Kunsten at skatte kunstnere

2 højesteretsdomme indenfor 1 år sætter Skats håndtering af kunstnerstøtte til debat.

I marts 2013 afgjorde Højesteret, at billedkunstneren Mogens Otto Nielsen ikke kan trække udgifter til produktion af kunst fra, idet man anser hans kunstneriske virke for at være hobbyvirksomhed – selv om han modtager livsvarig ydelse fra Statens Kunstfond.

I december 2013 afgjorde Højesteret, at de arbejdslegater billedkunstneren Tina Marie Nielsen og forfatteren Jan Thielke modtog i 2005-2007, skal beskattes som almindelig lønindkomst – selv om arbejdslegaterne – som andre legater – gives uden krav om arbejde.

De to sager er vidt forskellige og har hver især egne komplekse problemstillinger. Men sagerne giver samlet et indtryk blandt danske kunstnere af, at Skat arbejder imod kunstnerne.

Skattereglerne – indtægter

Skatteregler er i sig selv ikke nemme. For kunstnere er der en række forskellige komplikationer, fx at indtægterne er uregelmæssige, at fradragsberettigede udgifter kræver dokumentation, og at adskillelse mellem privat bolig og arbejdsdel af bolig kan være vanskelig.

Udgangspunktet er, at alle indtægter skal beskattes på samme måde som indtægter for alle andre. For legater og hæderspriser er der dog helt særlige regler.

De særlige regler fremgår af Skatteligningsloven.

Hæderspriser er helt skattefri. Kravene for at opnå dette er:

• at man har fået prisen uden at ansøge om den,
• at der er tale om et engangsbeløb,
• at det udelukkende sker som anerkendelse af hidtidigt kunstnerisk virke.

En særlig nedsat legatskat kan man få, hvis man opfylder de samme kriterier – men dog har søgt om legatet. Typisk kan dette omfatte modtagere af Statens Kunstfonds arbejdslegater, som får disse som anerkendelse af deres kunstneriske virke og uden forpligtelse til at yde noget særligt for pengene. Men de har ansøgt om et arbejdslegat – og derved falder de uden for de skattefrie hæderspriser.

Om legatet gives af Statens Kunstfond eller af private er i skattemæssig forstand underordnet.

Skattebegunstigelsen består dels af en bundgrænse på 25.000, dels af at kun de 85% af legatet, der overstiger de 25.000 kr., beskattes. De 25.000 kr. er altså en slags bagatelgrænse, og hvis gaven er mindre end dette beløb, skal der ikke betales skat. Heller ikke, hvis der er tale om flere legater i samme indkomstår.

Hvis en kunstner har modtaget et legat på 125.000 kr., skal denne således kun beskattes af 85% af forskellen mellem 125.000 kr. og 25.000 kr., altså 85% af 100.000 kr., svarende til 85.000 kr. Dette beløb, i eksemplet 85.000 kr., indgår så svarende til almindelig indkomst og beskattes efter de samme skatteregler, som gælder alle andre borgere.

Legatmodtageren har altså fået en vis skattefri indtægt: bundfradraget op til 25.000 kr. og 15% af restbeløbet.

Modtagere af livsvarige ydelser fra Statens Kunstfond (fra 1. januar 2014 omdøbt til hædersydelser) modtager disse livsvarigt – og ikke som engangsbeløb. Derfor opnår disse kunstnere ikke den samme skattefordel som modtagere af hæderspriser eller af andre legater.

Skattereglerne – udgifterne

Den almindelige skatteregel er, at man kan trække sine udgifter fra i skat, når udgifterne er afholdt med henblik på at tjene penge.

Også her opererer skattelovgivningen med en slags bagatelgrænse, kaldet hobbyvirksomhed. Der er ikke nogen fast defineret grænse for, hvornår der er tale om hobbyvirksomhed. Afgørelsen sker ud fra et samlet skøn, hvor de private formål så at sige overskygger de økonomiske. På sin vis kan man nok sige, at dette gælder for størstedelen af al kunst.

Lars von Triers samlede virksomhed kan virke mere drevet af personlige motiver end af økonomiske. Han er dog lykkedes med at få det til at fungere økonomisk overbevisende. Hermed sagt, at alle kunstnere med svage indtægter i realiteten kan nærme sig grænsen for hobbyvirksomhed. At der er tale om en skønsmæssig vurdering, kan virke stærkt belastende for mange kunstnere, idet faste regler kan give større tryghed.

Selv om man bruger rigtig megen tid på sit kunstneriske virke, kan den skattetekniske vurdering blive, at indtægterne er for små – og udsigterne til at det bliver bedre ligeså. Så er man en hobbykunstner, uanset hvad det kunstneriske parnas måtte mene om ens kunst. Og så kan man ikke trække udgifterne til fx arbejdsmaterialer og arbejdsrum fra i skat.

De livsvarige

Mogens Otto Nielsen har modtaget Statens Kunstfonds livsvarige ydelse siden 2003. Dette får han som en erkendelse af sit kunstneriske virke og som en videre økonomisk tryghed. Nu kan kunstneren koncentrere sig om de projekter, han virkelig brænder for, er filosofien.

Der er en slags bitter ironi i, at en kunstner, hvis virke i høj grad har bestået i at gøre op med de markedsøkonomiske mekanismer i kunstverden, bliver ramt af den markedsøkonomiske logik.

Den livsvarige ydelse er så at sige givet på baggrund af hans arbejde før 2003. At han derefter i høj grad laver værker, som ikke giver indtægter, er en konsekvens af hans gennemgående kunstneriske praksis, som har handlet om konceptudviklet kunst. Der er en slags bitter ironi i, at en kunstner, hvis virke i høj grad har bestået i at gøre op med de markedsøkonomiske mekanismer i kunstverden, bliver ramt af den markedsøkonomiske logik.

Skattelovgivningens hobbybegreb handler altså om den tid, kunstneren investerer nu – i forhold til de forventninger til indtægter, der er for fremtiden. Den livsvarige ydelse har han så at sige allerede arbejdet sig til – før 2003.

Højesterets dom

I sagen om Mogens Otto Nielsens fradragsret/hobbyvirksomhed gav Højesterets såvel Skat som Landsretten medhold. Mogens Otto Nielsens kunstneriske aktiviteter er i skattemæssig forstand hobbyvirksomhed. Han kan derfor ikke trække udgifterne fra.

For Mogens Otto Nielsen og andre kunstnere var der dog et enkelt lyspunkt i dommen, idet en af de fem dommere afgav dissens. I denne mindretalsudtalelse argumenteres for, at det kunstneriske virke hos en kunstner, der modtager en livsvarig ydelse, skal ses som en del af en længere årrække. Og at mange kunstneres indtægter er baseret på mange uregelmæssige indtægter, ofte netop legater og hædersbevisninger.

Søger man de mere præcise skatteregler for kunstnere, har Dansk Kunstnerråd udgivet  publikationen Kunstnernes Beskatning 2013.