Facebook i februar: Reaktioner på medieudspillet

Regeringens præsentation af sit medieudspil, gav anledning til kommentarer fra stort set alle folketingets partier.

Efter flere års ventetid kom regeringens medieudspil. Den hurtigste reaktion kommer fra Venstres Jan E. Jørgensen, som skriver:

En elefant er drægtig i 22 måneder. Det svarer ca. til den tid, vi har ventet på regeringens medieudspil. Men i stedet for en sød elefantbasse på 100 kg. har vi fået en lille hundehvalp. En hundehvalp er jo sød nok, og der er skam også gode hensigter i udspillet. Blandt andet vil de styrke regionale og lokale medier. Det er også noget Venstre har efterspurgt i lang tid. Og regeringen vil tage et opgør med tech-giganter. Det bliver svært, men jeg er enig i, at det er nødvendigt, at vi gør forsøget. For det kan simpelthen ikke passe, at skadeligt og ulovligt indhold florerer i så vidt omfang på de sociale medier. Og det ER mærkeligt, at det er nogle algoritmer, som vi ikke aner hvordan er skruet sammen, der afgør hvilke nyheder vi bliver præsenteret for. Men jeg savner noget mere substans. Noget mere tyngde. Hvorfor er der ikke et opgør med den forældede model for momsfritagelse, som gør, at når en avis producerer en podcast er den ikke underlagt moms, men når et digitalt magasin producerer en indholdsmæssigt helt tilsvarende podcast, så skal der betales moms? Det giver simpelthen ikke mening, at regeringen vil fortsætte den praksis, hvor digitale medier, som på indholdet lever op til nulmomsordningens kriterier ikke kan omfattes af nulmomsordningen. Her har den digitale virkelighed overhalet reglerne, og det har regeringen til min store forbløffelse ikke indset. I forlængelse heraf kommer jeg også til at gentage min kritik af regeringens forslag om at pålægge moms på kunstneriske ydelser. Det er en unødvendig ekstraskat, hvor regeringen har fået det til at lyde som om, at det er pålagt af EU. Men det passer simpelthen ikke. Vi skal altså også se på, hvordan vi kan udvikle de helt små medieproducenter, fx hvordan vi kan understøtte små lokale medier, der ikke har tre årsværk ansat. Og jeg kommer til at gentage Venstres krav om, at vi skal se på, hvordan man kan opsplitte nogle af TV2- og P4-regionerne. F.eks. dækker P4 København et enormt område i dag, sammenlignet med de andre P4-stationer. Så er der DR, som altid fylder i medieforhandlingerne. Her har Venstre i mange år haft den holdning, at det er helt rimeligt at kræve, at DR stiller deres meget store arkiv af programmer til rådighed for danskerne. Vi vil også kæmpe for at udlægningskravet bevares. Regeringen har endeligt fremlagt et forslag om det de kalder ”kulturbidrag”. Er det en skjult afgift eller noget andet? Det skal vi selvfølgelig have klarlagt. For Venstre vil ikke øge skattetrykket, der er rigeligt højt i forvejen. Det er derfor vi har et skattestop.

Opslaget opnår 190 reaktioner, heraf 40 kommentarer. De fleste er glade for Jan E. Jørgsensens kritik af regeringens medieudspil. Enkelte synes dog at man skal afskaffe enhver form for statsstøtte til medier.

Også Birgitte Bergman fra Konservative er hurtig ved tasterne:

