Kulturministeren må træde ind og skabe klarhed om skattereglerne for kunstnere.
2 højesteretsdomme i 2013 gik kunstnerne imod. Skattereglerne bliver fortolket mere snævert, end kunstnerne mente rimeligt. Dommene i sig selv har givet rystelser blandt mange kunstnere. Kunstnerorganisationerne appellerer til det politiske niveau. Indtil videre uden resultater.
Ingen erhvervsgrupper kan lide usikkerhed om skattereglerne. Og ingen erhvervsgrupper kan lide, når skatteregler opleves unfair.
Kunstnere på støtten
Højesteretsdommen, som konkluderer, at en kunstner med fast indtægt i form af livsvarig ydelse trods dette kan kategoriseres som “hobbykunstner” i skattemæssig henseende, giver utryghed. Dels opfattes begrebet “hobbyvirksomhed” som decideret nedladende om kunstnere, som har den største statslige anerkendelse. Dels har kunstnere hidtil betragtet den livsvarige ydelse som en almindelig indkomst – man beskattes også som af en almindelig indkomst.
Højesteretsdommen understreger nærmest, at en kunstner med livsvarig ydelse er “på støtten” – et begreb mange kunstnere ellers har søgt at frigøre sig fra.
I kunstnerkredse er der en opfattelse af, at Skat kommer til at agere kunstneriske smagsdommere. På sociale medier kan man se kunstnere udtrykke foragt for, at Skat overhovedet skal indblandes i vurderinger af den kunstneriske virksomhed. Det er næppe et gangbart argument – de færreste ville acceptere det, hvis en anden erhvervsgruppe bad sig fritaget for Skats vurderinger af professionalisme og økonomisk perspektiv i de enkelte virksomheder.
De to højesteretsdomme indholder en spidsfindig indre modsætning. Såvel kunstnere på livsvarig ydelse som kunstnere med arbejdslegater har fået disse tildelt som en anerkendelse af kunstnernes hidtidige virke – ikke med forpligtelser til at skabe mere kunst. Kunstnerne på livsvarig ydelse betaler fuld indkomstskat, men kan altså ikke trække materialeudgifter fra. Kunstnerne med arbejdslegater får reduceret skat (legatskat), men kan trække materialeudgifterne fra i en slags forventning om, at de skaber kunst for arbejdslegaterne.
Kulturministeren skylder kunstnerne at tage ønsket fra Statens Kunstråd om dialog med Skatteministeriet alvorligt.Det nu afgåede Statens Kunstråd besluttede, som en af de sidste gerninger, at henvende sig til Kulturministeriet med en opfordring til, at ministeriet i samarbejde med Skatteministeriet iværksætter en udredning af Skats forvaltningspraksis i relation til det statslige kunststøttesystem. Højesteretsdommen “sætter spørgsmålstegn ved det statslige kunststøttesystems autoritet i forhold til at bestemme den kunstneriske kvalitet,” skriver Kunstrådet.
Også til kunstnerne
Søndag Aften har anmodet Kulturministeriet om aktindsigt i sagen. Besvarelsen på dette viser dels, at der ikke har været nogen kommunikation mellem Kulturministeriet og Skatteministeriet om sagen, dels at der er anført en række handlemuligheder, som dog er overstregede i svaret på anmodning om aktindsigt.
Man har tilsyneladende gjort sig nogle tanker om sagen fra Kulturministeriets side – men er ikke gået videre til at søge dialog med Skatteministeriet.
Hvis der opstod tilsvarende tvivl om legitimiteten i skattereglerne for andre erhvervsgrupper, ville de relevante ministerier givetvis søge dialog med Skatteministeriet for at sikre gensidig forståelse, fairness og korrektion af utilsigtede regler.
Kulturministeren skylder kunstnerne at tage ønsket fra Statens Kunstråd om dialog med Skatteministeriet alvorligt. Vi lytter. Også til kunstnerne.
Tom Ahlberg
Ansv. redaktør
