der i forsøgsordningen på to år skal give de unge det midlertidige Kulturpas. 23 mio kr bruger man på at få de unge til overhovedet at bruge Kulturpasset. Det er FULDSTÆNDIG TÅBELIGT! Der mangler ikke penge, der mangler fornuft.

Opslaget opnår 60 reaktioner, heraf ti kommentarer.

Kønspolitik i kulturen

Katrine Daugaard glæder sig over ændringer i Bodilpriserne:

En person, skal bedømmes på sin præstation – ikke sit køn. Derfor synes jeg, det er helt rigtigt, at kategorierne ved Bodilprisen ikke længere vil være opdelt i mænd og kvinder, men at en skuespiller nu rent faktisk blot bliver set på som skuespiller og ikke et køn først og fremmest. Det er da ligestilling. At 59% af hovedrollerne i dag er mænd, ser jeg ikke som et problem. Hvis en mandlig skuespiller er den bedste til at bringe en rolle til live, skal han have den. Ligeså med en kvindelig skuespiller. Intet forhindrer manuskriptforfattere og instruktører fra at lave film og serier med en kvinde i rollen, hvis de mener, det vil gavne deres kunst. Jeg synes, det er utrolig fedt, at kvinder og mænd bliver set på som ligeværdige nu. Må mangler vi bare at komme af med DFI’s kønsselvangivelse.

Opslaget opnår 100 reaktioner, heraf ti kommentarer.

Pia Kjærsgaard har set sig sur på DBU:

DBU er blevet så woke, at de nu tillader drenge at spille bold på pigernes hold. Hold jeres pjat fra de unge mennesker! Enig?👍⚽

Opslaget opnår imponerende 4.300 reaktioner, heraf 550 kommentarer. De mange kommentarer er helt og aldeles enige med Pia Kjærsgaard. Mange skriver at der kun er to køn (hvilket DBU’s beslutning sådan set ikke modsiger).

Om samme sag skriver Katrine Daugaard fra Liberal Alliance:

DBU sidder overfor nogle svære beslutninger som pt. Som f.eks: 1. skal kvinder født som mænd have lov at konkurrere med kvinder? 2. skal vi sende landsholdet til VM i Saudi Arabien? Til det vil jeg give dem et par ord med på vejen, for det er DBU der skal tage beslutningerne og ikke politikerene. Min generelle holdning er, at vi i højest mulig grad skal undgå, at en polariseret kønsdebat skal trænge ned i idrætten. Der findes en række områder, hvor man i dag konkurrerer mellem kønnene. Det gør sig fx ofte gældende i børneidræt. Men man kan også finde det for voksne, som dyrker idræt på hyggeniveau. Fx er det ikke unormalt, at have blandede hold i firmafodbold. Den slags steder synes jeg jo, at transkønnede helt problemfrit kan konkurrere på linje med alle andre. Men de steder, hvor vi ikke almindeligvis oplever kønsblandede hold, der synes jeg heller ikke vi skal have folk som er født som mænd til at konkurrere med kvinder. Mænd har meget store fysiske fordele i en lang række idrætsgrene, hvilket nødvendiggør separate kvinderækker. Det er oplagt helt urimeligt for elitekvinder, at skulle se sig forbigået af en biologisk mand. Og jeg synes kvinder som dyrker idræt på et mellemniveau, og går op i det, ville blive udsat for samme urimelighed, hvis ikke vi insisterer på, at kun biologiske kvinder kan deltage i kvindesport. Ekstreme kønspolitiske forestillinger om at køn kun er en social konstruktion, hører ikke hjemme i seriefodbold. Manderækker fungerer som åbne rækker, og jeg synes alle bør kunne være med her. Det må være her man slår sine folder, hvis ikke man er biologisk kvinde. Så er der spørgsmålet om VM i Saudi Arabien. Jeg fatter simpelthen ikke, hvordan man kan være så hykleriske i DBU, at man gang på gang bryster sig af at være “åh SÅ gode” og politiske korrekte men samtidig er for konfliktsky til, at sætte foden ned mod antidemokratiske lande, som ikke kan finde ud af at overholde selv de mest basale menneskerettigheder. Kom nu DBU – grow some balls!

