Den nye filmstøtte

Friere rammer, mere til spillefilm og børn og unge. Det er oplægget fra filminstituttet til årets filmforhandlinger.

Fleksibilitet er nøgleordet, siger Det Danske Filminstitut i sit oplæg til en kommende filmaftale for film, Medie- og filmpolitisk oplæg 2019-2022. Man kunne også sige: større frihedsgrader.

Det er filminstituttets vurdering, at filmstøtten fremover skal ud af snærende format- og platformsgrænser. Det skal derimod handle om at give den gode og den væsentlige historie så gode rammer som muligt. Formater handler primært om filmenes forskellige formater: spillefilm, serier, interaktive fortællinger eller webserier. Platforme handler om distributionsvejene: biografer, tv, videotjenester og web.

Ud af kasserne

I dag er filmstøtten delt ind i en række forskellige selvstændige kasser (Læs: Baggrund: Filmstøtten i dag), hvor det i fremtiden skal være muligt for det enkelte projekt at finansieres uden at nødvendigvis skulle passe ind i disse kasser. I dag skal et fiktionsprojekt, som består af en film, en serie og et spil, søge om støtte fra tre forskellige støtteordninger (sikkert med tre forskellige frister). Hvis der er tale om film eller spil, er det producenten, som skal søge. Hvis det er en serie, er det en tv-station, som skal søge. Filminstituttet modtager flere og flere ansøgninger, som er vanskelige at passe ind i de eksisterende snævre rammer.

i fremtiden skal være muligt for det enkelte projekt at finansieres uden at nødvendigvis skulle passe ind i disse kasser

Dette regide kassesystem vil man gøre op med. Dels ved at skabe færre kasser, dels ved at åbne for, at der kan overføres penge mellem kasserne til flere tværgående projekter. Det fremgår ikke af oplægget, hvor meget der skal være “frosset” fast i de enkelte kasser og hvor meget, som kan omfordeles løbende.

De støttede projekter skal fortsat have værkkarakter, men værksbegrebet står til at udvikles, idet det ikke længere forudsætter en afsluttet handling og kan fremstå non-lineært, som det kendes fra digitale spil og interaktive fortællinger.

Flere penge til spillefilm

Det Danske Filminstituts overordnede vurdering er, at der mangler penge til danske spillefilm. Det skyldes, at de kommercielle indtægter er faldende, at nye digitale forretningsmodeller endnu ikke giver afkast samt, at pirateri stadig plager markedet.

Derfor foreslår filminstituttet øget støtte til spillefilm.

Filminstituttet ser især den nuværende tilskudsstruktur som en hæmsko i forhold til børne- og ungeområdet. Dels vil børn og unge have nem og hurtig tilgang til film i alskens formater. Der er kort latenstid – og kort varighed på markedet for de enkelte film eller serier. Men filminstituttet konstaterer også, at “offentligt støttet film og tv på de traditionelle platforme har i store træk mistet kontakten til målgruppen”.

Mangfoldighed

Oplægget lægger stor vægt på mangfoldighed i film, her især forstået som køn, geografi og social baggrund.

Derfor er de regionale samarbejder i form af FilmFyn og Filmby Aarhus vigtige og skal videreudvikles.

Oplægget nævner ikke direkte meetoo-bevægelsen, men vil fortsætte og styrke allerede igangværende arbejde, blandt andet gennem en række initiativer, som skal øge bevidstheden om kønsstereotyper i danske film og tv-serier.

Der arbejdes således ikke i retning af særlige kvotesystemer, men derimod for at dokumentere skævheder og skabe opmærksomhed om disse.

Økonomien

Økonomisk gør filminstituttet regnestykket op således:

• øget budget spillefilm 50 mio. kr.
• forøgelse Public Service Puljen 60 mio. kr.
• børne- og ungeområdet (herunder spil) 100 mio. kr.
• regionale filmfonde 30 mio. kr.
• digitalisering filmarven 10 mio. kr.

Dette vil man finansiere således:

• “beskatning” af de såkaldte VOD-tjenester (Netflix, HBO etc.) 70-100 mio. kr.
• omfordeling licensmidler 140-170 mio. kr.
• nye finanslovsmidler til digitaliseringen 10 mio. kr.

Finansieringsdelen er kompliceret.

VOD-tjenesterne

Spørgsmålet om mulig beskatning af VOD-tjenesterne er der politisk uenighed om. Dette indgår som en del af de igangværende medieforhandlinger og indgår ikke i regeringens udspil, men derimod i oppositionens. En mulig beskatning af VOD-tjenesterne ses snarere i lys af den øvrige mediestøtte end som en del af filmstøtten.

Filminstituttet peger på, at en række andre EU-lande har indført beskatningsformer for VOD-tjenesterne, og at dette er godkendt af EU. Der er i princippet to metoder at beskatte VOD-tjenesterne på: enten at opkræve et såkaldt VOD-bidrag baseret på tjenesternes omsætning i Danmark eller at pålægge tjenesterne en forpligtelse til at engagere sig i dansk film ved at skabe indhold for et givent beløb.

I Frankrig og Kroatien  er der etableret afgifter på VOD-tjenesterne baseret på tjenesternes omsætning (typisk 1-2%). I andre lande, Belgien, Italien, Portugal, Slovenien og  Tjekkiet har man valgt en kombinationsløsning, hvor man beskatter tjenesterne, hvis de ikke har investeret tilsvarende i lokale filmproduktioner (også her typisk 1-2%).

Filminstituttet anbefaler et VOD-bidrag, som skal tilfalde filminstituttet og dermed dets støtteordninger.

Omfordelingen af licensmidler er af regeringen sat til 120 mio. kr. i medieudspillet. Dette er reelt en oprydningsopgave, idet det i sin tid var en del af en filmaftale, at finansiere en del af filmudgifterne gennem licensen. Når nu licensen skal ophøre og TV2 skal forberedes til salg,  skal der ryddes op.

Til gengæld forestiller sig regeringen, at Public Service Puljen øges med 180 mio. kr.

Regeringens udspil vedr. Public Service Puljen er, at DR ikke kan ansøge om penge herfra. Denne diskussion om DR, søger filminstituttets oplæg at omgå ved at lægge op til, at ansøgere til Public Service Puljen udelukkende skal være producenter – og dermed ikke tv-stationer. Hvilke kanaler, ansøgerne siden vælger at distribuere film gennem, er et underordnet spørgsmål.

Forhandles i efteråret

En ny filmaftale skal gælde fra 1. januar 2019 og bør derfor være færdigforhandlet inden nytår. Sædvanligvis indgår forhandlingerne om filmaftaler som en del af forhandlingerne om finanslovene. Man må derfor forvente, at en ny filmaftale indgås sammen med finansloven i november/december.

Sådanne 4-årige aftaler er typisk en chance for berørte området til at ønske budgetforøgelser. I disse år har sådanne ønsker dog ikke nemt ved at skaffe politisk medvind. Filminstituttets oplæg kan læses som et forslag om finanslovsforøgelse på 10 mio. kr., hvilket er beskedent i forhold til et samlet årligt budget på over 500 mio. kr.

Men dette er ud fra en forudsætning om, at der bliver lavet en indtægtsmodel (i princippet skat) fra VOD-tjenesterne, og at licensmidlerne fordeles som ønsket.