Aktuelt · Arkitektur og design · Biblioteker · Film · Idræt · Kunst og museer · Litteratur · Medier og internet · Musik · Politik · Teater og dans
Hvor er kulturens klimapartnerskaber?
Tager kultursektoren ansvar for klimaet? Lad os få et Nationalt Råd for Kultur for Bæredygtig Udvikling.
CulturCommentar:
Mange af landets kulturinstitutioner arbejder på at sikre sig mod konsekvenserne af klimaforandringerne, som trusler om oversvømmelse eller ændrede temperaturer. Kulturministeriet har afsat en pulje til energibesparelser på de statslige institutioner. Men de statslige institutioner er kun en mindre del af landets kulturinstitutioner.
Lige nu er det, der sker på kulturområdet, helt spredt fægtning. Ingen har et overblik, ingen samler erfaringer, ingen tager bredere initiativer.
Her kan kulturområdet få meget gavn af at lade sig inspirere af det arbejde, der er sat i værk på uddannelsesområdet.
Handlingsplan
Efter godt et halvt års udvalgsarbejde kunne en arbejdsgruppe i januar præsentere uddannelsesministeren for en Handleplan for uddannelse for bæredygtig udvikling. Handleplanen blev straks bakket op af et stort antal organisationer og positivt modtaget af ministeren.
I uddannelsesplanen ses bæredygtighed bredt, som miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. Og man ser ligeledes selve opgaven bredt, at bæredygtighed tænkes ind i undervisning, drift, ledelse og samarbejde.
Struktur for systemisk tænkning
Det afgørende greb i uddannelsesplanen er at man etablerer en struktur, som både giver rum for debat og udvikling og som giver følelse af ansvar.
Forslaget er, at der dels etableres et Nationalt Råd for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling og dels syv bæredygtige uddannelsespartnerskaber. Partnerskaberne er funderet i forskellige uddannelsesgrupper, fx erhvervsuddannelserne og lange videregående uddannelser. Der lægges konkrete rapporterings- og evalueringskrav ind i rammerne.
Det afgørende er, at der skabes en institutionel ramme for systemisk tænkning. En særlig pointe i uddannelsesplanen er desuden, at aktivistmiljøer, fx Den Grønne Studenterbevægelse tænkes ind i rammerne.
Dette er et brud på traditionel organisationstænkning, men nok afgørende for at der tænkes og diskuteres med højt til loftet og ikke i fastlåste magtstrukturer. Tværfaglighed synes også at være nødvendigt.
Og for de som frygter indoktrinering: “det handler ikke om politisk indoktrinering og adfærdsmanipulation, men om at fremme demokratisk deltagelse i formningen af vores fælles fremtid. Det handler om at give borgere viden, håb og handlekraft til at påvirke og tage aktiv del i den verden, de er en del af. Dermed er uddannelse i bæredygtig udvikling i god overensstemmelse med dansk demokratisk kultur og folkeoplysning”.
Nationalt Råd for Kultur for Bæredygtig Udvikling
Der er heldigvis ikke ophavsret på gode ideer, og her er det lige for at lade sig højlydt inspirere fra uddannelsessektoren. Lad os få et Nationalt Råd for Kultur for Bæredygtig Udvikling og en masse relevante partnerskaber.
Man kan også spørge:
- hvem samler erfaringer fra stormfloder?
- hvem tager initiativer til energispareløsninger for hele kulturlivet?
- hvem tager initiativer til nye deleøkonomiske løsninger baseret på platformsteknologiske løsninger?
- hvem sikrer genbrugsløsninger?
- hvem sikrer omstilling til cirkulære økonomiske løsninger?
- hvem samler erfaringer fra udstillinger, forestillinger, bøger, film om klimakrisen?
- hvem sørger for at dette arbejde både sker på tværs af alle dele af kulturlivet og sker specifikt indenfor de enkelte områder?
Denne generations ledere på kulturområdet har ud over ansvaret for driften også ansvaret for at tænke fremtiden ind. Et held er, at den nuværende kulturminister var med i opstarten på uddannelsesområdet, da hun var uddannelses- og forskningsminister.
Nogen må gribe denne bold.
Tom Ahlberg
Ansv. redaktør