Opslaget opnår 40 reaktioner, heraf seks kommentarer. De fleste kommentarer mener, at kvinder er kvinder og mænd er mænd – og det kan der ikke laves om på. En enkelt gør opmærksom på, at FCK har startet en fodboldhold for begge køn, fordi begge bliver bedre af at træne sammen. Det svarer også til, hvad topklubber i det øvrige Europa gør. Til det svarer Katrine Daugaard, at hun ikke har noget at indvende.

Produktionsrabat for film og tv-serier

Mogens Jensen fra Socialdemokratiet skriver:

NY PRODUKTIONSRABAT VIL SIKRE FLERE FILM, TV-SERIER OG IKKE MINDST JOBS I DANMARK Jeg har arbejdet for det i lang tid og nu sker det! Regeringen har besluttet at indføre en såkaldt produktionsrabatordning, som skal gøre Danmark langt mere attraktiv for film og tv-produktioner. Konkret vil en produktion, der er optaget i Danmark, kunne få refunderet nogle af udgifterne, som produktionen har haft. Produktionsrabatter findes allerede i alle andre EU-lande bortset fra Luxembourg. Der er afsat 125 mio. kr. årligt fra 2026 til produktionsrabatordningen. Til sammenligning har Sverige en ordning på omkring det halve, og den norske ordning er også langt mindre end den danske. Dette er godt nyt for hele film- og tv-branchen og Danmark.

Opslaget opnår 40 reaktioner.

Også kulturministeren er glad for produktionsrabatten:

Vil du have dig et godt grin? Siden jeg blev Kulturminister har jeg ikke været bange for at få bagdelen lidt i klaskehøjde 😀 Derfor sagde jeg også JA, da folkene bag filmen Bytte Bytte Baby 2, henvendte sig med tilbud om en birolle. Netop nu har den fået premiere på Netflix, hvor der i øvrigt er alt for få film og TV-serier med dansk islæt. For streamingtjenesterne og producenterne har i en årrække gået en stor bue uden om Danmark, fordi vi i årevis har været blandt de eneste EU-lande uden en såkaldt produktionsrabatordning. Men det stopper nu, for i dag lancerer jeg som kulturminister en ordning til 125 millioner kroner om året, der forhåbentlig vil gøre Danmark til et europæisk kraftcenter for film- og tv-produktioner. Og bare rolig. Jeg gør det ikke for at forfølge en karriere som skuespiller 😅. Til gengæld håber jeg, at både TV-producenter og turister vil strømme til Danmark, når vi forhåbentlig lægger jord og talenter til nye hit-serier og film, som kan sætte Danmark endnu mere på verdenskortet.

Opslaget opnår 170 reaktioner, heraf 20 kommentarer. De fleste er glade for ministerens optræden i film – og for produktionsstøtten. En enkelt mener, at man underminirer biograferne ved at støtte streamingtjenester. Ministeren svarer, at det må være dem der betaler for filmen, som bestemmer, hvor den bliver vist.

Katrine Daugaard har en anden analyse af produktionsrabatten:

Hvis det bevæger sig, beskat det. Hvis det bliver ved med at bevæge sig, så regulér det. Hvis det stopper med at bevæge sig, så put det på finansloven! Sådan kan man beskrive både V’s og M’s kulturpolitik efter, at de både indfører en Netflix-skat i samme periode, som de opfinder nye støtteordninger til Netflix-produktioner.

Opslaget opnår 45 reaktioner, heraf fire kommentarer.