Jeg er glad for, at regeringen er enig med konservative i, at det er vigtigt, at vi styrker de regionale og lokale medier. De er nemlig med til at binde Danmark sammen. De styrker vores demokrati og sammenhængskraft. Det glæder mig også, at regeringen nu har indset, at det var en fejl, at de fjernede bladpuljen på 25. mio. kr. til ugeaviser, som var en del af den borgerlige regerings medieaftale i 2018. Regeringen lægger op til at DR skal styrkes – DR modtager i dag knap 4 mia. kr. Vi mener, at det er vigtigt med den rigtige balance mellem de private medier og DR. Det er ingen naturlov, at det kun er DR der kan levere god dansk public service. Vi ser hellere at public servicepuljen styrkes og udvides således, at podcasts og flere private aktører kan byde ind og få støtte til dansk produceret indhold. Hermed rammer vi også langt mere optimalt indhold til de unge. Vi har i det hele taget behov for en fremadrettet og mere ambitiøs og visionær debat om, hvordan vi sikrer de bedste rammebetingelser for de frie, stærke danske medier, og hvordan vi tiltrækker investeringer til Danmark, så Danmark bliver et kreativt og innovativt kraftcenter … Vi bør kunne mere – også på dette område. Dansk indhold til danskerne er vigtig. Og der har aldrig været produceret så meget dansk indhold og så mange danske film som nu. Vi vinder priser også i udlandet. Men markedet er også overophedet, og der mangler arbejdskraft. Det er vigtigt for os konservative, at vi sikrer dansk produceret indhold også i fremtiden. Men vi tror mere på markedet og på en model hvor der investeres i dansk indhold. Og vi tror på en løsning, som ikke betyder skattestigninger til danskerne. Tech giganterne skal reguleres. Men det undrer mig, at regeringen bruger så meget krudt på det område. EU kommer nemlig med lovgivning på området i foråret, og jeg mener, at det er vigtigt, at denne problemstilling løses på et EU niveau. Influencers og bloggers skal holdes til ansvar. Det går ikke, at Fie Lauersen kan lave reklame for Sugerdating på sin instagram, hvor hun har 350.00 følgere, primært unge piger, uden at det får konsekvenser. Det kan undre mig, at regeringen som ellers i alle andre sammenhæng hylder den danske model, kommer med udmeldingen om at ville blande sig i overenskomster og arbejdsvilkår. Jeg mener, at det er problematisk, at regeringen vil benytte Public Service-puljen til at almengøre overenskomsterne og gennemføre et kædeansvar for underleverandører i strid med den danske model. Det er en unødig sammenblanding af mediepolitik og arbejdsmarkedspolitik. Selvfølgelig skal der være ordentlige arbejdsforhold, men det sikres bedst gennem direkte forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter.

Opslaget opnår 60 reaktioner, heraf syv kommentarer. Alle kommentarer er stærkt negative til DR.

Ikke overraskende er Kasper Sand Kjær fra Socialdemokratiet enig i udspillet:

Det handler om at styrke demokratiet og den demokratiske samtale. Vores medier er fuldstændigt afgørende for et levende demokrati, kritik afdækning af magten og oplysningen af os alle. Men mediebilledet er under hastig forandring. Den digitale udvikling, nye typer af medier og tech-giganternes stigende magt over demokrati og samtale har ændret spillereglerne. Samtidig er vores lokale og regionale medier udfordret, og danske film og serier er udsat for en stigende international konkurrence. Vi præsenterer i dag et udspil med 7 centrale og vigtige temaer for at styrke og fremtidssikre vores demokrati, medier og kultur: – Demokratisk kontrol med tech-giganterne – Streamingtjenester skal yde et kulturbidrag – Et stærkt digitalt DR med fokus på hele Danmark – Ny public service-pulje og mere public service-indhold til unge – Styrkelse af lokal og regional journalistik – Mediestøtten skal tilpasses medieudviklingen – Medieansvar tilpasset en digital tid

Opslaget opnår 140 reaktioner, heraf ti kommentarer.

Søren Søndergaard fra Enhedslisten skriver:

Regeringen har nu fremlagt sit medieudspil. Det er et godt grundlag for de kommende forhandlinger. Mange gode intentioner, men behov for både konkretisering og økonomi for at leve op til udfordringen fra de multinationale medie- og tech-giganter.

Opslaget opnår 35 reaktioner, heraf fem kommentarer.

Nye skatter

Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti skriver:

Kreativiteten er stor hos regeringen, når det kommer til nye skatter. Nu foreslår de en afgift på streamingtjenester, men det lyder ikke så positivt, så det kaldes i stedet et kulturbidrag. Det ændrer ikke ved at det er en skat, som vil medfører prisstigninger, puljetyranni og flere smagsdommere. Ønsker vi virkelig det? Jeg er enig i formålet og ønsket om mere dansk indhold, men det kan man nå med en investeringsforpligtigelse. Der kan man sætte de samme krav, som f.eks. at det er på dansk, om Danmark osv. Men altså uden stigende skatter og smagsdommere, som skal bestemme hvad der er godt indhold.

Opslaget opnår 170 reaktioner, heraf 20 kommentarer. Kommentarerne er enige med Flydtkjær i, at der ikke skal opkræves skatter for streamingtjenester.

