Aktuelt · Arkitektur og design
Og nu med arkitekturpolitik
Regeringens arkitekturpolitik formulerer nye mål for inddragelse af borgerne og undervisning i skoler og på ungdomsuddannelser.
Med oplægget Arkitekturpolitik – mennesker i centrum har regeringen ajourført VK-regeringens Arkitekturnation Danmark fra 2007. Begge arkitekturpolitiske papirer har til hensigt at beskrive aktuelle udfordringer og muligheder og naturligvis at angive de politiske mål, regeringen sætter sig.
I 2007 blev målsætningen formuleret:
I 2014 lyder det sådan:
Regeringen har en ambition om, at dansk arkitektur fortsat udvikler sig og er med til at tegne Danmark både hjemme og internationalt.
Der er næppe nogen, som vil modsige målsætningen, hverken i 2007 eller 2014. Meget af teksten – både i 2007 og 2014 – kan læses som en generel hyldest til dansk arkitektur.
4 indsatsområder
Syv år klogere er regeringen nået frem til et oplæg, som prioriterer fire indsatsområder:
- fremme miljømæssig, social og kulturel bæredygtighed,
- understøtte borgerinvolvering og kommunale arkitekturpolitikker,
- uddanne børn og unge i arkitekturens potentialer og medbestemmelse,
- skabe international opmærksomhed om dansk arkitektur.
I 2007 talte man også om bæredygtigt byggeri og om den internationale opmærksomhed. Involvering af borgerne, kommunal arkitekturpolitik og uddannelse af børn er nye indsatsområder.
Borgerinddragelse i kommunerne
Medborgeraspektet fylder ganske væsentligt i den nye arkitekturpolitik.
Regeringen ønsker, at borgerne i endnu højere grad sikres adgang til viden og inspiration om arkitektur, som gør det muligt for dem kvalificeret at deltage i diskussioner og beslutninger om det byggede miljø. Det er også regeringens mål, at borgerne i højere grad bruger de inddragelsesprocesser, der giver medindflydelse på den fysiske udvikling.
Regeringens betoning på de demokratiske processer omkring planlægning og arkitektur er ganske markant.
Dette kædes især sammen med ønsket om, at flere kommuner formulerer en egentlig arkitekturpolitik. I dag har ca. hver fjerde kommune formuleret en egen arkitekturpolitik.
Tanken er, at de demokratiske processer i kommunerne skal udvikles fra nuværende høring og inddragelse til egentlig involvering af borgerne. Borgerne skal ses som egentlige ressourcer i udviklingen af bysamfund.
Påfaldende er det dog, at statens arkitekturpolitik, som er udarbejdet i samarbejde mellem hele 11 ministerier, har demokratiske ambitioner på kommunernes vegne.
Den fysiske planlægning i statsligt regi, fx veje, jernbaner, lufthavne, universiteter og andre statslige anlæg, kunne måske også trænge til ambitioner om nedskrevet arkitekturpolitik? Og borgerinddragelse?
Børn og unge
Det er reelt nyt, at regeringen vil prioritere arkitektur i forhold til folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Der skal etableres skoletjenester og andre formidlingstilbud, så børn dels lærer om arkitektoniske processer dels lærer at eksperimentere med mange materialeformer. Folkeskolereformen skal understøtte dette, ligesom arkitekter nu kan knyttes til Statens Kunstfonds huskunstnerordning og derigennem komme ud på skoler.
I tilknytning til dette skal der udvikles undervisningspakker om arkitektur og design, særlig indsats omkring bæredygtighed for 4.-6. klasser og yderligere undervisningsmateriale til ungdomsuddannelserne.
Så konkret at det gør ondt
Arkitekturpolitik – mennesker i centrum lister i alt 64 konkrete initiativer op. Mængden kan forekomme overvældende, og måske for svagt fokuseret. Især da mange af initiativerne allerede er sat i gang og derfor ikke er et udslag af den nu offentliggjorte politik. Og initiativer som at arkitektstuderende skal i praktik på danske ambassader, en konference i Aarhus i september 2014, et samarbejde mellem Arkitektskolen i Aarhus og Faaborg-Midtfyn Kommune, en tænketank der afleverede sine resultater i 2013, en i 2013 igangsat arkitektkonkurrence i Ikast-Brande Kommune, en arbejdsgruppe om erfaringer fra sygehusbyggerier – er alle sammen sikkert gode og fornuftige. Men oplistningen af disse initiativer udtrykker blot, at alt godt fra havet skal nævnes i regeringens oplæg – der er ikke tale om nogen som helst form for politisk prioritering. Der har næppe været en eneste minister, som har taget stilling til disse initiativer.
alt godt fra havet skal nævnes i regeringens oplæg – der er ikke tale om nogen som helst form for politisk prioriteringMere løfterigt er det, at regeringen i løbet af 2014 vil komme med disse videre initiativer:
- Strategi for bæredygtig byplanlægning
- Strategi for energirenovering
- Byggepolitisk strategi
- Arkitekturpolitik for Bygningsstyrelsen
- Byggepolitisk strategi
- Ny udbudslov
- Kunststrategier i offentligt byggeri
Der vil komme mange anledninger til at føre den offentlige debat om vores fælles byggekultur videre.