Filmtaget fortsat

Katrine Daugaard fortæstter diskussionne om Filmtaget i København:

Hvordan endte Filmtaget med at gå fra 38-150 mio kr? Det har jeg gravet mig ned i og her kommer lidt om DFI’s bestyrelsesarbejde. Det har været en mærkværdig oplevelse af læse referater fra Det Danske Filminstituts bestyrelsesmøder. Der synes ikke at være styr på de mest basale, formelle forhold omkring bestyrelsesarbejde. Det er der flere eksempler på, men jeg har naturligvis haft fokus på sagen om Filmtaget. Af de offentligt tilgængelige referater fremgår det, at projektet Filmtag første gang behandles formelt af bestyrelsen på møde nr. 93, d. 29. August, 2019. Her gives der en såkaldt ”update” på projektet og det er noteret, direktionen ”forventer” at præsentere et egentligt forslag på det efterfølgende bestyrelsesmøde, møde 94, d. 8. oktober samme år. Det er jf. referaterne første gang bestyrelsen orienteres om projektet, men det præsenteres alligevel som en update!? På det efterfølgende bestyrelsesmøde, nr. 94, d. 8. oktober, 2019 orienteres bestyrelses om, at der føres møder med kommunen omkring projektet og at det kan være forsinket. Det står altså klart, at projektet allerede er igangsat selvom projektet tilsyneladende ikke har været forelagt bestyrelsen formelt og dermed med budgetter og risikovurdering. Herefter afholdes bestyrelsesmøde nr. 95. d. 3. december, 2019. Af referatet herfra fremgår det, af der først på selve mødet uddeles en printet projektbeskrivelse og herefter gives en angiveligt mundtlig orientering omkring projektet. Altså en projektbeskrivelse, som bestyrelsen ikke har set tidligere og ikke har kunnet forberede sig på. Herefter fremgår det, at bestyrelsen alligevel godkender orienteringen og den videre proces. Mere skulle bestyrelsen altså ikke bruge. Det virker simpelthen som om, at bestyrelsen på intet tidspunkt tager deres ansvar alvorligt og bliver klar over, hvor enormt det projekt er, de sidder og nikker til. En printet beskrivelse, som bestyrelsen altså ikke kunne trykprøve, og en mundtlig orientering, der ikke er ført til referat og så i gang. Dertil er mandaterne helt uklare. Har bestyrelsen lavet en formel godkendelse af dette projekt eller ej? Hvad er det de godkender, når de godkender en ”proces?” Det er simpelthen ikke, som det bør i den slags referater, registreret hvad der er beslutninger, drøftelser, opgaver til direktionen mv. Der er heller ikke umiddelbart registreret bilag i referaterne. Mest bizart er det at læse, at man undervejs på bestyrelsesmøderne bruger tid på at diskutere alle mulige, for bestyrelsen, ligegyldigheder som hvorvidt plancher på taget skal hedde ”filmhistorier ”eller ”filmhistorie” ligesom der synes at være mere fokus på arkitektur end økonomi. Der skal simpelthen ske noget med denne bestyrelse. Derfor har jeg indkaldt ministeren til endnu et samråd.

Opslaget opnår 25 reaktioner.

Mogens Jensen er glad for den nye aftale om Det Kongelige Teater

NY GOD AFTALE OM DET KONGELIGE TEATER Det Kongelige Teater er hele Danmarks teater. Derfor er jeg glad for, at vi med en ny aftale sikrer, at teatret fortsat er stærkt til stede i hele landet med turnéer og kunstneriske samarbejder, så danskere fra alle egne kan få glæde af såvel nyskrevne som klassiske skuespil, balletter, og operaer. Jeg lægger vægt på forpligtelsen til også at producere ny dansk musikdramatik, og samtidig er jeg glad for teatrets stærke fokus på at åbne scenekunstens forunderlige verden for flere børn og unge – også fra hjem der ikke er scenekunstsvante. Jeg har stor tiltro til, at det nye oplevelsesunivers for børn i Stærekassen og samarbejder med skoler, musikskoler, dagtilbud mv. vil give flere børn og unge den mulighed. Endelig er det vigtigt at der med aftalen sættes særligt fokus på arbejdsmiljøet og balletskolens forhold.

Opslaget opnår 25 reaktioner.

Søndag Aftens gennemgang af folketingspartiernes kulturordføreres opslag på Facebook er baseret på opslag fra 1. til 30. november 2024.

For god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at det ikke er alle folketingets kultur-, medie- og idrætsordførere, som har en Facebook-profil, endsige som aktivt bruger Facebook. Naturligvis foregår kulturpolitiske debatter også mange andre steder.