For Charlotte Broman Mølbæk fra SF skal aftalen handle om børn og unge:

Medieaftalen skal handle meget mere om børn og unge👆 Børn og unge vokser op i en helt anderledes medieverden med YouTube, tiktok og Snapchat. Og hvor de får nyheder og informationer online ud fra deres valg og algoritmerne. Der er ingen tvivl om, at det er spændende med det brede udvalg, men det udsætter dem for meget store variationer af kvalitet i det indhold, de ser og de informationer de får. De bliver udsat for massiv og aggressiv markedsføring og al muligt indhold med vold, selvskade og sex. Det skal vi simpelthen have regler for. Influencere og bloggere skal underlægges et medieansvar. Og det skal de forskellige sociale medier og platforme også. Men vi skal også investere meget mere i indhold til børn og unge. TV-serier, film, dokumentarer, nyheder, podcasts, spil mm. der har en høj kvalitet. Indhold, der afspejler den virkelig børn og unge lever i og viden om den verden, vi er en del af. Meget indhold til børn og unge er fyldt med glansbilleder, og jeg er virkelig bekymret for, hvad det gør ved børns og unge trivsel, når de hele tiden spejler sig i perfekt udseende, perfekte familieforhold og venskaber. Livet er ikke en Disney film. Misforstå mig ikke … jeg kan faktisk godt li de fleste Disney film, men vi går i stykker af at tro at Disney-standarder er normalen, og vi skal leve op til det. Jeg foreslår i medieforhandlingerne, at vi får et kvalitetsmærke til børn og unge indhold – ligesom Fairtrade mærkningen. Det skal garantere en høj kvalitet og vil gøre det nemmere at vælge til og fra for børn, unge og deres forældre. Vi skal have en særskilt pulje under børn- og ungerammen i public servicemidlerne, der er målrettet indhold med aktuelle dagsordener. Ligesom et børnepanel og ungepanel skal være med til at rådgive og ideudvikle på indhold fra public servicemidlerne. Vi skal også have meget mere ung-til-ung-formidling. Og en sikring for at alle børn og unge får nyheder og informationer om det samfund, vi lever i og verden udenom. Og at det har en høj kvalitet. I dag startede medieforhandlingerne og jeg har mange flere ting med i forhandlingerne. Det her medieforlig skal reformere mediestøtte og public service, så det matcher den nye og digitaliserede tid vi lever i og den foranderlige fremtid vi ser ind i. Det hele kommer ikke til at handle om børn og unge, men det bliver uden tvivl en af mine topprioriteter✊

Opslaget opnår 110 reaktioner, heraf 10 kommentarer. En enkelt kommentar vil gerne have kvalitetsmærkning ind i medieaftalen.

Zenia Stampe fra Radikale er optaget af techgiganterne:

TECHGIGANTERNE invaderer vores medielandskab og koloniserer vores offentlighed. Alle tilpasser sig dem og deres krav og algoritmer. Hvis ikke vi begynder at stille krav den anden vej, så risikerer vi at smide dansk kultur under bussen. Vi vil forpligte techgiganterne til at investere i dansk film og tv, og der skal være klare regler for indhold og algoritmer målrettet børn og unge. Vi vil ikke finde os i, at Facebook bevidst udsætter danske børn og unge for indhold og algoritmer, der systematisk nedbryder deres selvværd. Det skal stoppes. Men vi skal også sørge for, at der er stærke danske tilbud til vores BØRN OG UNGE. Selvom Danmark har en stærk tradition for film og tv til børn og unge, så er vi er ikke gode nok til at stå konkurrencen med Netflix, Disney+, Youtube, TikTok og Instagram. Derfor skal vi have endnu bedre dansk børnedramatik. Tænk bare på, hvordan en god julekalender er i stand til at samle hele familien i december. Ikke bare fordi det er tradition. Men fordi vi sætter alle sejl. Det skal vi vænne os til at gøre året rundt. Og så mangler vi simpelthen nogle gode lyttetilbud til børn. DR har et kæmpe lydunivers med podcast og musikradio for voksne. Men hvis børn vil høre musik, så går de på Youtube, og hvis de savner selskab, så finder de det hos en youtuber. Vi vil derfor tage pengene fra det nuværende LOUD/24Syv og lave nogle ordentlige lydtilbud til børn og teens. Og så vil vi i øvrigt tænke dansk KUNST OG KULTUR ind i mediepolitikken. Vi bruger mere og mere tid på medier. Men dansk kultur er meget mere end film og tv-serier. Derfor skal mediepolitikken også støtte kulturpolitikken. DR skal tage et større ansvar for at formidle de klassiske kunstarter, de regionale public servicestationer skal dække det regionale kulturliv, dansk musik skal spille en central rolle i dansk film og tv, og så skal vi have anmelderne tilbage på de danske dagblade. Og så skal vi i øvrigt også sikre meget større MANGFOLDIGHED i dansk tv og film, så alle har nogen at spejle sig i.

Opslaget opnår 430 reaktioner, heraf 60 kommentarer. Der er gennemgående tilfredshed med de Radikales medieudspil, især vækker det genklang at tænke kunst og kultur ind i sammenhængen. En del er dog modstandere af streamingafgiften, som man ser som yderligere en beskatning af borgerne. Som en enkelt skriver “Betyder det så I støtter regeringens forslag om 5% skat på streamingtjenester? Vi ved jo alle hvor den regning ender…”. Til dette svarer Stampe, at de radikale ønsker en afgift på 7 procent!

Henrik Dahl fra Liberal Alliance skriver:

Den socialdemokratiske regering har foreslået noget så originalt som en ny afgift. Denne gang under påskud af at finansiere mere støtte til dansk film og fjernsyn. Det er snart ikke til at sparke sig frem for ministre i den socialdemokratiske regering, der vil gøre dette og hint med henvisning til at ”styrke den demokratiske samtale”, hvad det nu end skal betyde. Og regeringens udspil til et nyt medieforlig, som Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen netop har lanceret, er ingen undtagelse. Et af redskaberne til at styrke den demokratiske samtale er en god gammeldags afgift, som regeringen med vanlig Newspeak kalder for et ”kulturbidrag”, der skal smækkes på udenlandske streaming-tjenesters abonnementer i Danmark, og dermed finansiere flere nye støttekroner til danske producenter. Vi venter i spænding på, om næste skud på stammen bliver en afgift på IKEA-møbler for at finansiere støtte til dansk design, eller måske en afgift på Coca-Cola, Pepsi og Dr. Pepper for at give støtte til Jolly-Cola. Der er selvfølgelig noget klassisk socialdemokratisk fantasiløst over, at det eneste, man kan komme på, er at udskrive nye afgifter, som naturligvis skal betales af de danskere, der i dag formaster sig til at have et abonnement på Netflix, HBO Max, Disney+ og hvad de ellers kalder sig. Men der er også noget tragikomisk i den mølædte og protektionistiske opfattelse af det store udlands kulturprodukter som noget farligt og subversivt, der går på rov i det danske mediemarked og stjæler seertid og –penge fra gode gammeldanske mediehuse. Men med nye støttekroner skal der rettes op på danskernes landsforræderi mod dansksproget indhold, så en mild gaveregn over danske producenter skal få nye danske mediemirakler til at spire. Gør vi ikke noget, ser vi ind i en fremtid, hvor det bliver umuligt at opstøve én eneste skærm eller biografsal i kongeriget, hvorfra man kan høre vort danske tungemål fra højttalerne. Debatten foregår naturligvis på de etablerede mediehuses præmisser, og de synes sjovt nok, det er en knippelgod idé at beskatte deres konkurrenter og give dem selv pengene. Men til gengæld går det fx fuldstændig ubemærket hen, at der bliver produceret timevis af dansksproget indhold hvert minut på sociale medier som YouTube, Instagram, TikTok og Be Real (jeg skal ikke gøre mig selv mere moderne, end jeg er, men jeg har da hørt om det). Eksempelvis YouTuber’en Rasmus Brohave har næsten 300.000 abonnenter, og det er altså tal, der kan måle sig med DR’s seertal, når der altså ikke lige er landskamp i en sport, som Danmark har nogenlunde chancer i. Ja, det er noget andet, og jeg skal ikke sidde og foregive at være ung med de unge. Det kan godt være, det ikke passer ind i samme formater som ”Sommerdahl” med Peter Mygind på TV2 Charlie, men det er ikke desto mindre dér, de yngre generationer har deres primære medieforbrug. Vi kan godt have en diskussion om indholdet, de unge sidder og ser, men diskussionen hviler på forældede præmisser om film og TV som de bærende videomedier i Danmark, og her er der simpelthen bare en generationsforskel, så det basker. Uanset hvor mange skattekroner, man stillede til rådighed i nævn og puljer og deslige, ville det i meget ringe grad resultere i noget, som danskerne som medieforbrugere, og særligt de unge, ville gide at se. Men det ville give endnu større budgetter og lønrammer til alle kulturbureaukraterne, der lever så godt og fedt af at administrere de gavmilde støttekroner til det, der kaldes public service. Eksempelvis kunne der måske blive penge til et tiltrængt løft til DR-direktør Marie Rørbye Rønns sulteløn på 3,8 mio. kr., så hun ikke blot med længder kunne være den suverænt bedst betalte public service-chef i Norden, men tilmed overgå BBC’s generaldirektør, der får godt 4 mio. kr. som chef for et mediehus, der er ti gange så stort. Fremtiden tegner heldigvis lys for kulturbureaukraterne under det røde flertal, der aldrig løber tør for idéer til hvordan, man kan forgylde dem. Der skal nok blive landet en fin og flot medieaftale i præcis den protektionistiske ånd, som regeringen er bannerfører for. Og imens vil de unge fortsætte med at se det, de selv har lyst til, på YouTube, ganske uden afgift. Endnu.

Opslaget opnår 900 reaktioner, heraf 60 kommentarer. Kommentarerne er glade for Henrik Dahls opslag og mener gennemgående at det er særligt socialdemokratisk at foreslå en ny afgift. (Hverken Henrik Dahl eller kommentarerne er tilsyneladende vidende om at streamingafgiften allerede indgik i VLAK-regeringens medieaftale med Dansk Folkeparti i 2018).

Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige skriver:

Så er den gal igen!! Lige 5% mere! I landet med verdens højeste skattetryk, hvad er svaret så når politikerne på Christiansborg gerne vil noget? jeps, flere skatter og afgifter. Denne gang er det lige en 5% omsætningsskat, som de nu mener at alle streaming tjenester skal betale udover den skat der allerede betales. Hvem tror de egentlig kommer til at betale denne ekstra skat..? jeps, det bliver selvfølgelig ganske almindelige danskere, der får dyrere abonnementer. Og hvorfor? Jo, fordi politikerne gerne vil samle nogle penge i en pulje, som de så kan give ud til dem, som laver film om lige præcis hvad politikerne gerne vil have. Det er i sig selv ganske håbløst. Vi beskatter generelt ikke på omsætning i Danmark. Men helt grotesk bliver det, når man mener det kræver højere skatter til danskerne i stedet for Fx at kigge på de ca. 3,5 milliarder, som man giver DR hvert eneste år. Tag ikke fejl, politikerne stopper ikke med deres trang til at styre vores liv i flere og flere detaljer, før vi siger fra. Behøver jeg at sige, at jeg ikke støtter sådan en skat i de medieforhandlinger vi sidder med i disse uger.

Opslaget opnår 11.000 reaktioner, heraf 1.100 kommentarer. Relativt få af de mange kommentarer handler om medieudspillet i sig selv. Det gennemgående er ønsket om at blive af med den “stalinistiske regering” som ikke laver andet end at plyndre danskerne. Medieudspillet tolkes som “En ekstra skat til at finansiere socialistiske propagandafilm”. Og så er der en del som kommenterer DR’s genudsendelser. En enkelt har ikke rigtigt fanget hensigten med en streamingafgift: “Lad os alle sammen opsige alle vores streamingtjenester så kan de se hvad de fik ud af det”…

Reaktion på krigen i Ukraine

Kasper Sand Kjær fra Socialdemokratiet skriver:

Rusland og russiske hold skal udelukkes fra alt international sport. Danmark presser på. Helt grotesk at forestille sig et russisk hold eller landshold spille i Europa samtidig med at de har invaderet et frit og selvstændigt europæisk land.

Opslaget opnår 80 reaktioner, heraf fire kommentarer.

Esport lever

Stén Knuth fra Venstre skriver:

DET SIGES AT VI SKAL møde børnene der hvor de er. Og rigtig mange børn og unge dyrker esport, gamer. Desværre sidder rigtig mange børn og unge fortsat på deres værelser og dyrker deres passion. Uden for de fysiske fællesskaber, uden for mor og fars opmærksomhed. Men der er heldigvis også flere og flere der kommer i en esportsforening. Og det er godt. Mere af det. Og flere og flere skoler, klubber, SFO´er, undervisningssteder for udsatte børn, og børn og unge med handicap tager det ind som en måde, at fange de unges opmærksomhed på. Danmark er et af de førende lande i verden på det her område. Og det skal vi også fortsat være.

Opslaget opnår 35 reaktioner, heraf fem kommentarer.

Søndag Aftens gennemgang af folketingspartiernes kulturordføreres opslag på Facebook er baseret på opslag fra 1. til 28. februar 2022.

For god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at det ikke er alle folketingets kultur- og medie- og idrætsordførere, som har en Facebook-profil, endsige som aktivt bruger Facebook. Naturligvis foregår kulturpolitiske debatter også mange andre steder.